Ukrainske angreb er ikke længere kun et problem for russiske raffinaderier: Gentagne driftsstop og flaskehalse i eksporten svækker nu også udsigterne for råolieproduktionen. Den umiddelbare effekt ses i mindre produktion og eksport af raffinerede produkter, især diesel.
Udgivet afRedigeret med GPT-5.6 TerraBilleder genereret med GPT Image 2
Research answer

Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: How are Ukrainian drone strikes and resulting “unscheduled maintenance” at Russian energy facilities affecting Russia’s 2026–2029 oil-produc. Article summary: Ukrainian strikes are turning Russia’s oil problem from a short-term refinery disruption into a broader crude-production and export constraint. Novak’s “temporary” explanation may hold if repairs keep pace with attacks, . Topic tags: general, news, general web, user generated. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, watermarks, charts w
Ruslands oliesystem er under pres i to led. Ukrainske droneangreb reducerer først raffinaderiernes produktion og eksporten af brændstoffer. Hvis driftsstop fortsætter samtidig med skader eller forstyrrelser ved lagre og eksportinfrastruktur, kan det også begrænse mulighederne for at flytte råolie. Dermed vokser risikoen for, at produktionen ved brøndene må lukkes ned – og at problemet ikke blot bliver et midlertidigt raffineringsstop.
To russiske regeringsprognoser bliver undertiden blandet sammen, men de er væsentligt forskellige. I maj lød Økonomiministeriets basisscenarie på en olie- og kondensatproduktion på 511 mio. ton i 2026. I september viste et nyere regeringsudkast, som Reuters har set, en nedjustering til 494,2 mio. ton i 2026 – det laveste niveau i 17 år. Samtidig blev estimaterne for 2026-2029 sænket med 16-20 mio. ton i forhold til majprognosen.
Det reviderede udkast sænkede også forventningerne til brændstofeksporten i 2026 og 2027. Ifølge Reuters henviser udkastet til følgerne af krigen i Ukraine, herunder intensiverede angreb på raffinaderier og flaskehalse i eksporten.
Uafhængige vurderinger peger i samme retning, selv om de bruger andre afgrænsninger og metoder. Rystad Energy venter, at Ruslands råolieproduktion i gennemsnit vil blive 8,95 mio. tønder om dagen i 2026 og omkring 8,6 mio. tønder om dagen i 2027. Det er 90.000 tønder om dagen lavere end selskabets tidligere prognose for 2026. Rystad begrunder revisionen med forstyrrelser ved vestlige eksportterminaler og dyrere, mindre pålidelig søtransport. Det Internationale Energiagentur, IEA, har også sænket sit russiske produktionsestimat og peger på fortsatte angreb mod raffinaderier, lagre og transportinfrastruktur som grundlag for en svagere produktionsudvikling.
Et raffinaderistop betyder ikke automatisk, at et oliefelt skal lukke. Den direkte virkning er først og fremmest, at mindre råolie forarbejdes til diesel, benzin og andre olieprodukter.
Presset bliver mere alvorligt, hvis råolien ikke hurtigt kan omdirigeres. Producenterne skal have et sted at sende tønderne hen: til et andet raffinaderi, et lager, en rørledning eller en eksportterminal. Når raffinaderierne kører mindre, mens lagerkapacitet, logistik, hjemmemarkedsforpligtelser og eksportmuligheder samtidig er anstrengte, kan råolien hobe sig op. I den situation kan producenterne blive nødt til at reducere strømmen fra brøndene.
Det er den praktiske forbindelse mellem vicepremierminister Aleksandr Novaks forklaring om faldende produktion som følge af »uplanlagt vedligeholdelse« på raffinaderierne og de mere pessimistiske prognoser på mellemlangt sigt. Novak erkendte i juni, at olieproduktionen var faldet siden årets begyndelse, fordi flere raffinaderier gennemgik uplanlagt vedligeholdelse. Forklaringen kan være rigtig for enkelte anlæg. Det afgørende spørgsmål er, om reparationer og beskyttelsestiltag kan følge med nye angreb – og om eksportinfrastrukturen fortsat kan absorbere den råolie, der ikke længere kan raffineres.
Omfanget af forstyrrelserne er betydeligt. Reuters beregnede, at angreb mellem januar og maj satte omkring 700.000 tønder om dagen af raffineringskapaciteten ud af drift på 16 russiske raffinaderier. Nogle af anlæggene blev ramt mere end én gang.
