Bruxelles forbereder skærpede krav til kritiske forsyningskæder

EU-Kommissionen bevæger sig fra frivillig de-risking – altså at reducere risici uden nødvendigvis at afbryde handlen – mod redskaber, der kan stille konkrete krav til virksomhedernes forsyningskæder i kritiske sektorer. Samtidig vil EU bruge sin købekraft til at styrke produktion i Europa. Formålet er både at begrænse sårbarheden ved en koncentreret afhængighed af Kina og at beskytte Europas industribase mod voksende kinesisk konkurrence. 134

Et nyt krav om flere leverandører

Kommissionen er i gang med at udforme et såkaldt diversificeringsinstrument. Tanken er, at virksomheder i kritiske sektorer kan blive pålagt at udvide deres leverandørnetværk, så de ikke er for afhængige af Kina. Det handler ikke nødvendigvis om at flytte hele produktionen hjem til EU, men om at reducere ensidig afhængighed. 17

De afgørende detaljer er dog endnu ikke offentliggjort: Det gælder blandt andet, hvilke sektorer der omfattes, hvilke tærskler der skal gælde, og hvordan reglerne skal håndhæves. Derfor er det for tidligt at fastslå, præcis hvor vidtgående instrumentet bliver.

Diversificeringsreglerne skal ses sammen med den foreslåede Industrial Accelerator Act. Her er grebet et andet: EU vil bruge offentlige indkøb og offentlige støtteordninger til at skabe større efterspørgsel efter lavemissionsprodukter, europæisk producerede varer og netto-nul-teknologier. 13

I praksis kan det give europæisk produktion forrang, når offentlige midler er involveret. Forslaget er dermed ikke et generelt importforbud mod kinesiske varer, men et forsøg på at fastholde strategisk produktionskapacitet i Europa og understøtte industriens grønne omstilling. 135

Hvorfor tonen over for Kina bliver hårdere

Baggrunden er en kombination af forsyningsrisici og en handelsbalance, der udvikler sig markant til Kinas fordel. I Tyskland var handelsunderskuddet med Kina nået 89,3 mia. euro ved udgangen af august. Tysk eksport til Kina faldt samtidig med mere end 12 % i årets første halvår til lige under 37 mia. euro. 67

Kina er ikke længere kun et marked for europæiske maskiner og biler eller en leverandør af billige varer. Kinesiske virksomheder konkurrerer i stigende grad direkte med tyske og andre europæiske producenter inden for biler, industrimaskiner og mere avancerede produkter, herunder medicinsk teknologi. Det udfordrer den eksportorienterede model, som især tysk industri længe har været bygget på.

Bilindustrien illustrerer udviklingen tydeligt. EU indførte udligningstold på kinesiske batterielektriske biler i oktober 2024, men EU's handelsbalance med Kina for personbiler blev alligevel negativ i første halvår af 2025 – med 1,2 mia. euro. 2

Jobnedskæringer øger også det politiske pres. Volkswagen har oplyst, at koncernen muligvis skal skære omkring 50.000 yderligere stillinger i lyset af hård kinesisk konkurrence og handelsmæssigt pres på tværs af Atlanten. Det er et markant eksempel på den omstilling, der rammer tyske industriarbejdspladser. 9

Bekymringen i Bruxelles handler derfor ikke alene om flere importvarer. Kinesiske selskaber rykker ind i de højværdisegmenter – køretøjer, kapitalgoder og medicinsk udstyr – hvor europæiske producenter tidligere forventede at have et teknologisk og prismæssigt forspring. EU's svar kombinerer derfor mere robuste forsyningskæder, præferencer for produktion i Europa og mulige handelspolitiske modforanstaltninger.

Forhandlinger i Beijing – og en test i oktober

EU forsøger fortsat at finde en diplomatisk løsning. Denis Redonnet leder et EU-forhandlingsteam i Beijing i samtaler med Kinas handelsmyndigheder, herunder viceminister Ling Ji. Målet er konkrete tiltag, der kan genoprette en mere afbalanceret handel og håndtere den kraftige stigning i kinesisk eksport. 56

Ditte Juul Jørgensen, Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed, har sagt, at hun efter Redonnets mission planlægger at rejse til Beijing. Hun har beskrevet Kina som engageret i samtalerne, men understreget, at udfordringerne er "meget, meget betydelige". 14

Den politiske skæringsdato er oktober. Handelskommissær Maroš Šefčovič forventes da at vurdere, om Kina har leveret "håndgribelige resultater". Uden fremskridt har Bruxelles signaleret, at EU kan gøre mere brug af ensidige handelsbeskyttende instrumenter. 56

Et egentligt strukturelt gennembrud er dog langt fra givet. En mere balanceret handel vil kræve ændringer i kinesiske politikker, der understøtter industriel overkapacitet, subsidieret produktion og eksportdrevet vækst. Det rækker væsentligt videre end enkeltstående indkøbsaftaler eller en mekanisme til at overvåge handelsstrømme. Kina har samtidig sagt, at samtalerne med EU ikke kan bygge på ensidige krav. 5

Forhandlingerne er dermed både diplomati og pressionsmiddel: Bruxelles afprøver, om Beijing vil tilbyde troværdige indrømmelser inden oktober, mens EU parallelt gør sine egne industri- og handelsværktøjer klar.