Derfor er 3. september vigtig for BepiColombos ankomst til Merkur

Den 3. september 2026 kobler BepiColombos Mercury Transfer Module (MTM) fra resten af rumfartøjet. Det er et afgørende skifte: MTM har leveret strøm og elektrisk fremdrift på den otte år lange rejse gennem det indre Solsystem, mens Den Europæiske Rumorganisations (ESA) Mercury Planetary Orbiter (MPO) og den japanske rumfartsorganisation JAXA’s Mio nu skal gennemføre den vanskelige ankomst til Merkur. 56

Det er dog vigtigt ikke at forveksle adskillelsen med selve ankomsten i kredsløb. BepiColombo skal efter planen først ind i Merkur-bane den 21. november 2026. Derefter følger flere adskillelser samt manøvrer, der gradvist former de baner, hvor de to sonder skal udføre deres videnskabelige arbejde. Rutinemæssige observationer ventes at begynde i april 2027. 57

En langsom rejse er nødvendig

BepiColombo blev opsendt den 20. oktober 2018. I stedet for at flyve direkte mod Merkur har missionen fulgt en nøje beregnet rute med én forbiflyvning af Jorden, to af Venus og seks af Merkur. 1210

Årsagen er Solens enorme tyngdekraft. Når et rumfartøj bevæger sig ind mod Solen, øges dets hastighed, og det er derfor ikke nok blot at sigte mod Merkur. BepiColombo har løbende skullet reducere sin energi i kredsløbet om Solen og tilpasse sin hastighed til Merkur, så planetens tyngdekraft til sidst kan fange sonderne.

Gravitationsslyngningerne har hjulpet med at bremse og forme banen, mens MTM’s elektriske motorer har leveret et svagt, men langvarigt skub. Metoden tager længere tid end en direkte manøvre, men kræver mindre drivmiddel end en rute baseret på kraftige raketmotorer. ESA beskriver rejsen som tusindvis af timers krævende drift med sol-elektrisk fremdrift. 4101315

En teknisk udfordring ændrede tidsplanen

I april 2024 opstod der et strømrelateret problem, som forhindrede BepiColombos elektriske motorer i at køre med fuld effekt. Missionsteamene tilpassede derfor både banen og driften i stedet for at opgive missionen. 11

Det sidste fremdriftsforløb med sol-elektriske motorer sluttede den 15. juni 2026 klokken 15.24 dansk sommertid. Da motorerne blev slukket, sluttede den lange krydstogtfase, og forberedelserne til ankomsten ved Merkur begyndte. 6

Efter adskillelsen af MTM overtager MPO’s kemiske fremdriftssystem de vigtigste manøvrer. Rumfartøjet skal stadig gennemføre en præcist timet række brændinger og adskillelser i et ekstremt varmt og krævende miljø tæt på Solen. 5

Hvad sker der den 3. september?

MTM kobles fra den samlede enhed, som består af MPO, Mio og Mios solskjold. Transportmodulet har dermed fuldført sin opgave: at levere solenergi og elektrisk fremdrift på den lange rejse til Merkur. 5

Adskillelsen er vigtig, fordi den efterlader de to videnskabelige sonder i deres ankomstkonfiguration. Den indleder samtidig en kompliceret sekvens, hvor hver del skal frigøres eller flyttes på det rigtige tidspunkt.

ESA planlagde at sende begivenheden direkte fra klokken 13.45 dansk sommertid. Livestreamingen ændrer naturligvis ikke på rumfartøjets sikkerhed og leverer ikke videnskabelige data i sig selv. Dens betydning er først og fremmest kommunikativ: Publikum får indblik i en afgørende og i praksis irreversibel ingeniørmæssig milepæl efter mange års rutinepræget rejse gennem rummet.