Den tydeligste virkning ses i de raffinerede produkter. Ruslands søbårne eksport af olieprodukter faldt med omkring en tredjedel fra juni til juli, til cirka 3,9 mio. ton, ifølge LSEG-data og markedskilder citeret af Reuters. 2 S&P Global opgjorde særskilt den søbårne eksport af raffinerede produkter i juli til 1,18 mio. tønder om dagen, mod 1,51 mio. i juni – det laveste niveau i deres dataserie, der går tilbage til 2016.
9
Eksporten af diesel og gasolie faldt særlig kraftigt. Vortexa-data, samlet af Bloomberg, viste en strøm på blot 80.000 tønder om dagen i de første syv dage af august, et flerårigt lavpunkt. 18 Tidligere viste Kpler-data, at lastninger af diesel og gasolie i de første ti dage af juli i gennemsnit var 234.000 tønder om dagen, mod et gennemsnit på omkring 817.000 tønder om dagen i 2025.
3
Tallene er ikke et direkte mål for, hvor meget raffinaderikapacitet der er beskadiget. Eksporttabet afspejler en kombination af lavere raffinaderidrift, indenlandske mangler, lagerstyring, logistiske begrænsninger og eksportpolitik. Men samlet viser de, at forstyrrelsen har bredt sig fra isolerede anlægsstop til hele systemet for brændstofeksport.
Moskva indførte et forbud mod dieseleksport 8. juli, efter at angreb på raffinaderier havde bidraget til brændstofmangel og højere priser på hjemmemarkedet. 20 Begrænsningerne blev efterfølgende forlænget til 30. september for diesel, marinediesel og gasolie produceret i Rusland.
1
Politikken prioriterer forsyningen på hjemmemarkedet, men begrænser salget af raffinerede produkter med højere værdi i udlandet. Den gør samtidig systemet mere afhængigt af, at Rusland kan lagre råolien, omlægge strømme, forarbejde den andre steder eller eksportere den via ruter, der fortsat fungerer. Det er netop denne afvejning, der kan forvandle et raffinaderiproblem til et produktionsproblem, hvis forstyrrelserne varer ved.
Den internationale effekt samler sig især om mellemdestillater – først og fremmest diesel og gasolie – snarere end om råolie alene. Når et raffinaderi lukker ned, forsvinder brugbart brændstof straks fra markedet, mens råolie i nogle tilfælde kan omdirigeres eller oplagres. Mindre russisk dieselforsyning skærper derfor konkurrencen om alternative laster, også i lande, der ikke længere køber russisk brændstof direkte. 3
Reuters rapporterede, at dieselforbuddet i juli forværrede et i forvejen stramt globalt udbud og løftede brændstofpriserne. 3 Erstatningskapacitet kan ikke uden videre aktiveres: Andre eksportører er begrænset af deres egne raffinaderiøkonomi, indenlandske efterspørgsel, produktkrav og transportmuligheder. Derfor kan et stort fald i russisk dieseleksport ikke nødvendigvis erstattes tønde for tønde på kort sigt.
Novaks vurdering afhænger af, at raffinaderierne genstarter, og at det bredere logistiksystem stabiliseres. Nedsiderisikoen i regeringens udkast, IEA's revisioner og Rystads prognose bygger på det modsatte udfald: tilbagevendende angreb, langsommere reparationer, begrænset lagerkapacitet, svækkede terminaler samt dyrere eller mindre pålidelig skibsfart.
Hovedpointen er, at Rusland står over for et todelt pres. Skader på raffinaderier reducerer først brændstofproduktionen og eksporten; vedvarende forstyrrelser kan derefter tvinge råolieproduktionen ned, hvis landet ikke har tilstrækkeligt fleksible veje ud for de tønder, det ikke længere kan raffinere. De seneste nedjusteringer af prognoserne tyder på, at risikoen nu indregnes i Ruslands olieudsigt på mellemlangt sigt – frem for alene at blive betragtet som et kortvarigt vedligeholdelsesproblem.
Studio Global AI
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
Ukrainske angreb er ikke længere kun et problem for russiske raffinaderier: Gentagne driftsstop og flaskehalse i eksporten svækker nu også udsigterne for råolieproduktionen.
Ukrainske angreb er ikke længere kun et problem for russiske raffinaderier: Gentagne driftsstop og flaskehalse i eksporten svækker nu også udsigterne for råolieproduktionen. Den umiddelbare effekt ses i mindre produktion og eksport af raffinerede produkter, især diesel.
Ruslands eksportforbud mod diesel beskytter hjemmemarkedet, men mindsker samtidig den mængde diesel og gasolie, der er til rådighed for internationale købere.
Ukrainske angreb er ikke længere kun et problem for russiske raffinaderier: Gentagne driftsstop og flaskehalse i eksporten svækker nu også udsigterne for råolieproduktionen. Den umiddelbare effekt ses i mindre produktion og eksport af raffinerede produkter, især diesel.
