Palantir-chef advarer: Frankrigs digitale suverænitet kan svække AI-konkurrencen

Frankrigs beslutning om at udfase Palantir hos landets indenlandske efterretningstjeneste har gjort den europæiske debat om AI og digital suverænitet helt konkret: Er mindre afhængighed af udenlandsk teknologi vejen til større robusthed – eller risikerer den at blive en dyr hæmsko for innovation?

På G20's innovationsministermøde i Chapel Hill argumenterede Palantir-topchef Alex Karp for, at franske begrænsninger på amerikansk software og Europas bredere reguleringskurs skader konkurrenceevnen. Den franske regering ser sagen omvendt: Når det gælder efterretningstjenester og andre kritiske offentlige systemer, er afhængighed af udenlandsk teknologi i sig selv en sikkerhedsrisiko. 18

Karps kritik: Suverænitet må ikke betyde dårligere teknologi

Karp siger, at regulering og indkøbsrestriktioner kan slå tilbage, hvis de forhindrer myndigheder og virksomheder i at bruge velfungerende, gennemprøvet teknologi. I et interview med AFP sagde han, at franske begrænsninger – herunder grænser for det offentliges brug af amerikansk software – var kontraproduktive, og at reguleringsmiljøet ikke hjælper hverken Frankrig eller Europa. 18

Hans kritik retter sig især mod ideen om, at en løsning automatisk bliver suveræn, fordi et fransk selskab fungerer som mellemled mellem kunden og den underliggende teknologi. Hvis centrale systemer fortsat bygger på AI-modeller eller infrastruktur udviklet andre steder, er afhængigheden ifølge Karp ikke nødvendigvis væk. Han peger dermed på risikoen for, at myndigheder betaler for en vanskelig overgang uden at opbygge et tilsvarende selvstændigt teknologisk grundlag. 18

I Karps optik bør Europa i den globale AI-konkurrence prioritere hurtig ibrugtagning, skala og adgang til de stærkeste værktøjer – frem for først at afskære leverandører og derefter håbe, at hjemlige alternativer indhenter dem.

DGSI-skiftet er blevet den afgørende prøve

Frankrigs indenlandske efterretningstjeneste, DGSI, har valgt det franske selskab ChapsVision til at erstatte Palantirs dataanalyseværktøjer. Den franske premierministers kontor beskrev beslutningen som en udskiftning af den amerikanske virksomhed med en fransk konkurrent. Reuters skrev dog, at processen sandsynligvis vil tage flere år, fordi Palantirs langvarige kontrakt blev forlænget ved udgangen af 2025.

Netop i efterretningsarbejde er det vanskeligt at erstatte systemer. De er integreret i følsomme operationer, datastrømme og medarbejdernes arbejdsgange. Overgangen bliver derfor en praktisk prøve på, om en national leverandør kan levere den nødvendige kapacitet og samtidig give Frankrig større kontrol med kritisk teknologi.

Frankrig har placeret beslutningen i en bredere strategi for suveræn teknologi. Da premierminister Sébastien Lecornu annoncerede DGSI-valget, henviste han også til flytningen af hosting for sundhedsdata fra Microsoft til Scaleway.

Frankrigs svar: Afhængigheden er selve risikoen

Frankrigs argument er ikke blot, at nationale leverandører bør foretrækkes. Regeringens erklærede bekymring er strategisk afhængighed: Kan staten bevare reel kontrol over den teknologi, der anvendes i særligt følsomme offentlige funktioner?

For en efterretningstjeneste handler vurderingen om mere end produktets ydeevne. Det omfatter blandt andet, hvem der kontrollerer leverandørforholdet, hvor følsomme data behandles, hvordan systemerne vedligeholdes, og om en udenlandsk leverandør eller dens hjemlands jurisdiktion kan skabe en uacceptabel afhængighed. Lecornu sagde ifølge France 24, at målet er at undgå nye strategiske afhængigheder på det digitale område.

Det indebærer et vanskeligt bytteforhold. Nationale løsninger eller migrationer kan tage længere tid og på kort sigt give driftsmæssige omkostninger. Frankrigs satsning er, at omkostningen kan forsvares, hvis den mindsker sårbarheden i de mest kritiske systemer på længere sigt.

EU's AI-forordning afgør ikke DGSI-sagen

Uenigheden kan ikke reduceres til en enkel konflikt mellem Frankrigs suverænitetspolitik og EU's AI-forordning. Forordningen anvender en risikobaseret tilgang på de AI-systemer, der er omfattet, men undtager systemer, som udelukkende bruges til militære formål, forsvar eller national sikkerhed. Den ændrer heller ikke medlemsstaternes kompetence på området national sikkerhed. 13

DGSI's indkøbsbeslutning kan derfor først og fremmest behandles som et spørgsmål om national sikkerhed og strategisk anskaffelse – ikke som en almindelig anvendelse af EU's civile AI-regler. Undtagelsen afhænger af formålet: Et AI-system falder kun uden for forordningen, i det omfang det udelukkende bruges til militære formål, forsvar eller national sikkerhed. 3

Den politiske spænding består dog. Karp ser Europas reguleringslinje som en bremse for udbredelsen af AI, mens Frankrig mener, at sikkerhedsfølsom teknologi ikke kan vurderes ud fra markedsadgang og kortsigtet bekvemmelighed alene.

G20-kontrasten: USA's mere lempelige linje

Den franske debat udspillede sig, mens USA opfordrede G20-landene til at undgå nye AI-specifikke tilsynsorganer og brede nye regler, der kan bremse innovation. Reuters rapporterede, at Det Hvide Hus' teknologirådgiver Michael Kratsios promoverede de foreslåede "Carolina Principles", hvor lande skal reservere ny regulering til reelt nye problemstillinger frem for at betragte enhver ny teknologi som noget, der kræver sit eget regelsæt.

Den tilgang ligger tæt på Karps vægt på hurtig anvendelse og konkurrencehastighed. Den afspejler også USA's interesse i et internationalt miljø med færre nye barrierer for de største AI-selskaber, hvoraf de fleste er amerikanske.

Det egentlige valg

Ingen af siderne har endnu bevist, at den har det endelige svar. Karp advarer om, at en suverænitetspolitik, der blot erstatter en stærk udenlandsk leverandør med en mindre kapabel mellemmand, kan svække Europas konkurrenceevne uden at skabe reel uafhængighed. Frankrig advarer om noget andet: At afhængighed af udenlandsk teknologi i efterretning, sundhed og offentlige kernesystemer kan udvikle sig til en strategisk sårbarhed, selv når produktet er teknologisk stærkt.

Om den franske kurs lykkes, afhænger mindre af leverandørens nationalitet end af, om de hjemlige alternativer kan levere driftssikker kapacitet, vedvarende investeringer og reel kontrol over følsomme systemer. DGSI-overgangen bliver en vigtig test af netop det.