Tidsplanen frem mod Merkur-bane

Den planlagte ankomstsekvens ser sådan ud:

• 3. september 2026: Mercury Transfer Module kobles fra MPO–Mio-enheden med solskjold. Det markerer begyndelsen på BepiColombos ankomstfase ved Merkur. 5
• 21. november 2026: MPO og Mio, som stadig er forbundet, begynder indtræden i Merkur-bane. ESA beskriver en sekvens med 16 kemiske brændinger, der fortsætter ind i marts 2027. 5
• 9. december 2026: Mio kobles fra MPO og bevæger sig mod sin egen stærkt elliptiske bane, hvor den skal undersøge Merkurs magnetiske omgivelser. 5
• December 2026: Mios solskjold, MOSIF, kastes bort, efter at det har beskyttet Mio under rejsen og ankomstfasen.
• Marts 2027: MPO ventes at nå sin planlagte videnskabelige bane efter de sidste manøvrer, der former og sænker kredsløbet.
• April 2027: De to sonder skal efter planen begynde koordinerede, rutinemæssige videnskabelige observationer. 7

Hvert trin afhænger af det foregående. En for tidlig adskillelse af MTM, en forkert bane eller en Mio-udløsning på det forkerte tidspunkt kan svække sondernes mulighed for at nå deres specialiserede videnskabelige baner.

Et nyt mysterium om Merkurs overflade

Nye laboratorieforsøg og analyser af observationsdata tyder på, at siliciumdioxid – også kendt som silica – udgør omkring 37 procent af Merkurs overflade målt efter masse. Det er op til 25 procent mindre end tidligere anslået.

Resultatet er interessant, fordi mængden af silica kan give forskere fingerpeg om, hvordan Merkurs skorpe blev dannet. En lavere andel kan passe med vulkanske bjergarter, der er skabt ved en større grad af delvis opsmeltning i planetens kappe. Det kan betyde, at noget af Merkurs vulkanske materiale stammer fra smelter, der blev dannet dybere og ved højere temperaturer end hidtil antaget.

Det er dog en fortolkning – ikke en komplet rekonstruktion af Merkurs indre. Sammensætningen kan variere fra område til område, og jordbaserede målinger har begrænsninger. Et centralt spørgsmål for BepiColombo bliver derfor, om den lave silica-andel gælder for Merkur som helhed, eller om den især afspejler bestemte terræner og usikkerheder i tidligere observationer.

Sådan kan BepiColombo teste forklaringen

MPO og Mio undersøger forskellige dele af problemet. MPO’s instrumenter er udviklet til at analysere Merkurs overflade, geologi, indre struktur og topografi. Målingerne kan koble grundstoffernes fordeling til vulkanske sletter, skorpens tykkelse, variationer i tyngdefeltet og planetens geologiske historie.

Mio vil især undersøge Merkurs magnetfelt og det omgivende rummiljø. Dens målinger af magnetosfære, plasma og exosfære kan give den nødvendige kontekst, mens MPO undersøger overfladen og planetens indre. 5

Sammen kan sonderne enten styrke eller udfordre forklaringen om dybere opsmeltning. De kan vise, at den lave silica-andel er udbredt over hele planeten, kortlægge regionale kemiske forskelle eller afsløre, at en del af forskellen skyldes begrænsninger ved tidligere observationer fra Jorden.

Fra transport til præcisionsarbejde

Adskillelsen af MTM kan ligne en rutinemæssig opsplitning af et rumfartøj, men den er bedre forstået som missionens overgang fra transporttilstand til præcisionsarbejde ved en planet.

I otte år har hovedopgaven været at få den samlede sonde frem til Merkur ad en energieffektiv, men langsom rute. Fra september ændrer opgaven karakter. Nu skal missionen gennemføre indtræden i kredsløb, skille de to videnskabelige rumfartøjer ad, kassere beskyttende udstyr og etablere de specifikke baner, der er nødvendige for langvarige observationer.

Hvis den nøje koreograferede sekvens lykkes, kan BepiColombo give det hidtil mest komplette billede af Merkurs overflade, indre, magnetfelt og geologiske fortid. Den 3. september bliver det første tydelige tegn på, at missionen er nået til den sidste – og mest krævende – del af sin rejse.