Udgivet afRedigeret med GPT-5.6 TerraBilleder genereret med GPT Image 2
Research answer

Create a landscape editorial hero image for this Studio Global article: How are Ukrainian drone strikes and resulting “unscheduled maintenance” at Russian energy facilities affecting Russia’s 2026–2029 oil-produc. Article summary: Ukrainian strikes are turning Russia’s oil problem from a short-term refinery disruption into a broader crude-production and export constraint. Novak’s “temporary” explanation may hold if repairs keep pace with attacks, . Topic tags: general, news, general web, user generated. Style: premium digital editorial illustration, source-backed research mood, clean composition, high detail, modern web publication hero. Use reference image context only for broad subject, composition, and topical grounding; do not copy the exact image. Avoid: logos, brand marks, copyrighted characters, real person likenesses, fake screenshots, UI text, readable text, watermarks, charts w
Ruslands oliesystem er under pres i to led. Ukrainske droneangreb reducerer først raffinaderiernes produktion og eksporten af brændstoffer. Hvis driftsstop fortsætter samtidig med skader eller forstyrrelser ved lagre og eksportinfrastruktur, kan det også begrænse mulighederne for at flytte råolie. Dermed vokser risikoen for, at produktionen ved brøndene må lukkes ned – og at problemet ikke blot bliver et midlertidigt raffineringsstop.
To russiske regeringsprognoser bliver undertiden blandet sammen, men de er væsentligt forskellige. I maj lød Økonomiministeriets basisscenarie på en olie- og kondensatproduktion på 511 mio. ton i 2026. I september viste et nyere regeringsudkast, som Reuters har set, en nedjustering til 494,2 mio. ton i 2026 – det laveste niveau i 17 år. Samtidig blev estimaterne for 2026-2029 sænket med 16-20 mio. ton i forhold til majprognosen.
Det reviderede udkast sænkede også forventningerne til brændstofeksporten i 2026 og 2027. Ifølge Reuters henviser udkastet til følgerne af krigen i Ukraine, herunder intensiverede angreb på raffinaderier og flaskehalse i eksporten.
Uafhængige vurderinger peger i samme retning, selv om de bruger andre afgrænsninger og metoder. Rystad Energy venter, at Ruslands råolieproduktion i gennemsnit vil blive 8,95 mio. tønder om dagen i 2026 og omkring 8,6 mio. tønder om dagen i 2027. Det er 90.000 tønder om dagen lavere end selskabets tidligere prognose for 2026. Rystad begrunder revisionen med forstyrrelser ved vestlige eksportterminaler og dyrere, mindre pålidelig søtransport. Det Internationale Energiagentur, IEA, har også sænket sit russiske produktionsestimat og peger på fortsatte angreb mod raffinaderier, lagre og transportinfrastruktur som grundlag for en svagere produktionsudvikling.
Et raffinaderistop betyder ikke automatisk, at et oliefelt skal lukke. Den direkte virkning er først og fremmest, at mindre råolie forarbejdes til diesel, benzin og andre olieprodukter.
Presset bliver mere alvorligt, hvis råolien ikke hurtigt kan omdirigeres. Producenterne skal have et sted at sende tønderne hen: til et andet raffinaderi, et lager, en rørledning eller en eksportterminal. Når raffinaderierne kører mindre, mens lagerkapacitet, logistik, hjemmemarkedsforpligtelser og eksportmuligheder samtidig er anstrengte, kan råolien hobe sig op. I den situation kan producenterne blive nødt til at reducere strømmen fra brøndene.
Det er den praktiske forbindelse mellem vicepremierminister Aleksandr Novaks forklaring om faldende produktion som følge af »uplanlagt vedligeholdelse« på raffinaderierne og de mere pessimistiske prognoser på mellemlangt sigt. Novak erkendte i juni, at olieproduktionen var faldet siden årets begyndelse, fordi flere raffinaderier gennemgik uplanlagt vedligeholdelse. Forklaringen kan være rigtig for enkelte anlæg. Det afgørende spørgsmål er, om reparationer og beskyttelsestiltag kan følge med nye angreb – og om eksportinfrastrukturen fortsat kan absorbere den råolie, der ikke længere kan raffineres.
Omfanget af forstyrrelserne er betydeligt. Reuters beregnede, at angreb mellem januar og maj satte omkring 700.000 tønder om dagen af raffineringskapaciteten ud af drift på 16 russiske raffinaderier. Nogle af anlæggene blev ramt mere end én gang.
