Droneangreb gør Ruslands oliekrise mere end midlertidig

Ruslands faldende olieproduktion kan godt være midlertidigt for de enkelte anlæg, sådan som vicepremierminister Aleksandr Novak hævder. Men de gentagne ukrainske droneangreb har skabt et mere grundlæggende problem: Når raffinaderier går ned, falder produktionen af brændstof, og når lagre, havne, tankskibe og eksportkanaler samtidig er pressede, kan olieproducenterne ikke uden videre sende al den råolie, som ikke længere forarbejdes hjemme, ud på verdensmarkedet.

Konsekvensen er derfor ikke blot en række isolerede reparationer. Angrebene øger driftsrisikoen, lægger pres på adgangen til reservedele og gør det sværere at opretholde stabile eksport- og produktionsniveauer. 1

En vigtig præcisering om prognosen

Tallet på 511 mio. ton var Ruslands prognose fra maj 2026 for råolie og kondensat, omtrent uændret i forhold til året før. Det var ikke den senere prognose på et 17-årigt lavpunkt.

I regeringens efterfølgende udkast til basisprognose blev udsigten for 2026 sænket til 494,2 mio. ton, svarende til omkring 9,88 mio. tønder om dagen. Det er 17,2 mio. ton lavere end den tidligere forventning og det laveste niveau siden 2009. 17

Det er et tegn på, at presset ikke kun handler om kortvarig raffinaderikapacitet. Internationale Energiagentur, IEA, ventede i juli, at russisk olieproduktion ville falde omkring 3 % til 8,9 mio. tønder dagligt i 2026 som følge af angreb på energiinfrastruktur. Rystad Energy har desuden nedjusteret sin 2026-prognose til 8,95 mio. tønder om dagen og ser yderligere fald i 2027, med henvisning til angreb på raffinaderier, havne og tankskibe samt strammere sanktioner.

Raffinaderierne er flaskehalsen

Det er særligt alvorligt, når angreb rammer raffinaderiernes sekundære og tertiære procesanlæg. Det er her, den destillerede råolie omdannes til blandt andet diesel, benzin og flybrændstof – produkter med høj værdi og stor betydning for den indenlandske forsyning. 21

Reuters beregnede, at ukrainske angreb mellem januar og maj havde sat omkring 700.000 tønder raffineringskapacitet om dagen ud af drift på tværs af 16 raffinaderier. Kort efter blev næsten alle større raffinaderier i det centrale Rusland ifølge Reuters-data og kilder tvunget til helt eller delvist at standse produktionen. 1819

Dieselproduktionen faldt omkring 10 % fra marts til april og yderligere cirka 10 % fra april til maj, efter at anlæg blev nedskaleret eller lukket. Senere på sommeren nåede den daglige raffinering ned på flerårige lavpunkter. 203

Eksportforbuddet afslører presset på hjemmemarkedet

Moskvas svar har været at holde mere brændstof hjemme. Rusland indførte i juli forbud mod eksport af diesel, og Novak sagde samtidig, at landet ville begynde at importere brændstof. Forbuddet blev siden forlænget til 30. september og omfattede også marinebrændstof og gasolier. 42

Det er væsentligt, fordi et eksportforbud ikke løser den fysiske mangel på raffinerede produkter; det omfordeler de tilgængelige mængder fra udenlandske købere til russiske forbrugere. Meldinger om salgsbegrænsninger, højere priser, køer og rationering ved tankstationer understreger, at den indenlandske forsyning var under pres. 53

Hvorfor Europa stadig kan mærke det

EU modtager langt mindre russisk diesel direkte end før embargoen mod russiske olieprodukter. Men Europa er fortsat forbundet med markedet gennem globale handelsstrømme.

Når russiske tønder forsvinder fra forsyningen til eksempelvis Tyrkiet, Nordafrika og Latinamerika, må disse købere finde alternative laster. Dermed konkurrerer de om diesel og gasolie, der ellers kunne have fundet vej til europæiske markeder. Effekten ses derfor især i strammere balance mellem udbud og efterspørgsel – og højere raffinaderimargener for mellem-destillater – snarere end som et enkelt, direkte bortfald af russisk diesel til EU. Det første eksportforbud faldt sammen med en stigning i globale dieselpriser til flerårige højder. 7

Diesel, flybrændstof, marine gasolie og fyringsolie konkurrerer desuden om de samme raffinaderianlæg og transportveje. Et vedvarende russisk dieselunderskud kan derfor stramme hele markedet for mellem-destillater, særligt hvis det falder sammen med vinterefterspørgsel, planlagt raffinaderivedligeholdelse andre steder eller nye forstyrrelser i skibsfarten fra Mellemøsten. 3

Det afgørende er varigheden

Novaks vurdering kan blive rigtig, hvis reparationerne holder, og angrebene aftager. Så kan både raffineringsaktivitet, brændstofproduktion og en del af råolieproduktionen komme sig.

Men fortsætter angrebene i det seneste tempo, bliver problemet selvforstærkende: Genstartede anlæg kan igen blive ramt, reparationer bliver dyrere og mere usikre, og Rusland får større incitament til at holde produkter hjemme frem for at eksportere dem. Det vil både dæmpe landets olieproduktion og fastholde et strammere internationalt dieselmarked. 1