1.260 DNA-varianter knyttes til personlighed – men der findes intet »personlighedsgen«

Den største genetiske undersøgelse af personlighed til dato har fundet et reelt DNA-signal i de fem såkaldte Big Five-træk: ekstroversion, imødekommenhed, samvittighedsfuldhed, neuroticisme og åbenhed over for erfaringer. Den vigtigste konklusion er imidlertid også den største begrænsning: Personlighed påvirkes af meget mange genetiske forskelle, som hver især har en forsvindende lille effekt. Der er ikke fundet ét »personlighedsgen« – og studiet giver ikke grundlag for en brugbar DNA-test af et enkelt menneskes personlighed. 212

Hvad fandt forskerne?

Forskerne samlede spørgeskema- og genetiske data fra 46 kohorter. Afhængigt af hvilket personlighedstræk der blev undersøgt, omfattede materialet op til 1,14 millioner deltagere. De identificerede 1.260 genetiske varianter med sammenhæng til Big Five-trækkene, hvoraf 824 ikke tidligere var rapporteret i forbindelse med personlighed. 612

Det store antal betyder ikke, at forskerne har fundet gener, som fastlægger et menneskes karakter. Varianterne er spredt over hele genomet, og resultaterne peger på en meget polygen struktur: Et meget stort antal almindelige DNA-forskelle bidrager med små statistiske sammenhænge. Ingen enkelt variant afgør, om man er social, ængstelig, pligtopfyldende eller nysgerrig. 712

Hvor meget forklarer DNA?

Svaret er: en begrænset del af forskellene mellem mennesker – ikke en personlig genetisk drejebog. En tidligere version af forskningen anslog, at almindelige genetiske varianter forklarede 4,8-9,3 % af den målte variation i hvert Big Five-træk. Når der blev korrigeret for, at spørgeskemaer ikke måler perfekt, var estimaterne 10,5-16,2 %. 1

Den publicerede rapportering bruger lidt opdaterede tal: 1.260 varianter og 824 nye sammenhænge mod 1.257 og 823 i den tidligere preprint-version. Forskellen er lille, men illustrerer, at tal kan blive justeret, når analyser færdiggøres. 112

Den praktiske pointe er den samme: DNA bidrager til gennemsnitlige forskelle i personlighed på tværs af befolkninger, men effekterne er for spredte og begrænsede til at kunne vurdere en bestemt person pålideligt. En polygen score samler mange små statistiske sammenhænge; den er hverken en diagnose, en karakterdom eller en prognose for et menneskes fremtid.

Miljøet er ikke en fodnote

Genetisk indflydelse er ikke det samme som genetisk skæbne. Studiet efterlader en stor del af variationen uforklaret af de målte almindelige DNA-varianter. Personlighed udvikles i samspil med erfaringer, relationer, kultur, sociale vilkår og andre miljøfaktorer. Natures gennemgang fremhæver også, at de fundne varianter kun forklarer en lille del af variationen i Big Five-trækkene. 212

En genetisk sammenhæng besvarer et afgrænset spørgsmål: om en DNA-forskel statistisk set hænger sammen med et træk i de undersøgte grupper. Den viser ikke, at varianten fastlåser en persons adfærd, eller at personlighed ikke kan forandre sig gennem livet.

Derfor er søskendeanalysen vigtig

Genetiske studier kan påvirkes af fælles familieforhold og mønstre i befolkningen – eksempelvis forældres uddannelse, opvækstområde, slægtsbaggrund eller andre forhold, søskende deler.

For at tage højde for det gennemførte forskerne også analyser inden for søskendeflokke med omkring 51.000 deltagere. Sammenligning af søskende kan mindske forveksling med familiens fælles baggrund, fordi søskende typisk deler meget af opvæksten, men arver forskellige kombinationer af forældrenes DNA. 1

Resultaterne fra søskendeanalyserne støtter, at fundene ikke kun kan forklares af et fælles opvækstmiljø. De fjerner dog ikke miljøets betydning og viser heller ikke, at gener virker uafhængigt af omgivelserne. Metoden giver et stærkere grundlag for at isolere direkte genetiske bidrag – ikke en konklusion om, at hjem, kultur og livsbegivenheder er blevet uvæsentlige. 15

Sammenhænge med helbred, uddannelse og bopæl

Undersøgelsen fandt også brede genetiske korrelationer mellem personlighedsrelaterede genetiske mønstre og en række senere livsudfald. Det gælder blandt andet fysisk og psykisk helbred, forhold relateret til levetid, uddannelse, beskæftigelse og karriere samt valg af bopæl. 115

To eksempler fik særlig opmærksomhed: Genetisk tilbøjelighed relateret til ekstroversion var forbundet med risiko for covid-19-smitte tidligt i pandemien, mens genetisk tilbøjelighed relateret til åbenhed var forbundet med flytning til mere kosmopolitiske byområder. 715

Det skal læses med stor forsigtighed. En genetisk korrelation betyder, at genetiske påvirkninger knyttet til ét træk statistisk overlapper med genetiske påvirkninger knyttet til et andet udfald. Den dokumenterer ikke en enkel årsagskæde, hvor »personlighedsgener« direkte forårsager sygdom, uddannelsesniveau, jobforløb eller flytning til en bestemt type område. Vejen kan gå gennem adfærd, muligheder, helbred, sociale miljøer og mange andre forbundne faktorer. 12

Bundlinjen

Studiet udvider markant kortet over genetiske sammenhænge med personlighed. Det understøtter, at Big Five-trækkene har brede, reproducerbare og meget polygenetiske komponenter, og at disse komponenter statistisk overlapper med mange sider af livet. 212

Men det identificerer ikke et personlighedsgen, legitimerer ikke at bedømme mennesker ud fra deres DNA og erstatter ikke psykologiske eller sociale forklaringer på menneskelig adfærd. Værdien ligger i at forstå mønstre på befolkningsniveau og i at bane vej for ny forskning – ikke i at give nogen en genetisk fastlagt identitet.