EU vil prioritere europæisk i udbud: Sådan kan 50-procentsreglen ændre markedet

Offentlige indkøb er på vej til at blive et langt stærkere redskab i EU's industri- og økonomiske sikkerhedspolitik. Et udkast til en Public Procurement Act – som efter den seneste plan skulle fremlægges 9. september, efter at tidsplanen er skredet – kan give myndigheder mere spillerum til at tage hensyn til forsyningskæders oprindelse, gensidighed og strategiske afhængigheder. Men det er fortsat et udkast: Teksten kan ændres, og den skal godkendes af EU-lovgiverne, før den kan træde i kraft. 1719

Én forordning i stedet for tre direktiver

Det omtalte udkast vil ophæve og erstatte de tre centrale udbudsdirektiver fra 2014 om offentlige indkøb, forsyningsvirksomheder og koncessioner med én forordning. Det er en væsentlig juridisk forskel: Et direktiv skal normalt gennemføres i hvert medlemslands egen lovgivning, mens en forordning gælder direkte i hele EU.

Kommissionens erklærede mål med revisionen er et mere ensartet regelsæt, enklere procedurer og stærkere værktøjer til økonomisk sikkerhed og suverænitet. 18

For virksomheder, der leverer til det offentlige, kan ét fælles regelsæt betyde færre nationale variationer. Omvendt vil krav og præferencer vedtaget i Bruxelles få mere direkte betydning på tværs af medlemslandene.

Hvad kan ”køb europæisk” konkret betyde?

Der er ikke tale om et generelt påbud om kun at købe varer fremstillet i EU. Udkastet skal i stedet give ordregivere redskaber til at favorisere europæisk levering ved store eller strategisk vigtige kontrakter.

De rapporterede elementer omfatter blandt andet:

• mulighed for at afvise bud på store kontrakter, hvis mindre end 50 % af det relevante indhold kommer fra EU; 19
• mulighed for at lade lande, der giver EU-leverandører gensidig adgang til deres offentlige udbudsmarkeder, få en gunstigere status;
• en fordel til EU-virksomheder i strategiske sektorer; 19
• mindre ensidigt fokus på laveste pris, når et indkøb kan skabe strategisk afhængighed eller sikkerhedsrisici.

De konkrete tærskler, kontrakttyper, undtagelser og regler for indhold fra partnerlande er ikke fastlagt. Den endelige tekst kan derfor afvige væsentligt fra det lækkede udkast. 19

Kina nævnes ikke – men er den tydelige baggrund

Kina er ikke nævnt ved navn i det udkast, der blev omtalt i juli. Alligevel bliver initiativet bredt forstået som et svar på EU's bekymring over afhængighed af udenlandske leverandører, herunder Kinas stærke position inden for kritiske råvarer og industrielle forsyningskæder. Reuters skrev, at tiltagene skal mindske udenlandsk afhængighed og kommer efter et voksende handelsgab mellem EU og Kina. 19

Der findes allerede et konkret eksempel. I juni 2025 anvendte Kommissionen for første gang det internationale indkøbsinstrument, International Procurement Instrument, til at begrænse kinesiske virksomheders adgang til EU-udbud om medicinsk udstyr over 5 mio. euro. Samtidig blev andelen af input af kinesisk oprindelse i relevante vindende bud begrænset til højst 50 %, med undtagelser hvor alternative leverandører ikke findes. Kommissionen begrundede tiltaget med fund af diskrimination mod EU-producenter af medicinsk udstyr på Kinas offentlige indkøbsmarked.

Den eksisterende ordning er målrettet én sektor og kontrakter over en bestemt værdi. Den foreslåede Public Procurement Act vil derimod kunne ændre selve grundlaget for EU's udbudsregler bredere.

