Hvorfor Putin beordrede masseangreb på Ukraines energisystem før vinteren

Rusland fremstillede Vladimir Putins ordre 1. september om omfattende angreb på Ukraines energiinfrastruktur som en gengældelse. På et pressemøde efter topmødet i Shanghai Cooperation Organisation sagde Putin, at ukrainske angreb på russisk civil infrastruktur og brændstof- og energisektoren ville blive besvaret. 5613

Det er Moskvas egen begrundelse – ikke en årsag, der er uafhængigt fastslået. Men rækkefølgen var tydelig: Ukraine havde intensiveret sine langtrækkende angreb på russiske olieanlæg, hvorefter Rusland trappede angrebene på ukrainsk energi- og byinfrastruktur op.

Hvilke angreb henviste Rusland til?

Russiske embedsmænd og russiske medier pegede på en række ukrainske angreb mod olie- og energianlæg, blandt andet:

• Bashneft-Novoil-raffinaderiet i Basjkortostan og Slavneft-YANOS-raffinaderiet i Jaroslavl-regionen. Ukraine sagde, at formålet var at begrænse olieindtægter, som bidrager til at finansiere Ruslands krig. 19
• Gazprom Neftekhim Salavat-komplekset for olieraffinering og petrokemi, hvor ukrainske embedsmænd meldte om en brand efter et droneangreb. 17
• Lukoils raffinaderi i Perm, som Ukraine sagde var blevet ramt af langtrækkende våben.
• Novatek-Ust-Luga-komplekset ved den russiske østersøhavn Ust-Luga. Ukrainske myndigheder sagde, at centralt forarbejdningsudstyr blev ramt, og at angrebet udløste en brand. Russiske regionale myndigheder meldte også om en brand i havneområdet efter et natligt droneangreb. 10

Putin henviste desuden til ukrainsk droneaktivitet nær Moskva og Sankt Petersborg, da han annoncerede den planlagte reaktion. 69 I sin offentlige fremstilling kædede den russiske præsident angrebene sammen med forberedelserne til en stor kampagne mod Ukraines energianlæg. 513

Hvad skete der i Odesa og Kyiv?

De russiske gengældelsesangreb ramte hurtigt mere end selve elforsyningen. I Odesa-regionen blev energianlæg, havneinfrastruktur til eksport og en grænseovergang til Rumænien ramt. Ukrainske embedsmænd sagde, at skaderne førte til omfattende strømafbrydelser, mens redningstjenesten meldte om brand i en beboelsesejendom.

Et separat natligt angreb 2. september efterlod på et tidspunkt over 350.000 husstande i Odesa-regionen uden strøm. Energiarbejdere begyndte reparationerne, så snart forholdene tillod det, men mange husstande var fortsat uden elektricitet under den første genopretning.

I Kyiv ramte russiske droner centrale områder under den syvende dag i træk med angreb. Reuters rapporterede om 11 sårede og skader på bolig- og universitetsbygninger. Angrebene forstyrrede både hverdagen og den lokale logistik.

Konsekvenserne for civile og infrastruktur var dermed tæt forbundne: sårede mennesker, beskadigede hjem og uddannelsesbygninger, strømafbrydelser samt forstyrrelser af transport, eksport og almindelige bytjenester. Der blev også meldt om angreb mod boligområder og andre civile områder i både Kyiv- og Odesa-regionerne.

Hvorfor er tidspunktet før fyringssæsonen vigtigt?

Ukraines energisystem gik allerede ind i den næste fyringssæson med meget lidt plads til yderligere skader. En vurdering offentliggjort i august konkluderede, at russiske angreb siden oktober havde beskadiget mere end 9 gigawatt termisk energi, vandkraft og kraftvarmekapacitet. Det svarer til over halvdelen af de cirka 17,6 GW produktionskapacitet, der var til rådighed i den foregående fyringssæson. Vurderingen sagde samtidig, at Ukraine havde genoprettet omkring 4 GW og forsøgte at genoprette yderligere 6 GW før fyringssæsonen 2026-27.

Risikoen handler ikke kun om manglende elektricitet. Skader på kraftværker, transformerstationer og fjernvarmeanlæg kan også ramme vandforsyning, kommunikation og transport. Gentagne angreb kan desuden ødelægge reparerede anlæg, før de igen er stabilt i drift. Det efterlader byerne mere sårbare, netop når efterspørgslen stiger i vintermånederne.

Mangel på luftforsvar øger risikoen

Den planlagte kampagne kommer samtidig med, at Ukraine mangler interceptorer – især mod ballistiske missiler. Institute for the Study of War vurderede, at Rusland kunne begynde sin næste vinterkampagne tidligere for at udnytte Ukraines svindende lagre. Instituttet henviste også til præsident Volodymyr Zelenskyjs oplysning om, at Ukraine modtog næsten tre gange færre interceptorer mod ballistiske missiler end i begyndelsen af 2026.

Manglen gør det vanskeligere at standse store angreb med flere våbentyper. Rusland kan kombinere droner, lokkemål og missiler for at overbelaste et begrænset luftforsvar. Hurtige, jetdrevne droner skaber samtidig en ekstra udfordring ved angreb omkring Kyiv.

Ukraines forberedelser har stadig et hul

Kyiv forsøger at gøre energiforsyningen mindre sårbar ved at udbygge mindre gasfyret produktion og installere reservekraft til varme- og vandforsyningen. Men en vurdering offentliggjort 1. september viste, at varme- og vandanlæg havde 920 MW reservekraft mod et identificeret behov på 1.215 MW – en mangel på næsten 300 MW. Regeringen forventede, at de planlagte forberedelser ville være afsluttet 1. oktober.

Den samme rapport oplyste, at 1,8 GW mindre gasfyret produktion allerede var i drift på landsplan, mens yderligere 1,1 GW blev installeret eller gjort klar. Tiltagene kan gøre systemet mere modstandsdygtigt, men de fjerner ikke risikoen ved vedvarende angreb på produktionsanlæg og transmissionsnet, før vinterforberedelserne er færdige.

En bredere gensidig eskalering

Udvekslingen viser, hvordan energifronten i krigen bliver stadig mere gensidig: Ukraine angriber russisk olieinfrastruktur for at lægge pres på brændstofproduktionen og de indtægter, der finansierer krigen, mens Rusland truer med at ramme Ukraines el- og varmesystem som svar. 19

For Ukraine handler den akutte bekymring derfor ikke kun om, hvorvidt Rusland gennemfører de lovede masseangreb. Det afgørende er også, om Moskva kan opretholde en kampagne i det korte tidsrum, hvor reparationer, decentral produktion og genopfyldning af luftforsvarets lagre endnu ikke er afsluttet.

Angrebene 2. september viste på forhånd, hvad konsekvenserne kan blive: beskadiget byinfrastruktur, sårede civile og omfattende strømafbrydelser, før fyringssæsonen overhovedet var begyndt.