Sortehavet er blevet en økonomisk frontlinje i krigen mellem Rusland og Ukraine

Krigen til søs i og omkring Sortehavet har udviklet sig til en kamp om den anden parts økonomiske livsnerve. Rusland forsøger at gøre Ukraines havne og søveje usikre, mens Ukraine angriber russisk raffinering, havne og skibslogistik med langtrækkende droner.

Konsekvensen er umiddelbart større risiko for rederier og dyrere transport. På længere sigt handler det om at svække modpartens eksportindtægter, statsfinanser og evne til at finansiere krigen.

Handelsskibe og havne under pres

Ruslands forsvarsministerium oplyste 25. august, at landet havde ramt tre fragtskibe og en tanker i havnen Pivdennyi – også kendt som Yuzhny – samt et yderligere fragtskib i Odesa. Ministeriet sagde desuden, at havneanlæg i Pivdennyi og Odesa og brændstoflagre ved Chornomorsk var blevet ramt. Rusland hævdede, at flere af fartøjerne transporterede forsyninger til det ukrainske militær, men Reuters kunne ikke uafhængigt bekræfte disse påstande. 11

I juli meddelte Rusland også, at det havde angrebet havnefaciliteter og et tørlastskib under losning i Chornomorsk. Samtidig rapporterede ukrainske myndigheder om dødelige angreb i Odesa og andre havnebyer. 1315

Det afgørende er ikke kun skaderne på enkelte kajanlæg eller fartøjer. Angrebene påvirker, om kommercielle rederier overhovedet vil anløbe ukrainske havne. I juli satte skibsejere anløb til Ukraines sortehavshavne på pause på grund af de intensiverede russiske angreb. 16

Også de menneskelige omkostninger stiger. Ukraines havnemyndigheder registrerede i juli 35 angreb på fartøjer i havn og 22 angreb til søs samt 67 angreb på havnefaciliteter. Tallene er ukrainske officielle opgørelser og ikke uafhængigt reviderede totaler. 17

Ukraines modsvar: raffinaderier og russisk logistik

Ukraine har udvidet sine droneangreb mod russisk energiinfrastruktur. Perm-raffinaderiet, Ruslands syvendestørste målt på forarbejdningsvolumen, standsede driften efter et droneangreb 21. august, oplyste industrikilder til Reuters. 4

Også Lukoils NORSI-raffinaderi, Ruslands fjerdestørste, har ifølge industrikilder indstillet råolieforarbejdningen efter et ukrainsk droneangreb. 8 Et raffinaderi i Moskva-området blev efter omfattende skader vurderet til at skulle være ude af drift i mindst seks måneder. 18

Sådanne angreb betyder ikke nødvendigvis, at en fast andel af Ruslands samlede raffineringskapacitet forsvinder permanent. Rusland kan reparere anlæg, trække på ledig kapacitet andre steder og ændre sine olie- og produktstrømme. Men gentagne afbrydelser kan stadig blive dyre: mindre produktion, lokale brændstofmangler, reparationsarbejde, større behov for luftforsvar og mere kompliceret eksportlogistik.

Korn, diesel og dyrere risiko

Raffinaderiskader kan stramme markedet for diesel og andre olieprodukter, fordi mindre råolie bliver omdannet til færdige brændstoffer. Det tilgængelige materiale giver dog ikke grundlag for at fastslå en samlet, landsdækkende nedgang i russisk dieseleksport eller knytte en bestemt global dieselpris direkte til de ukrainske angreb.

Priseffekten kommer i stedet gennem den samlede risikopræmie. Markederne skal tage højde for både raffinaderiudfald og mulig forstyrrelse af russiske eksporthavne, Sortehavet og andre konfliktprægede olieområder. Reuters vurderede, at lande berørt af konflikter stod for omkring 45 mio. tønder olieproduktion om dagen i 2026, svarende til over 43 % af det globale udbud. 6

Rusland mærker også selv presset på handelsruterne. Ifølge handlere og analytikere har russiske korneksportører flyttet flere udskibninger mod Østersøen, efter ukrainske droneangreb i Sortehavet og Azovhavet gjorde den normale sydlige rute mere risikabel. 5

Ukraines økonomiske livline

For Ukraine er adgang til Sortehavet helt central. Omkring 90 % af landets eksport af hvede, majs og solsikkefrø går via Sortehavet, og landbruget står for knap 60 % af de ukrainske eksportindtægter. 7

Derfor kan virkningen af angrebene komme meget hurtigt. Ukraines korneksport faldt med 75 % i de første to uger af august, mens tidligere branchevurderinger havde advaret om, at vedvarende angreb kunne reducere de månedlige kornafskibninger med op til en tredjedel. 712

Effekten stopper ikke ved Ukraines grænser. Rusland og Ukraine er begge store leverandører til verdens kornmarked, og den seneste forstyrrelse af eksporten fra begge lande har løftet hvedefutures til det højeste niveau i tre år, ifølge Bloomberg. 9

I bund og grund er der tale om en økonomisk udmattelseskrig. Ukraine har brug for fungerende havne for at skaffe eksportindtægter, støtte landbruget og finansiere import og forsvar. Rusland har brug for olieindtægter, raffinaderier, logistik og adgang til udenlandske markeder. Når begge parter rammer den andens transport- og energisystemer, betaler også globale markeder prisen gennem dyrere fødevarer, brændstof, forsikring og fragt. 567