Honda svarer på kinesisk EV-pres med hårde prisnedslag og softwarealliance

Honda forsøger at svare på den hårdere konkurrence fra kinesiske elbilproducenter med en samlet plan for lavere omkostninger og større skala. Den indebærer billigere og mere standardiserede komponenter, tættere samarbejde med Nissan om dyr bilsoftware samt et større fokus på hybrider, mens Honda arbejder på en mere prisvenlig elbilstrategi.

Baggrunden er alvorlig: Honda fik sit første årsunderskud i næsten 70 år som børsnoteret selskab efter store omkostninger til en omlægning af elbilforretningen. Samtidig er efterspørgslen efter elbiler blevet svagere end selskabet tidligere regnede med. 5

Krav om 30 % lavere priser

Honda vil spare mere end 1,5 billioner yen – omkring 9,4 mia. dollar – inden 2030. Ifølge dokumenter omtalt af Reuters har selskabet bedt leverandører om cirka 30 % lavere omkostninger i tre centrale kategorier: pressede og smedede dele, elektriske og funktionelle komponenter samt dele til softwaredefinerede biler, ofte kaldet SDV'er. 112

En SDV er kort sagt en bil, hvor mange funktioner styres og opdateres gennem software. Det gør software, computerenheder og elektronik til en stadig større del af både bilens værdi og udviklingsregning.

For at nå besparelserne bliver førstelinjeleverandører presset til at gentænke indkøb af materialer, bruge flere standardiserede komponenter fra underleverandører og, hvor det er praktisk muligt, tage billigere kinesiskproducerede dele i brug. Retningslinjerne lægger dog også op til forsigtighed omkring sikkerhedskritiske komponenter og geopolitisk risiko. Det er altså ikke en ubegrænset omlægning til kinesisk sourcing. 12

Fra høje EV-ambitioner til hybridfokus

Honda har ændret kurs, efter at selskabets elbilplaner blev dyrere og sværere at gennemføre end ventet. For regnskabsåret, der sluttede i marts 2026, rapporterede Honda et driftsunderskud på 414,3 mia. yen efter EV-relaterede omkostninger på 1,45 billioner yen. Selskabet opgav også sit tidligere langsigtede mål for elbilsalg. 5

Besparelsesprogrammet handler derfor både om at beskytte indtjeningen nu og om at frigøre penge til den fortsatte elektrificering. Honda vil mindske prisforskellen til kinesiske producenter, der i særlig grad har sat konkurrenterne under pres med billigere elbiler og lavere komponentomkostninger.

Amerikanske toldsatser, højere lønomkostninger og behovet for store investeringer i batterier, platforme, software og førerassistentsystemer øger presset yderligere. 45

Nissan-samarbejdet skal sænke softwareudgifterne

Parallelt med leverandørkravene har Honda og Nissan indgået en aftale om fælles udvikling og standardisering af centrale elektroniske styreenheder, operativsystemet i bilen, dele af den såkaldte middleware og software til køretøjsstyring. Teknologien er planlagt til brug i begge selskabers næste generation af modeller fra regnskabsåret 2029. 6

Pointen er skala: Når de to producenter deler grundlæggende elektronik og software, kan de fordele udviklingsudgifterne over flere biler, købe komponenter i større mængder og undgå at udvikle den samme basisteknologi hver for sig. Samarbejdet er mere afgrænset end den bredere fusion, som tidligere faldt til jorden, men det rammer et område, hvor omkostningerne stiger hurtigt. 8

Stor risiko for leverandørerne

Et mål om prisreduktioner på 30 % er usædvanligt hårdt for leverandører, der allerede kæmper med dyrere materialer, løn og udvikling. Det kan presse deres avancer, fremtvinge konsolidering og øge afhængigheden af billigere underleverandører eller kinesiske komponenter.

Dermed opstår også afvejninger mellem pris, kvalitet, forsyningssikkerhed og geopolitisk risiko. Hondas understregning af, at sikkerhed og geopolitik skal indgå i vurderingen, viser netop, at den laveste indkøbspris ikke kan stå alene. 12

Kort sagt forlader Honda ikke elbiler til fordel for hybrider. Selskabet forsøger i stedet at nulstille sin omkostningsbase og dele softwareinvesteringerne, så både kommende hybrider og elbiler kan konkurrere på pris såvel som teknologi. Det afgørende bliver, om leverandørerne kan levere nedskæringer i den størrelsesorden uden at svække kvalitet, udviklingskraft eller robustheden i forsyningskæden.