Carneys svar på det brudte USA-Canada-forløb

Sammenbruddet i handelsforhandlingerne mellem USA og Canada har fået premierminister Mark Carney til at vælge en strategi i tre spor: Han vil afvise en aftale, som han mener skader Canada, svare igen på ny amerikansk told med tilsvarende tiltag og på længere sigt gøre landet mindre afhængigt af det amerikanske marked.

Det umiddelbare opgør handler altså ikke kun om at lægge told på varer. Ottawas mål er fortsat toldfri adgang til USA for langt de fleste canadiske virksomheder, mere stabile handelsvilkår, lavere amerikansk told på strategiske industrier, beskyttelse af små og mellemstore virksomheder samt frihed til selv at fastlægge canadisk politik. 12

Ingen ny aftale uden bedre vilkår

Carney satte forhandlingerne på pause 21. august, fordi de foreslåede amerikanske vilkår ifølge ham ikke opfyldte Canadas mål. Han har siden sagt, at dialogen først kan genoptages, når Washington bliver »seriøs« frem for blot at forsøge at fremstå hård. 4

Konflikten er særlig vigtig for brancher med forsyningskæder på tværs af grænsen. Carney har sagt, at de foreslåede vilkår ikke var tilstrækkelige for den tæt integrerede bilindustri, mens regeringens officielle mål er at få de amerikanske toldsatser markant ned i centrale strategiske sektorer. 412 Han har samtidig gjort klart, at Canada ikke vil gå på kompromis med sin suverænitet eller svække vigtige industrier for at få en aftale. 16

Ifølge canadisk dækning omfattede USA's sene krav blandt andet canadisk kultur, bilsektoren, suverænitet og Canadas mulighed for at indgå handelsaftaler med andre lande. Carney kaldte fremgangsmåden et »magtspil« og sagde, at USA bad om for meget og tilbød for lidt. 68

50 procent amerikansk told – og canadisk modtræk 8. september

USA har indført told på 50 procent på en række canadiske varer, efter forhandlingerne brød sammen. De nye tiltag omfatter canadisk eksport for omkring 20 mia. amerikanske dollar oven i eksisterende amerikansk told, der rammer blandt andet stål, aluminium, biler og tømmer.

Canada har varslet et svar krone for krone på amerikanske varer for omkring 20 mia. amerikanske dollar med start 8. september. De berørte varegrupper omfatter stål, mejeriprodukter, husholdningsapparater, landbrugsmaskiner, papirmasse og papir samt elektronik. 10

Det er målrettet gengældelse, ikke en generel told på al import fra USA. Men Carney har selv peget på prisen: Tiltagene vil kunne hæve omkostningerne, mindske udvalget for canadiere og ramme amerikanske virksomheder, som ikke nødvendigvis har ansvar for konflikten.

Tolden kan også give politisk pres i USA

Varelisten har en politisk dimension. Canada er den største eksportkunde for 26 amerikanske delstater og blandt de tre største for 45 delstater. Det giver Ottawa en mulig løftestang i delstater med tætte handelsforbindelser til Canada, herunder Maine, Michigan og Wisconsin.

Canadiske ministre har kaldt svaret »forholdsmæssigt, målrettet og strategisk«, men har ikke direkte sagt, at formålet er at påvirke USA's midtvejsvalg i november 2026. Alligevel har analyser og mediedækning fremhævet, at både udsatte industrier og tætte valg i grænsestater og vippestater kan blive et tema frem mod valget.

Modtolden fungerer dermed både som økonomisk modsvar og som forhandlingssignal. Den kan øge den indenrigspolitiske pris i USA ved at fastholde konflikten, samtidig med at Canada undgår en aftale, som Ottawa anser for usikker.

VIA Rail som industripolitisk svar

Carney kobler også handelskonflikten til en bredere ambition om at købe og producere mere i Canada. Den 3. september annoncerede Ottawa over 4,7 mia. canadiske dollar til indkøb og vedligeholdelse af 313 passagervogne til VIA Rail fra Alstom Canada. Vognene skal bygges i Thunder Bay i Ontario og La Pocatière i Québec. 2122

Regeringen oplyser, at det bliver første gang i fire årtier, at VIA Rails passagervogne bygges fuldt ud i Canada i stedet for at blive hentet hjem fra USA. 21 I praksis er kontrakten et eksempel på, hvordan offentlige indkøb kan bruges til at understøtte national produktionskapacitet, mens forholdet til USA er uafklaret.

Den langsigtede plan: Mere handel uden for USA

Carneys bredere svar er at gøre Canada mindre sårbar over for skift i amerikansk handelspolitik. Efter at have sat forhandlingerne på pause beskrev han kursen som at opbygge økonomisk styrke hjemme og sprede handelsforbindelserne internationalt.

Canada Investment Summit i Toronto den 14.-15. september skal understøtte den strategi. Ottawa siger, at topmødet skal bidrage til at udløse samlede investeringer i Canada på 1.000 mia. canadiske dollar over fem år.

Handelsdiversificering er også et udtrykkeligt politisk mål: Canadas strategi sigter mod at fordoble eksporten til markeder uden for USA inden 2035. Det ændrer ikke USA-markedets afgørende betydning her og nu. Men det forklarer, hvorfor Carney ser retten til at kunne indgå aftaler med andre handelspartnere som et centralt forhandlingsspørgsmål.

Det næste afgørende skridt

På kort sigt bliver det afgørende, om Canada gennemfører modtolden 8. september som varslet, og om en af parterne ændrer kurs ved forhandlingsbordet. En holdbar aftale skal, set med Ottawas øjne, gøre vilkårene mere forudsigelige for canadiske virksomheder og give reel lettelse til strategiske sektorer – uden at begrænse Canadas suverænitet eller mulighed for at udvide sin handel. 124

Carneys linje er foreløbig klar: Canada er parat til at bære omkostningerne ved målrettet gengældelse, mens landet bruger indkøbspolitik, investeringer og nye partnerskaber til at styrke sin position på længere sigt.