Industrien presser på

Europæiske industrigrupper opfordrer Bruxelles til at gå længere. Eurometal, der repræsenterer interesser inden for metaldistribution og -forarbejdning, har vurderet, at 300.000 job i EU's fremstillingsindustri kan gå tabt i resten af 2026 under hårdere konkurrence fra kinesiske komponentleverandører. Det er organisationens egen prognose – ikke en officiel opgørelse over varslede afskedigelser. 616

Den 7. september gennemførte gruppen en protest i Bruxelles med ti symbolske kister for at sætte fokus på konkurrenceevne, industrijob og fabrikker. 21

Tilhængere af strammere udbudsbetingelser fremhæver, at europæiske producenter møder omkostningspres fra energi, klimarelaterede forpligtelser og andre reguleringskrav, mens de konkurrerer med billigere import. Det gør argumentet politisk tungt, men dokumenterer ikke i sig selv, at præferencer i offentlige indkøb vil bevare job eller løfte konkurrenceevnen.

Afvejningen er central: EU vil gerne opbygge mere robust europæisk kapacitet, men offentlige indkøbere skal fortsat kunne få konkurrence, lave priser og sikre leverancer.

Gensidighed eller protektionisme?

Kommissionen fremstiller begrænsninger i udbud som et middel til at opnå fair og gensidig markedsadgang – ikke som en lukning af EU-markedet. Tiltaget mod kinesisk medicinsk udstyr i 2025 havde udtrykkeligt til formål at tilskynde Kina til at ophøre med forskelsbehandling af EU-virksomheder og EU-produkter.

Tanken om at give mere favorable vilkår til lande med gensidige udbudsaftaler følger samme logik: Markedsadgang i EU kan kobles til, om europæiske virksomheder får tilsvarende adgang hos handelspartneren.

Kina-tilknyttede kommentatorer har kaldt den mulige reform protektionistisk og advaret om, at udelukkelse af billigere kinesiske leverandører kan give højere offentlige udgifter og mindre konkurrence i Europa. Det peger på den diplomatiske risiko: Et bredere europæisk præferencesystem kan udløse retssager, handelsmæssige modsvar eller nye hindringer for europæiske eksportvirksomheder.

Vejen til en ny lov er lang

En præsentation fra Kommissionen vil blot indlede lovgivningsprocessen. Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, hvor medlemslandenes regeringer er repræsenteret, skal forhandle og vedtage den endelige lovgivning.

Europa-Parlamentets lovgivningstracker angiver 4. kvartal 2027 som målsætning for at afslutte forhandlingerne, men det er ikke en garanti. 17

De vanskelige spørgsmål bliver blandt andet:

• Hvilke kontrakter og sektorer skal omfattes af oprindelseskrav?
• Hvordan skal EU-indhold og indhold fra partnerlande beregnes og kontrolleres?
• Hvilke undtagelser skal beskytte konkurrence, prisniveau og forsyningssikkerhed?
• Hvordan skal reglerne spille sammen med internationale forpligtelser på udbudsområdet?
• Vil medlemslandene acceptere et mere centraliseret regelsæt, som gælder direkte?

En del af EU's bredere afkobling af risici

Public Procurement Act passer ind i EU's bredere kurs mod krav om lokalt indhold, lavere klimaaftryk og robuste forsyningskæder i strategiske brancher. Den særskilte Industrial Accelerator Act indeholder eksempelvis forslag om krav til EU-fremstillet og lavemissionsindhold i udvalgte offentlige indkøb knyttet til produktion og teknologi. 20

Retningen er dermed tydelig, selv før det endelige udbudsforslag foreligger: Bruxelles vil have, at offentlige indkøb skal gøre mere end at vælge det billigste tilbud. De skal også understøtte forsyningssikkerhed, gensidig markedsadgang og industriel kapacitet i EU.

Om den endelige lov kan gøre det uden at hæve omkostningerne, svække konkurrencen eller udløse gengældelse fra handelspartnere, bliver afgjort i de kommende forhandlinger. 171819