Kina tester humanoide robotter til militæret – men de er ikke kampklare endnu

Kina bygger fundamentet for en mulig militær anvendelse af humanoide robotter ved at koble sin store civile robotindustri med Folkets Befrielseshærs forskning, indkøb, træning og operationelle forsøg. Det tilgængelige materiale peger på en hastigt voksende udviklingsindsats – ikke på en styrke af bevæbnede humanoide robotter på slagmarken.

Reuters fandt ingen dokumentation for, at en bevæbnet humanoid robot er taget i brug af en operativ enhed i Folkets Befrielseshær, PLA. 1

Militæret indkøber teknologi og data

Reuters gennemgik over 100 kinesiske militære indkøbsmeddelelser, akademiske studier, patenter, officielle publikationer, myndighedsregistre og materialer fra forsvarsvirksomheder. Gennemgangen viste, at arbejdet med militære humanoider tog fart i 2025 og 2026. PLA-tilknyttede institutioner afprøver robotter mod militære krav, anskaffer robotter og træningsteknologi og undersøger, hvordan maskinerne kan fungere sammen med soldater. 1

Fokus er især på de grundlæggende teknologier, som skal fungere, før en robot overhovedet kan være brugbar i felten:

• Perception: Robotten skal kunne aflæse omgivelserne og bevæge sig sikkert blandt mennesker.
• Finmotorisk håndtering: Den skal kunne gribe, bære og udføre fysiske opgaver med hænderne.
• Træningsdata: Kamera-, radar-, bevægelses- og terrændata skal indsamles og mærkes, herunder data om, hvorvidt terræn kan passeres.
• Samspil mellem menneske og robot: Robotter vurderes som støtte for soldater, ikke kun som isolerede teknologidemonstrationer. 1

Reuters identificerede blandt andet et PLA-udbud fra maj 2025 på en humanoid robot, installation og teknisk uddannelse. I september 2025 søgte en meddelelse med forbindelse til National University of Defense Technology, NUDT, et system til intelligent perception og avanceret fysisk håndtering for en humanoid robot. I juni 2026 afsatte PLA omkring 300.000 dollar til et system, der skal indsamle og mærke sensor- og bevægelsesdata. Reuters kunne ikke fastslå, om de tidligere udbud blev gennemført, eller hvilke leverandører der eventuelt vandt dem. 1

Fra robotshow til militære øvelsesområder

World Humanoid Robot Games blev afholdt i august 2026 – ikke i 2025. Arrangementet viste fremskridt inden for blandt andet mobilitet, men også tydelige fejl. Det er en vigtig påmindelse om, at imponerende opvisninger ikke er det samme som pålidelighed under kampforhold. 1

To dage senere opfordrede PLA Daily, hærens officielle avis, til at flytte avanceret teknologi fra laboratorierne til militære træningsområder for robotiske „kombattanter“. Det gav offentlig fremdrift til idéen om at omsætte civil udvikling af humanoider til militære forsøg. 1

Interessen var synlig allerede tidligere. I 2024 omfattede et forum med NUDT og Academy of Military Sciences en session om humanoide systemers militære anvendelse. I 2025 simulerede en NUDT-konkurrence missioner som infiltration bag fjendens linjer, kortlægning og lokalisering af mål. Den omfattede også mulige opgaver med sikring af baser, patruljering og inspektion. 1

Kinas industrielle forspring er en fordel – ikke et bevis på kampkraft

Kinesiske producenter stod for omkring 95 % af verdens leverancer af humanoide robotter i 2025, ifølge BofA Global Research, som Reuters citerer. Det kan give PLA adgang til en stor hjemlig kreds af platforme, komponenter, software og udviklingskompetencer. 1

Fordelen betyder ikke, at kommercielle humanoider automatisk er klar til krig. Men et stort civilt marked kan gøre det lettere at forbedre modeller hurtigt, skaffe dele og producere i større skala til lavere omkostninger. Samtidig udvider det den data- og ingeniørbase, som militære forskere kan trække på.

En robot til en fabrik eller et udstillingsgulv skal stadig kunne klare ujævnt terræn, dårligt vejr, forstyrrede forbindelser, fysisk skade, begrænset batterikapacitet og uforudsigelig menneskelig adfærd, før den er troværdig i kamp. 1

Bykamp er det tydeligste scenarie

Det mest detaljerede rapporterede koncept handler om bykamp. Et NUDT-studie fra august 2025 modellerede seks „kamprobotter“ – en blanding af humanoider, robothunde og ubemandede køretøjer – opdelt i to angrebshold. De skulle støtte landstyrker, mens en fjendtligt besat bygning blev ryddet rum for rum og etage for etage. Studiet vurderede, at relevant udstyr kan være til rådighed inden for fem til ti år. Det beskrev ikke bevæbning, regler for magtanvendelse eller håndtering af civile. 1

PLA-tilknyttede materialer peger også på mulige roller som:

