Solenergi har overhalet kul i installeret kapacitet – ikke i elproduktion

Kinas solsektor har passeret en symbolsk milepæl. Ved udgangen af juli 2026 nåede landets installerede solcellekapacitet omkring 1.286 gigawatt (GW) – en anelse mere end de cirka 1.285 GW kulkraft, der var installeret på samme tidspunkt. Solenergi blev dermed for første gang Kinas største energikilde målt på installeret produktionskapacitet. 12

Det betyder dog ikke, at solenergi allerede har overhalet kul som Kinas vigtigste kilde til elektricitet. Tallet sammenligner den mængde udstyr, der er installeret, ikke hvor meget strøm teknologierne faktisk producerer. Solceller leverer kun strøm, når der er tilstrækkeligt dagslys, og produktionen varierer med vejret. Kulkraftværker kan derimod levere strøm efter behov. 1

Hvad tallene egentlig viser

Forskellen mellem sol og kul var kun omkring 1 GW, men selve overhalingen er vigtigere end den beskedne margen. Solenergi udgjorde cirka 31,5 procent af Kinas samlede installerede elproduktionskapacitet, efter mange år med massiv udbygning af både store solparker og mindre, distribuerede anlæg. 23

Solproduktionen voksede også fortsat. I årets første syv måneder steg den 15,5 procent sammenlignet med samme periode året før til 802,4 terawatt-timer (TWh). Det svarede til omtrent en ottendedel – omkring 13 procent – af den nationale elproduktion, afhængigt af hvilken sammenligning der anvendes. 410

Det er nyttigt at skelne mellem tre forskellige mål:

• Installeret kapacitet er den maksimale nominelle effekt, som et anlæg er designet til at kunne levere.
• Elproduktion er den strøm, anlægget rent faktisk producerer.
• Udnyttelse og regulerbarhed afgør, hvor pålideligt strømmen er til rådighed, når forbrugerne har brug for den.

Solenergi har altså den største installerede flåde, mens kul fortsat spiller en central rolle for stabil forsyning, spidsbelastning og balancering af elsystemet. Milepælen bør derfor først og fremmest ses som et tegn på, at Kinas nye produktionskapacitet i stigende grad bliver vedvarende – ikke som bevis på, at kul allerede har mistet sin dominerende rolle i elproduktionen.

Hvorfor solenergi overhalede kul

Kinas solkapacitet er vokset gennem en kombination af store solprojekter, solceller på tage og investeringer understøttet af politiske initiativer. Solanlæg kan opføres hurtigt, og den samlede effekt af de meget høje installationstakter har til sidst bragt solkapaciteten forbi kulkraften. 13

Det ændrer strukturen i Kinas energimiks. Selv om det enkelte solanlæg kun producerer under de rette lysforhold, kan en samlet solflåde af denne størrelse reducere behovet for kulkraft på solrige tidspunkter. På længere sigt kan det føre til lavere udnyttelse af kulkraftværkerne – men kun hvis elnettet kan modtage, transportere og anvende mere af den vedvarende strøm.

Nye solinstallationer faldt kraftigt efter reformen

Milepælen blev nået i en periode, hvor udbygningen med ny solkapacitet var blevet markant svagere. Kina installerede 72,07 GW solkapacitet i første halvår af 2026, hvilket var 66 procent mindre end i samme periode i 2025. Sammenligningen er dog påvirket af, at udviklere skyndte sig at få projekter tilsluttet, før nye regler for priser på vedvarende energi trådte i kraft.

I juli kom der en midlertidig fremgang. Kina tilføjede 14,08 GW solkapacitet, cirka 28 procent mere end i juli 2025. Samlet nåede årets første syv måneder dog kun omkring 86,15 GW, hvilket stadig var omtrent 61 procent mindre end året før.

Tallene peger derfor snarere på en markedsomstilling end på et simpelt kollaps i efterspørgslen efter solenergi. Udviklere fremrykkede projekter under de gamle regler, hvilket skabte et usædvanligt højt sammenligningsgrundlag. Da dette kapløb var overstået, skulle nye projekter vurderes under mere krævende kommercielle vilkår.

Markedspriser gør nye projekter sværere at finansiere

Kinas reformer har flyttet nye vind- og solprojekter væk fra garanterede, faste afregninger og over mod markedsbaserede elpriser. Det øger eksponeringen over for udsving på engrosmarkedet og skaber større usikkerhed om indtægterne – især for mindre solprojekter. 17

For investorer afhænger projektøkonomien nu i højere grad af blandt andet:

• kvaliteten af projektets nettilslutning
• lokale elpriser og markedsregler
• risikoen for, at produktionen må begrænses
• adgang til batterier eller fleksibelt elforbrug
• udviklerens eller de aftagende kunders økonomiske styrke

Det kan favorisere projekter, der producerer strøm dér og på de tidspunkter, hvor elnettet har brug for den, frem for kapacitet, der primært er opført for at nå bestemte installationsmål. Samtidig øges presset på producenter og udviklere, der har været afhængige af hurtig volumenstigning og mere forudsigelige afkast.