Den tydeligste virkning ses i de raffinerede produkter. Ruslands søbårne eksport af olieprodukter faldt med omkring en tredjedel fra juni til juli, til cirka 3,9 mio. ton, ifølge LSEG-data og markedskilder citeret af Reuters. 2 S&P Global opgjorde særskilt den søbårne eksport af raffinerede produkter i juli til 1,18 mio. tønder om dagen, mod 1,51 mio. i juni – det laveste niveau i deres dataserie, der går tilbage til 2016.
9
Eksporten af diesel og gasolie faldt særlig kraftigt. Vortexa-data, samlet af Bloomberg, viste en strøm på blot 80.000 tønder om dagen i de første syv dage af august, et flerårigt lavpunkt. 18 Tidligere viste Kpler-data, at lastninger af diesel og gasolie i de første ti dage af juli i gennemsnit var 234.000 tønder om dagen, mod et gennemsnit på omkring 817.000 tønder om dagen i 2025.
3
Tallene er ikke et direkte mål for, hvor meget raffinaderikapacitet der er beskadiget. Eksporttabet afspejler en kombination af lavere raffinaderidrift, indenlandske mangler, lagerstyring, logistiske begrænsninger og eksportpolitik. Men samlet viser de, at forstyrrelsen har bredt sig fra isolerede anlægsstop til hele systemet for brændstofeksport.
Moskva indførte et forbud mod dieseleksport 8. juli, efter at angreb på raffinaderier havde bidraget til brændstofmangel og højere priser på hjemmemarkedet. 20 Begrænsningerne blev efterfølgende forlænget til 30. september for diesel, marinediesel og gasolie produceret i Rusland.
1
Politikken prioriterer forsyningen på hjemmemarkedet, men begrænser salget af raffinerede produkter med højere værdi i udlandet. Den gør samtidig systemet mere afhængigt af, at Rusland kan lagre råolien, omlægge strømme, forarbejde den andre steder eller eksportere den via ruter, der fortsat fungerer. Det er netop denne afvejning, der kan forvandle et raffinaderiproblem til et produktionsproblem, hvis forstyrrelserne varer ved.
Den internationale effekt samler sig især om mellemdestillater – først og fremmest diesel og gasolie – snarere end om råolie alene. Når et raffinaderi lukker ned, forsvinder brugbart brændstof straks fra markedet, mens råolie i nogle tilfælde kan omdirigeres eller oplagres. Mindre russisk dieselforsyning skærper derfor konkurrencen om alternative laster, også i lande, der ikke længere køber russisk brændstof direkte. 3
Reuters rapporterede, at dieselforbuddet i juli forværrede et i forvejen stramt globalt udbud og løftede brændstofpriserne. 3 Erstatningskapacitet kan ikke uden videre aktiveres: Andre eksportører er begrænset af deres egne raffinaderiøkonomi, indenlandske efterspørgsel, produktkrav og transportmuligheder. Derfor kan et stort fald i russisk dieseleksport ikke nødvendigvis erstattes tønde for tønde på kort sigt.
Novaks vurdering afhænger af, at raffinaderierne genstarter, og at det bredere logistiksystem stabiliseres. Nedsiderisikoen i regeringens udkast, IEA's revisioner og Rystads prognose bygger på det modsatte udfald: tilbagevendende angreb, langsommere reparationer, begrænset lagerkapacitet, svækkede terminaler samt dyrere eller mindre pålidelig skibsfart.
Hovedpointen er, at Rusland står over for et todelt pres. Skader på raffinaderier reducerer først brændstofproduktionen og eksporten; vedvarende forstyrrelser kan derefter tvinge råolieproduktionen ned, hvis landet ikke har tilstrækkeligt fleksible veje ud for de tønder, det ikke længere kan raffinere. De seneste nedjusteringer af prognoserne tyder på, at risikoen nu indregnes i Ruslands olieudsigt på mellemlangt sigt – frem for alene at blive betragtet som et kortvarigt vedligeholdelsesproblem.
Studio Global AI
This page includes a source-backed answer you can continue inside Studio Global.
Ukrainske angreb er ikke længere kun et problem for russiske raffinaderier: Gentagne driftsstop og flaskehalse i eksporten svækker nu også udsigterne for råolieproduktionen.
Ukrainske angreb er ikke længere kun et problem for russiske raffinaderier: Gentagne driftsstop og flaskehalse i eksporten svækker nu også udsigterne for råolieproduktionen. Den umiddelbare effekt ses i mindre produktion og eksport af raffinerede produkter, især diesel.
Ruslands eksportforbud mod diesel beskytter hjemmemarkedet, men mindsker samtidig den mængde diesel og gasolie, der er til rådighed for internationale købere.