EU ser ingen akut gasmangel trods lave lagre før vinteren

EU's gaslagre var omkring 65 % fyldte i begyndelsen af september – klart lavere end normalt på dette tidspunkt af året. Alligevel vurderer EU-Kommissionen og medlemslandene, at der ikke er en umiddelbar risiko for gasforsyningen. Pointen er afgørende: Små lagre øger risikoen for dyre gaspriser og problemer i et hårdt vinterscenarie, men de betyder ikke i sig selv, at Europa løber tør for gas. 14

Hvorfor Kommissionen mener, at forsyningen fortsat kan hænge sammen

På mødet i EU's Gas Coordination Group den 3. september vurderede eksperter fra Kommissionen og medlemslandene, at markedssituationen er væsentligt anderledes end i 2021-22. EU har flere og mere varierede forsyningskilder, større kapacitet til at importere LNG – flydende naturgas – og et lavere gasforbrug. På baggrund af historiske fremskrivninger mener Kommissionen derfor, at EU fortsat er tilstrækkeligt forberedt på vinteren, men understreger samtidig behovet for tæt overvågning af det globale marked. 1

Gaslagre er desuden kun én del af systemet. Europa kan også modtage gas via rørledninger og LNG-terminaler gennem vinteren. Derfor er et lavere lagerniveau ikke automatisk ensbetydende med en fysisk mangel på gas.

Derfor er lagrene så langt bagefter

Genopfyldningen begyndte fra et usædvanligt lavt niveau efter vinteren. I begyndelsen af august var EU's gaslagre lige under 58 % fyldte – det laveste niveau for årstiden i data, der går tilbage til 2011. 2

Den største eksterne forstyrrelse kommer fra Qatar. Reuters skrev sidst i august, at landets LNG-eksport var faldet 96 % under den konfliktrelaterede afbrydelse: Der var afskibet blot 18 laster i den omtalte periode mod 509 året før. QatarEnergy har også forlænget sine force-majeure-meddelelser til europæiske og asiatiske købere, mens der fortsat er usikkerhed om skibstrafikken gennem Hormuzstrædet.

Det har tvunget Europa til at konkurrere med asiatiske købere om en mindre pulje af fleksible LNG-laster. LNG kan omdirigeres mellem regioner, når priserne flytter sig. Hvis Europa skal købe ekstra gas til lagrene, kan det derfor blive nødvendigt at betale nok til at tiltrække laster, der ellers ville være sejlet til Asien.

Sommerens vejr har også lagt pres på markedet. Meldinger har knyttet alvorlige hedebølger til højere gasforbrug i elproduktionen, så der har været mindre gas til rådighed for indlagring i den normalt vigtige opfyldningssæson. 6

Den mindre buffer er vinterens egentlige risiko

EU's lagringspolitik skal sikre en stor reserve før fyringssæsonen. EU indførte et mål om 90 % fyldte lagre i november, men lempede senere målet til 80 % i december for at undgå et førvinter-ræs om indkøb, som i sig selv kan puste priserne op. 2

Med lagre på cirka 65 % er der mindre plads til fejl. En lang og kold vinter, yderligere afbrydelser i LNG-leverancer, et svigt i rørledninger eller anden infrastruktur – eller stigende asiatisk LNG-efterspørgsel – kan gøre gassen betydeligt dyrere, selv hvis den fortsat er fysisk tilgængelig. Reuters har fremhævet de lave lagre som en risikofaktor for vinterlige prisstigninger. 2

Kommissionens vurdering er derfor ikke en garanti. Den er betinget af, at det nuværende system fortsat kan dække vinterforbruget – ikke en påstand om, at markedet er uden bekymringer.

Det afgør, om Europa undgår en forsyningskrise

Udviklingen afhænger især af:

• Qatars LNG og forholdene i Hormuzstrædet: Genoptagne leverancer og mere sikker skibsfart vil lette manglen på verdensmarkedet. Fortsat afbrydelse vil fastholde presset.
• Europas adgang til LNG fra andre leverandører: Flere laster fra andre eksportører vil forbedre lagersituationen og mindske behovet for køb på spotmarkedet.
• Tempoet i de sidste lagerindpumpninger: Hver ekstra mængde gas på lager øger robustheden, når varmebehovet topper.
• Vintertemperaturer og elforbrug: Kulde øger opvarmningsforbruget, mens perioder med stort gasforbrug i elproduktionen kan stramme balancen yderligere.
• Asiatisk efterspørgsel og driftssikkerhed: Stærkere asiatisk køb eller endnu et svigt i forsyning eller infrastruktur vil gøre Europas mindre reserve mere alvorlig.

Hvad Bruxelles gør nu

Kommissionen lægger foreløbig ikke op til akut indgriben i markedet. I stedet overvåger den den usædvanlige globale markedssituation sammen med medlemslandene gennem Gas Coordination Group, EU-forummet for vurdering af forsyningssikkerhed og koordinering af beredskab. 1

Den politiske balancegang er at fastholde beredskabet uden at udløse panikkøb, der gør gassen endnu dyrere. Europa kan muligvis undgå en fysisk forsyningskrise, men de lave lagre betyder, at kontinentet går ind i vinteren med en mindre stødpude – og med langt større følsomhed over for vejr, LNG-strømme og priser.