Israels afvisning kan bremse Gazas overgang efter krigen

Israels afvisning af Board of Peace-køreplanen handler grundlæggende om rækkefølge og kontrol. Premierminister Benjamin Netanyahu har afvist 15-punktsdokumentet og sagt, at Israels forsvarsstyrker (IDF) ikke vil trække sig ud, før Hamas er »reelt« afvæbnet. Han har præciseret, at kravet omfatter alle våben – ikke en delvis eller symbolsk overdragelse. 26

Det kolliderer med en plan, der er udformet til at forbinde Hamas’ afvæbning med en gradvis israelsk tilbagetrækning, international stabilisering og overførsel af den daglige civile administration væk fra Hamas. 14 Hvis israelske myndigheder ikke samarbejder med de instanser, der skal føre planen ud i livet, bliver den politiske uenighed også en konkret praktisk barriere.

Hovedstriden: Før tilbagetrækning – eller parallelt med den?

Board of Peace-køreplanen skal føre Gaza ind i en fase efter krigen, hvor Hamas afleverer sine våben, israelske styrker trækker sig tilbage i etaper, og en international stabiliseringsstyrke samarbejder med en ny palæstinensisk politistyrke. 117

Israel afviser ikke målet om at afvæbne Hamas. Indvendingen gælder metoden og tidspunktet. Netanyahus holdning er, at en tilbagetrækning ikke kan begynde, før Hamas’ afvæbning er fuldført og troværdigt bekræftet. 26 Køreplanen beskrives derimod som en proces, hvor afvæbning og tilbagetrækning forbindes i faser frem for at kræve endelig, verificeret afvæbning som et indledende vilkår. 14

Forskellen er afgørende, fordi den bestemmer, hvem der vurderer, hvornår sikkerhedskravet er opfyldt. Israels model giver i praksis israelske myndigheder afgørende indflydelse på, om afvæbningen er tilstrækkelig til at udløse et tilbagetog.

Hvorfor manglende samarbejde kan blive afgørende

De foreliggende oplysninger dokumenterer tydeligt, at Israel har afvist køreplanen. De fastslår derimod ikke omfanget af eller beslutningsvejene bag enhver rapporteret afvisning af at samarbejde fra israelske militære eller civile organer.

Men manglende samarbejde vil have stor betydning, fordi gennemførelsen kræver mere end en diplomatisk aftale. En overgangsmission vil have brug for praktiske aftaler om personale, udstyr, inspektioner, sikkerhedskoordinering og bevægelsesfrihed i Gaza. Den planlagte styrke skal understøtte sikkerheden efter Hamas’ afvæbning sammen med en ny palæstinensisk politistruktur, mens et teknokratisk palæstinensisk organ overtager den civile administration. 110

Uden stabil koordinering kan institutionerne derfor eksistere på papiret uden at kunne indsættes eller fungere effektivt.

Indenrigspolitisk pres gør kompromiser dyrere

Netanyahus afvisning kommer også under pres fra den israelske højrefløj. Itamar Ben-Gvir kaldte offentligt aftalen uacceptabel, og rapportering beskrev ledende embedsmænd og ministre, som opfordrede Netanyahu til åbent at erklære, at Israel ikke ville følge vilkår, der krævede, at IDF begyndte at trække sig tilbage. 210

Materialet peger på, at koalitionspolitik og valgpolitiske hensyn øger presset imod en aftale med tilbagetrækning, international sikkerhedstilstedeværelse eller en palæstinensisk ledet administrativ overgang. Men det bør ikke fremstilles som den eneste forklaring på Israels linje. Netanyahus erklærede begrundelse er sikkerhed: Hamas skal være fuldstændigt afvæbnet og ude af stand til at true israelske soldater eller civile. 26

Adgang til Gaza er planens sårbare punkt

Køreplanens succes afhænger af adgang til Gaza og af, at aktørerne kan arbejde sikkert der. Internationale medarbejdere kan ikke kontrollere afviklingen af våben, etablere en stabiliseringsindsats eller støtte en ny myndighed uden forudsigelige rammer for bevægelse og sikkerhed.

Det skaber et cirkulært problem:

1. Israel siger, at landet ikke vil trække sig tilbage, før afvæbningen er fuldført. 26
2. Køreplanen ser international stabilisering og et palæstinensisk overgangsstyre som en del af processen, der følger eller ledsager afvæbningen og den gradvise tilbagetrækning. 14
3. De institutioner har brug for reel adgang og fungerende koordinering for at løse deres opgaver. 110

Hvis parterne ikke kan blive enige om rækkefølgen – eller om hvem der skal kontrollere, at kravene overholdes – kan overgangen gå i stå, selv hvis de formelt deler målet om at forhindre Hamas i fortsat at have væbnet kontrol.

Konklusion

Israels afvisning er mere end uenighed om diplomatisk ordvalg. Den udfordrer selve byttehandlen i køreplanen: sikkerhedsomlægning, gradvis tilbagetrækning og ændret styreform skal bevæge sig fremad sammen. Netanyahu fastholder i stedet, at Hamas skal være verificeret og fuldstændigt afvæbnet, før IDF begynder at trække sig tilbage. 26

Dermed står Board of Peace over for sin vigtigste prøve. En plan for tiden efter krigen kan ikke gennemføres alene med international opbakning eller skriftlige tilsagn. Den kræver også samarbejde på jorden om at kontrollere afvæbning, indsætte sikkerhedspersonale og gøre en civil overgang mulig. Indtil Israel og Board of Peace løser striden om rækkefølgen, risikerer Gazas planlagte overgang at forblive fastlåst mellem uforenelige betingelser.