Elnettet er den næste flaskehals

Kinas solrekord fremhæver en grundlæggende udfordring ved energiomstillingen: Det er lettere at tilføje produktionskapacitet end at integrere den i elsystemet.

Omfanget af bortreguleret eller ikke-udnyttet ren strøm illustrerer problemet. Kina afviste eller ikke kunne anvende 360 TWh ren energi fra januar til juni 2026, en stigning på 49 procent fra samme periode året før, ifølge rapportering baseret på analyser fra Global Energy Monitor og Centre for Research on Energy and Clean Air.

Strøm fra sol og vind kan blive begrænset, når produktionen overstiger den lokale efterspørgsel, transmissionskapaciteten eller elnettets evne til at holde balance mellem forbrug og produktion. Flere solpaneler giver derfor ikke automatisk en tilsvarende stigning i den mængde grøn strøm, der faktisk når frem til forbrugerne.

De praktiske prioriteter flytter sig derfor mod:

• stærkere transmissionsforbindelser over lange afstande
• batterier og andre lagringsteknologier
• mere fleksibelt industri- og husholdningsforbrug
• bedre regionale elmarkeder
• produktionskilder, der kan levere stabil kapacitet, når solproduktionen falder

Indtil disse systemer er bedre udviklet, vil kul sandsynligvis fortsat have stor værdi, selv om kulkraftens andel af den nye kapacitet falder.

Hvad betyder milepælen for kul?

At solenergi har overhalet kul i installeret kapacitet, er et klart signal om, at retningen for Kinas udbygning af elsystemet har ændret sig. Ny kapacitet er i stigende grad vedvarende, og mere solproduktion kan fortrænge noget kulkraft, når solindstrålingen og netforholdene tillader det.

Kuls rolle kan dog ikke vurderes ud fra kapacitet alene. Kulkraftværker kan reguleres og levere strøm på tidspunkter, hvor solenergi ikke er tilgængelig. Hvis den funktion skal erstattes, kræver det en kombination af transmission, lagring, fleksibelt forbrug, vandkraft, atomkraft og andre former for fleksibilitet.

På kort sigt handler historien derfor om sameksistens: Solenergi er ved at blive den største kapacitetskilde, mens kul fortsat er en vigtig leverandør af stabil elproduktion. Den endelige udfasning af kul vil i mindre grad afhænge af, om Kina kan installere endnu flere paneler, og i højere grad af, om landet kan bruge strømmen pålideligt.

Konsekvenser for solindustrien og globale forsyningskæder

Den indenlandske opbremsning skaber en vanskelig omstilling for Kinas solcelleproducenter. Svagere vækst i nye projekter, overkapacitet og hård priskonkurrence kan presse indtjeningen i hele produktionskæden. Analytikere har allerede forbundet Kinas politiske skifte med en forventet opbremsning i soludbygningen og fortsatte problemer for producenter, der kæmper med overproduktion.

Presset kan også få globale konsekvenser. Hvis kinesiske producenter konkurrerer mere aggressivt om salg på udenlandske markeder, kan lavere priser på solmoduler gøre det billigere at udbygge solenergi andre steder. Vedvarende overudbud kan samtidig føre til fabrikslukninger, konsolidering og exit for mindre konkurrencedygtige virksomheder.

For investorer er overskriften derfor ikke blot, at solenergi har vundet kapacitetskapløbet mod kul. Kinas solsektor går ind i en mere markedsdrevet fase, netop som den installerede solflåde er blevet systemisk vigtig. Fremtidens vindere vil i stigende grad være virksomheder og projekter, der kan håndtere prisrisiko, sikre netadgang og gøre svingende produktion til mere pålidelig elektricitet.

Konklusion

At Kinas solkapacitet overhalede kul i juli 2026, er en historisk markør for den vedvarende energiudbygning – men endnu ikke en historie om, at solenergi har fortrængt kul. Solproduktionen vokser hurtigt, mens nye installationer er bremset kraftigt efter prisreformen.

Det afgørende næste skridt bliver at udbygge elnettet, lagringskapaciteten og markedsinfrastrukturen, så Kinas rekordstore solkapacitet kan omsættes til en større andel af den strøm, der faktisk leveres stabilt til forbrugerne.