Koraller fra Galápagos peger på stærkere El Niño i en varmere verden

Et studie i Science af levende og fossile koraller fra Galápagos peger på, at den menneskeskabte opvarmning allerede kan være ved at gøre El Niño kraftigere i det østlige Stillehav. Det afgørende er ikke blot, at havet som helhed er blevet varmere: Korallernes kemiske aftryk tyder på, at selve udsvingene mellem El Niño og La Niña er blevet større. 117

Hvad viser koralarkivet?

Koraller vokser lag for lag og gemmer kemiske signaler om havtemperaturen – lidt som årringe kan fortælle om fortidens klima. Forskerne har dermed rekonstrueret omkring 1.000 års variation i ENSO, klimamønstret El Niño-Southern Oscillation.

Resultatet er, at variationen i det østlige tropiske Stillehav i de seneste 40 år var cirka 36-37 % højere end i den førindustrielle periode. Den var samtidig omtrent 16 % højere end i de forudgående 40 år. De seneste årtiers signal skiller sig dermed ud i det årtusindlange register. 117

Mulig forstærkende mekanisme

Studiet finder, at de større temperaturudsving følger den globale opvarmning tæt. Forskerne peger på en mulig forstærkende tilbagekobling: Drivhusgasopvarmning kan øge sandsynligheden for eller styrken af varme anomalier i det østlige Stillehav, mens en kraftig El Niño ændrer skyer, vinde, havcirkulation og fordelingen af varme i klimasystemet.

Det er vigtigt at skelne mellem en fysisk forklaring, som dataene støtter, og en sikker opskrift på hvert enkelt forløb. Studiet betyder ikke, at alle El Niño-hændelser kan forklares med klimaforandringer, eller at hver ny hændelse nødvendigvis bliver stærkere end den forrige. 14

Betydelige usikkerheder består

ENSO er et kaotisk klimasystem med store naturlige udsving over både årtier og århundreder. Galápagos-korallerne er desuden et regionalt klimaproxy og er særligt velegnede til at måle El Niños udtryk i det østlige Stillehav – ikke alle detaljer i hele Stillehavsbækkenet.

Tidligere forskning har også vist, at ENSO kan variere kraftigt uden en enkel, jævn udvikling, og klimamodeller har ikke altid været enige om, hvordan opvarmning præcist påvirker El Niños hyppighed, placering og styrke. Derfor styrker de nye resultater argumentet for, at opvarmning øger risikoen for større udsving, men de kan ikke fastslå den præcise styrke af en enkelt El Niño alene ud fra udledninger. 578

Hvorfor 2026-27 vækker særlig bekymring

De aktuelle sæsonprognoser vurderer, at El Niño i 2026 er så godt som sikker, og Europa-Kommissionens Joint Research Centre vurderede, at der er meget høj sandsynlighed for et meget stærkt forløb – muligvis et hidtil uset.

USA's Climate Prediction Center vurderede i august en sandsynlighed på over 90 % for en meget stærk El Niño i slutningen af 2026 og begyndelsen af 2027. Sandsynligheden for at overgå de historiske rekorder var lavere, på 69 % for perioden oktober-december 2026. Det er prognoser med betydelige sandsynligheder, ikke garantier.

En meget stærk El Niño kan forskyde temperatur- og nedbørsmønstre verden over: tørke og hede nogle steder, voldsom regn, oversvømmelser og jordskred andre steder. Følgerne kan brede sig gennem svigtende høstudbytter, fiskeri, skader på infrastruktur, højere råvarepriser og lavere arbejdsproduktivitet.

FN's Verdensfødevareprogram, WFP, har vurderet, at en kraftig hændelse kan bringe yderligere 49 millioner mennesker i akut fødevareusikkerhed. Centralamerika og det sydlige Afrika nævnes blandt de mest udsatte områder.

To spor: beredskab nu og færre udledninger

Konklusionen er først og fremmest et spørgsmål om risikostyring.

• Forberedelse nu: Varslingssystemer, tidlig humanitær indsats, fødevarelagre og kontantstøtte, tørkerobust landbrug, vandforvaltning, oversvømmelsessikring og sundhedsberedskab kan mindske skaderne i udsatte områder.
• Hurtige reduktioner af fossile udledninger: Tilpasning kan begrænse skaderne fra den El Niño, der udvikler sig nu. Men lavere udledninger er nødvendige for at begrænse den langsigtede opvarmning, som koraldataene peger på kan gøre ENSO mere ustabil. 117

Det nye koralarkiv gør altså ikke en rekord-El Niño i 2026-27 uundgåelig. Men det giver et stærkere videnskabeligt grundlag for at tage risikoen alvorligt: En varmere planet kan gøre et i forvejen uforudsigeligt klimafænomen mere voldsomt.