• rekognoscering og vagttjeneste;
• sikkerhedspatruljer og inspektion;
• farlige opgaver;
• logistik og rydning af forhindringer;
• arbejde i bygninger, tunneler og skibes indre; samt
• mulige offensive og defensive operationer i byområder. 1

Til mange af disse opgaver er en menneskelignende krop ikke nødvendigvis den praktiske løsning. Robotter på hjul, larvefødder eller fire ben kan være enklere og billigere til rutinemæssig overvågning, transport og rekognoscering. Humanoider kan være interessante, hvor trapper, døre, rum og andre menneskeskabte omgivelser gør en menneskelignende form nyttig – men det potentiale er teknisk svært at omsætte til stabil drift. 1

Norincos Fuxi og fjernstyring

Det statsejede kinesiske forsvarsselskab Norinco oplyser, at den fuldstore humanoid Fuxi kan udføre vagttjeneste, rekognoscering i al slags vejr, intelligente patruljer og farlige missioner. Virksomhedens materiale beskriver også et teleoperationssystem, hvor en menneskelig operatør kan styre robotten på afstand. 1

Fjernstyring er væsentlig, fordi den kan fastholde et menneske i beslutningskæden, når autonom dømmekraft er usikker eller uacceptabel. Men der er tale om virksomhedens egne påstande, ikke uafhængigt bekræftede resultater under kampforhold. 1

Strøm, driftssikkerhed og dømmekraft er de store problemer

Humanoide robotter bruger meget energi og er fortsat upålidelige uden for kontrollerede omgivelser. På en slagmark bliver udfordringerne større: Robotten skal holde balancen, forstå en konstant skiftende situation og træffe fornuftige valg blandt ødelagt infrastruktur, vanskeligt terræn, vejrpåvirkning, forstyrrelser og uforudsigelig menneskelig adfærd. 1

Kinesiske militærkommentarer har selv peget på uløste problemer med bevægelse, perception og intelligens. De understreger også, at gennembrud, lavere omkostninger og masseproduktion vil være nødvendige før en bred anvendelse. 1

Den mest nøgterne konklusion er derfor ikke, at robotinfanteriet er på vej nu, men at Kina opbygger den forskning, de indkøb og den datainfrastruktur, der skal til for at eksperimentere med militære humanoider. Landet har endnu ikke demonstreret, at det kan indsætte kapable, bevæbnede humanoider i stor skala.

USA undersøger samme teknologi

USA forsker også i militære humanoider. I 2025 lancerede den amerikanske hær en konkurrence om „militarized humanoid capabilities“. Mulige anvendelser omfattede rekognoscering, sikring, rydning af forhindringer, opgaver med farlige stoffer samt offensive eller defensive operationer i byområder. Programmet kunne udvælge op til ti finalister til test med militære eksperter og tilbød op til 1,25 mio. dollar i efterfølgende kontrakter. 1

Reuters vurderede, at den amerikanske robotindustri halter efter Kina inden for to- og firebenede platforme, selv om amerikansk militærfinansieret innovation har påvirket nogle førende kinesiske robothundedesigns. 1

Kinas forspring bør først og fremmest forstås som et industri- og forsyningskædeforsprang – ikke som et bevis på bedre autonomi på slagmarken. Mobilitet, omgivelsesforståelse, kommunikation, energisystemer, kommandostrukturer mellem mennesker og maskiner samt operationel afprøvning er alle afgørende.

Menneskelig kontrol er det afgørende spørgsmål

Det vanskeligste spørgsmål er ikke kun, om en robot kan bevæge sig gennem en bygning. Det er, om den kan betros beslutninger om dødbringende magt.

International humanitær ret kræver, at parter skelner mellem kombattanter og civile og beskytter sårede eller overgivende soldater. Den Internationale Røde Kors Komité har advaret om, at autonome systemer kan have svært ved at genkende overgivelse, fordi det afhænger af kontekst, adfærd og hensigt. 1

Kinas forsvarsministerium sagde i marts, at AI-våben bør forblive under menneskelig kontrol. En artikel i PLA Daily fra juli 2025 omtalte også menneskelig verifikation, før en robot kan skyde mod et levende mål. 1

Det peger mod en sandsynlig første anvendelse: Robotter til overvågning, transport, patruljering, rekognoscering eller indtrængning i særligt farlige områder under tæt menneskelig kontrol – frem for robotter, der selv vælger og angriber mål.

Hvad kan ske det næste årti?

Malcolm Davis fra Australian Strategic Policy Institute vurderer, at humanoider i øjeblikket er upraktiske som slagmarkssystemer, men at de kan blive brugbare inden for fem til ti år. 1

Tidsrammen stemmer med NUDT's bykampsscenarie, men den bør læses som en ambition – ikke som en prognose for udrulning. Det stærkeste bevis i dag er, at Kina investerer i den forsknings-, indkøbs- og datainfrastruktur, der er nødvendig for at afprøve militære humanoider. De mest sandsynlige anvendelser på kort sigt er fjernovervåget rekognoscering, patruljering, logistik og opgaver med høj risiko – ikke autonome, bevæbnede robotformationer. 1