Sortehavet og russiske raffinaderier: Krigen i Ukraine rammer handel og diesel

Krigen mellem Rusland og Ukraine handler i stigende grad også om evnen til at handle, eksportere og sikre energiforsyning – ikke kun om militære positioner. Rusland har rettet et voksende pres mod Ukraines Sortehavshavne og skibsfart, mens Ukraine bruger langtrækkende droner mod russiske raffinaderier, olielogistik og fartøjer. Konsekvenserne rækker langt ud over frontlinjen: civile dræbes, Ukraines landbrugseksport får sværere vilkår, Rusland oplever brændstofmangel, og det globale dieselmarked bliver strammere.101722

Pres på Ukraines vigtigste søveje

Havnene Odesa, Chornomorsk og Pivdennyi – også kendt som Yuzhny – er afgørende for Ukraines dybvandshandel. Herfra udskibes korn og andre varer, som er vitale for landets økonomi under krigen. Reuters rapporterede, at Rusland skærpede angrebene mod dybvandshavnene i juli, og at angreb mod eksportinfrastruktur i Odesa-regionen fortsatte ind i september.1720

Den 25. august oplyste det russiske forsvarsministerium, at det havde ramt tre fragtskibe og en tanker i Pivdennyi, yderligere et fragtskib i Odesa, havneinfrastruktur begge steder samt brændstoflagre i Chornomorsk. Rusland hævdede, at nogle af fartøjerne transporterede forsyninger til Ukraines militær. Det er russiske påstande og ikke noget, der er fastslået uafhængigt.18

Rusland havde allerede tidligere meldt om angreb mod havneanlæg og skibe i Odesa og Chornomorsk. Betydningen ligger ikke kun i skaderne på det enkelte skib eller den enkelte terminal. Gentagne angreb kan afbryde lastning, øge risikoen for besætninger og rederier og gøre Ukraines vigtigste søbaserede eksportvej mindre pålidelig.2021

Civile skibe og besætninger er udsat

Den menneskelige pris er direkte. Ukrainske myndigheder oplyste, at et missilangreb på et skib med majs kostede ti mennesker livet, hovedsageligt udenlandske statsborgere. Anklagemyndigheden i Odesa-regionen sagde ifølge Reuters, at Rusland ramte 28 civile fartøjer og dræbte 21 personer fra 20. juni til 20. juli.22

Tallene stammer fra ukrainske myndigheder og er ikke uafhængigt reviderede totaler. Men den praktiske effekt var tydelig: Rederier satte nogle anløb til ukrainske Sortehavshavne på pause, og handlende samt analytikere vurderede i slutningen af juli, at angrebene havde fjernet omkring en tredjedel af Ukraines kapacitet til korneksport via Sortehavet.22

Ukraine har på sin side også ramt russiske fartøjer i Sortehavet og Azovhavet. Midt i juli sagde chefen for Ukraines dronestyrker, at styrkerne havde angrebet tankskibe, tørlastskibe og slæbebåde, mens Rusland meldte om angreb mod ukrainske maritime mål. Oplysningerne viser, at kommerciel skibsfart og maritim logistik er blevet en gensidig eskalationsarena, men krigsparternes påstande skal behandles med forbehold.19

Droneangreb rammer Ruslands brændstofbalance

Ukraines langtrækkende dronekampagne har gentagne gange ramt russisk olieforarbejdning. Rusland henviste selv til systematiske ukrainske droneangreb mod raffinaderier, da landet indførte tiltag mod hjemlige mangelproblemer og prisstigninger på benzin og diesel.10

Det bliver ofte hævdet, at 20-40 procent – eller mere – af Ruslands raffineringskapacitet er sat ud af drift. Det foreliggende materiale understøtter den bredere konklusion, at afbrydelserne har været alvorlige og tilbagevendende, men det fastslår ikke én aktuel, uafhængigt verificeret procentandel for den samlede russiske raffineringskapacitet. Nogle af de nævnte tal vedrører i stedet russisk olieeksportkapacitet, ikke raffinering. Den mest holdbare konklusion er, at angrebene har forstyrret brændstofproduktionen i et omfang, der har påvirket både indenlandsk forsyning og eksportpolitikken.210

Dieselforbud sendte chokbølger ud på markedet

Rusland indførte et forbud mod dieseleksport fra 8. juli for at styrke den indenlandske forsyning efter forstyrrelser på raffinaderierne. Restriktionen blev senere forlænget til 30. september og omfattede også marint brændstof og gasolie, der blev sendt ud af landet af russiske producenter.110

Eksportfaldet var markant. Data om tankskibe, samlet af Bloomberg, viste, at Ruslands eksport af diesel og gasolie faldt til 80.000 tønder om dagen i de første syv dage af august – det laveste niveau i flere år.5

Diesel bruges bredt i godstransport, landbrug, byggeri og industri, og lavere russisk eksport påvirker derfor markeder langt uden for Rusland. Amerikanske dieselterminer steg 11 procent umiddelbart efter meddelelsen om eksportforbuddet i juli, mens den europæiske gasolies præmie over Brent-råolie nåede rekordniveau på det tidspunkt.11 Senere rapportering kædede også stigende dieselpriser sammen med angreb på raffinaderier i Rusland og Saudi-Arabien samt en bredere risiko for forsyningsforstyrrelser fra konflikter i Mellemøsten.39

Den gennemsnitlige amerikanske dieselpris nåede ifølge GasBuddy-data citeret af Reuters en rekord på 5,820 dollar pr. gallon i begyndelsen af september. Det ville dog være misvisende at forklare hele stigningen med Ukraines raffinaderiangreb: Samtidige driftsstop og geopolitiske forsyningsforstyrrelser var også væsentlige faktorer.13

En kamp om økonomisk modstandskraft

Eskalationen kan bedst forstås som en kamp om parternes økonomiske modstandskraft. Rusland forsøger at begrænse Ukraines mulighed for at få korn og anden eksport ud gennem Sortehavet. Ukraine forsøger omvendt at indskrænke Ruslands mulighed for at omdanne råolie til brændstof, tjene eksportindtægter og forsyne sit eget marked.

Strategien indebærer risici for mennesker og markeder uden for de direkte kamphandlinger. Søfolk og havnearbejdere arbejder under stadig farligere vilkår, ukrainske eksportører mister adgang til søveje, og forstyrrelser af russisk raffinering og dieseleksport kan løfte brændstofomkostninger internationalt. Det præcise omfang af skaderne ændrer sig hurtigt, og mange påstande fra krigen er fortsat omstridte. Men retningen er klar: Handelsinfrastruktur og brændstofforsyning er blevet centrale fronter i krigen.11722