Iran fordobler prisen på benzin over kvoten – men beskytter subsidierne

Iran afskaffer ikke sine benzinsubsidier. Regeringen hæver derimod kun prisen på den del af forbruget, der ligger over en bilists første 110 liter om måneden. Fra 8. september stiger prisen i det tredje trin fra 5.000 til 10.000 toman pr. liter. De første 60 liter bliver på 1.500 toman pr. liter, og de næste 50 liter på 3.000 toman. 416

Det er denne tredelte model, der forklarer beslutningen: Højere forbrug bliver dyrere, mens den billige benzin, som mange iranere opfatter som en del af statens sociale kontrakt, bevares for et grundforbrug. Det er en begrænset reform af subsidierne, som skal dæmpe efterspørgslen og statens udgifter uden den fulde politiske pris ved en generel prisstigning.

Sådan fungerer de nye benzintakster

Månedligt forbrug	Pris pr. liter fra 8. september
De første 60 liter	1.500 toman
De næste 50 liter	3.000 toman
Forbrug over 110 liter	10.000 toman

Det er altså kun det øverste trin, der ændres. Iranske embedsfolk har sagt, at målet er at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel og styrke det, de kalder landets „nationale modstandskraft“. 16

I praksis samler regeringen prisstigningen hos bilister med et højere forbrug frem for at hæve prisen på den oprindelige kvote. Det kan begrænse statens eksponering mod dyre subsidier og mindske det ekstra forbrug, samtidig med at den grundlæggende, billige adgang til benzin fortsat er synlig.

Hvorfor ændres prisen netop nu?

Tidspunktet peger på et bredere økonomisk pres. Dækningen af beslutningen forbinder den med brændstofmangel, nye amerikanske økonomiske sanktioner og høj inflation for iranske husholdninger. 316 Et stærkt subsidieret brændstofsystem er vanskeligere at finansiere, når staten samtidig skal håndtere begrænset handel, stigende omkostninger og pres på de offentlige finanser.

Tiltaget bør derfor ikke læses som et tegn på, at Iran opgiver subsidier. Også efter stigningen ligger de to kvotetrin langt under den nye pris over kvoten. Det er snarere et målrettet forsøg på at indskrænke subsidiet dér, hvor forbruget overstiger den beskyttede månedlige tildeling.

Skellet er politisk vigtigt. Regeringen kan fremstille en højere pris over kvoten som en betaling fra storforbrugere. En stigning i de to første trin ville derimod ramme langt flere bilister direkte og være langt sværere at håndtere socialt.

Pres på olietransporten øger indsatsen

Brændstofpolitikken justeres samtidig med en skærpet konfrontation om Irans oliehandel og den regionale skibsfart. USA's Central Command oplyste, at amerikanske styrker angreb tre iranske olietankere, efter Revolutionsgarden, IRGC, havde affyret ballistiske missiler mod to amerikanske flådefartøjer. Ifølge den amerikanske fremstilling blev ét skib sat varigt ud af drift ud for Kharg-øen, et andet nær Jask, mens et tredje blev ødelagt i Omanbugten. 67

Kharg-øen er særlig vigtig, fordi den ligger ved Irans centrale knudepunkt for olieeksport. Separat rapportering oplyste, at et tankskib på vej mod Kharg-terminalen tidligere var blevet sat ud af drift under en amerikansk operation, mens Washington genindførte en blokade af iranske havne. 2 Iranske myndigheder sagde samtidig, at IRGC efter de amerikanske angreb havde målrettet tre olietankere og tre USA-tilknyttede fartøjer i Hormuzstrædet. 15

Rapporterne fastslår ikke den samlede økonomiske effekt på Irans olieindtægter. Men de viser, hvorfor indenlandske brændstofudgifter, adgang til skibsfart og eksportkapacitet ikke kan ses som adskilte spørgsmål. Pres på skibe og havne kan komplicere handel og indtægtsstrømme, mens et dyrt indenlandsk subsidiesystem samtidig bliver sværere at finansiere.

Et tegn på pres – men ikke nødvendigvis svaghed

Benzinbeslutningen viser, at det økonomiske pres påvirker den indenlandske politik. Iran beder de største brændstofforbrugere om at betale mere, mens landet fastholder billig benzin for de første 110 liter.

Men det vil være en fejl at gøre dette til en enkel forudsigelse om politisk sammenbrud eller militær tilbageholdenhed. De rapporterede hændelser til søs viser, at Iran fortsat har både kapacitet og vilje til at svare igen i regionale farvande, selv om landets olietankere og handelsruter er blevet mere sårbare. 1512

Den mere holdbare konklusion er snævrere: Teheran forsøger at bevare sit handlerum. Regeringen bruger rationering og differentierede priser til at styre en økonomisk byrde, samtidig med at den undgår en brat afskaffelse af en ydelse, der er dybt politisk følsom i landet.

Derfor er benzinpriser politisk eksplosive i Iran

Irans ledelse har gode grunde til at gå forsigtigt frem. Reuters har rapporteret, at den seneste stigning blev drøftet og udsat af frygt for, at den kunne udløse nye protester.

Baggrunden er november 2019, hvor en uventet stigning i brændstofpriserne og indførelsen af rationering udløste protester, som hurtigt fik en politisk karakter. Den efterfølgende nedkæmpelse kostede mange livet, men de rapporterede dødstal varierer: Reuters citerede et tal på omkring 1.500, baseret på oplysninger fra embedsfolk i Indenrigsministeriet, mens Amnesty International har opgjort tallet til over 300.

Det er med til at forklare den nuværende model. At holde kvoterne på de første 60 liter og de næste 50 liter uændrede er ikke blot et økonomisk valg. Det er også en politisk sikkerhedsventil, der skal gøre reformen mindre synlig og mindre belastende for befolkningen end en ensartet prisstigning.

Bundlinjen

Irans tiltag forstås bedst som en reform i yderkanten. Regeringen har fordoblet prisen for bilister, der bruger mere end 110 liter om måneden, men fastholdt de subsidierede basispriser, som beskytter det almindelige forbrug. 416

Politikken afspejler pres fra inflation, sanktioner og forstyrret handel på et tidspunkt, hvor optrapningen til søs har gjort Irans oliefragt og eksportinfrastruktur mere sårbar. 2613 Men den forsigtige konstruktion afspejler også en indenlandsk erfaring, Teheran har lært gentagne gange: Benzin er ikke kun en økonomisk nødvendighed i Iran – den er også et politisk ladet gode.