Gener spiller en rolle for personligheden – men DNA kan ikke forudsige, hvem du er

Et internationalt studie med data fra 46 forskningskohorter og op til 1,14 millioner deltagere peger på, at personlighed har en målbar, men meget spredt genetisk komponent. Forskerne fandt 1.260 ledende genetiske varianter med statistiske sammenhænge til de fem såkaldte Big Five-træk: ekstroversion, venlighed, samvittighedsfuldhed, neuroticisme og åbenhed over for erfaring. Heraf var 824 ikke tidligere rapporteret i relation til personlighed. 3

Det centrale forbehold er vigtigt: Ingen af varianterne er et "personlighedsgen". Hver enkelt har en yderst lille effekt, og fundene kan ikke bruges til at diagnosticere eller forudsige en bestemt persons personlighed.

Mange små genetiske bidrag – ikke en genetisk facitliste

Studiet samlede genetiske data og besvarelser af personlighedsspørgeskemaer fra 46 kohorter. Afhængigt af hvilket personlighedstræk der blev undersøgt, omfattede analyserne mellem 611.037 og 1,14 millioner personer med europæisk-lignende og afrikansk-lignende genetisk baggrund. 23

Forskerne vurderer, at almindelige genetiske varianter samlet forklarer omkring 4,8-9,3 % af variationen i de målte træk. Når der tages højde for, at spørgeskemaer ikke måler personlighed perfekt, var estimaterne 9,3-13,3 % for de relevante måleinstrumenter. 23

Det betyder ikke, at resten kan afskrives som uvæsentlig. Personlighed formes også af opvækst, relationer, erfaringer, kultur, aktuelle livsvilkår og tilfældigheder – og af samspillet mellem disse forhold og generne. Men tallene viser, at den samlede forklaringskraft fra de undersøgte almindelige genvarianter er begrænset.

Genetiske scorer er fortsat dårlige til at forudsige individer

Forskerne kan samle effekten af mange varianter i en såkaldt polygenisk score. En sådan score udtrykker en persons samlede genetiske tilbøjelighed baseret på mange små gennemsnitlige sammenhænge i en befolkning.

Men den er ikke en brugbar personlighedstest. Langt størstedelen af variationen i en persons målte personlighed forbliver uforklaret, også når mange DNA-varianter lægges sammen. 236

Man kan derfor ikke forsvarligt slutte, at en konkret person er udadvendt, samvittighedsfuld eller mere tilbøjelig til bekymring – eller vil få en bestemt uddannelse, karriere eller levetid – alene på baggrund af vedkommendes DNA. 123

Sammenhænge med helbred og livsforløb er ikke det samme som årsag

De genetiske mønstre, der var forbundet med personlighedstrækkene, overlappede med genetiske mønstre knyttet til helbred, trivsel og bredere livsudfald. Det kan bidrage til at forklare, hvorfor personlighed i mange undersøgelser også hænger sammen med forskelle på disse områder. 27

Det er dog afgørende ikke at forveksle en genetisk korrelation med en direkte årsag. Sammenhænge med eksempelvis uddannelse, erhverv, levetid, risiko i den tidlige COVID-19-pandemi eller flytning mod mere kosmopolitiske steder dokumenterer ikke, at "personligheds-DNA" direkte skaber disse udfald.

Sådanne mønstre kan blandt andet afspejle beslægtede egenskaber, sociale miljøer, at mennesker med lignende karakteristika oftere danner par, samt komplekse samspil mellem gener og omgivelser. Tidligere forskning har for eksempel fundet sammenhænge mellem polygeniske scorer for uddannelse og dødelighed, men det fastslår ikke, at gener knyttet til personlighed forårsager længere eller kortere liv. 8

Søskendeanalyser styrker fundet – men fjerner ikke alle forbehold

Ud over de store befolkningsanalyser omfattede studiet analyser inden for familier, med op til 50.725 deltagere. Her sammenlignes blandt andet søskende, som deler meget af familiens opvækstmiljø, men ikke præcis de samme nedarvede DNA-varianter. 23

At estimaterne overordnet lignede hinanden i og uden for familier, gør det mindre sandsynligt, at hovedresultaterne alene skyldes forskelle mellem befolkningsgrupper eller fælles familieforhold. 23 Det styrker altså evidensen for, at nedarvede DNA-forskelle bidrager til forskelle i personlighed.

Det gør derimod ikke alle efterfølgende sammenhænge med livsudfald til årsagssammenhænge. Familieanalyser kan heller ikke fjerne betydningen af miljø eller samspillet mellem gener og erfaringer.

Et separat tvillingestudie fra COVID-19-perioden fandt, at genetik bidrog væsentligt til stabile individuelle forskelle i psykologiske reaktioner, mens ikke-delte miljøpåvirkninger spillede en stor rolle for forandringer over tid. 45 Det er foreneligt med genetisk indflydelse – ikke med genetisk determinisme.

Konklusionen: DNA påvirker sandsynligheder, ikke identitet

Det nye studie er et markant skridt for forståelsen af personlighedens genetik. Det viser, at genetiske bidrag er reelle og fordelt på et meget stort antal varianter med meget små effekter. 123

Den korrekte læsning er på befolkningsniveau: Mennesker med bestemte genetiske profiler kan i gennemsnit afvige en smule i personlighedsscorer og i nogle relaterede udfald. Det er ikke et redskab til at udlede, hvem et bestemt menneske er, eller hvad vedkommendes liv vil bringe.