Roman-teleskopet er sendt ud på jagt efter universets største mysterier

En vellykket start – og en lang rejse foran sig

NASA’s Nancy Grace Roman Space Telescope blev sendt af sted 30. august 2026 kl. 7.26 lokal tid fra Launch Complex 39A på Kennedy Space Center i Florida. Opsendelsen foregik med en SpaceX Falcon Heavy og markerede begyndelsen på en rejse mod et af Sol-Jord-systemets såkaldte Lagrange-punkter. 57

Kort efter opsendelsen bekræftede NASA, at teleskopets solpaneler og det nederste solskærmende instrumentdæksel var foldet ud. Dagen efter gennemførte Roman sin første kurskorrektion: en motorbrænding på omkring tre minutter, der finjusterede banen mod den endelige destination. Det var den første af to planlagte kursjusteringer. 57

Roman skal tilbagelægge omkring 1 million miles – cirka 1,5 millioner kilometer – for at nå Sol-Jordens L2-region. Her skal observatoriet befinde sig i en såkaldt halo-bane, hvor det kan følge Jorden rundt om Solen og samtidig have et stabilt udsyn til rummet. Ankomsten til L2 er foreløbig planlagt til slutningen af september. NASA beskriver dog den samlede udrejse- og idriftsættelsesfase som en proces på omtrent tre måneder. 3715

Før de første billeder kommer

Efter opsendelsen skal ingeniørerne folde flere systemer ud, tænde og kontrollere instrumenterne samt køle og kalibrere teleskopets optik. De skal også gennemføre omfattende test, før Roman kan begynde sine egentlige videnskabelige observationer.

De første billeder ventes i begyndelsen af 2027. Det vil være en vigtig milepæl, men ikke nødvendigvis ensbetydende med, at teleskopet straks er i fuld rutinemæssig drift. Idriftsættelsen – også kaldet commissioning – omfatter omkring 90 dages systemkontroller, justeringer og kalibreringer. 28

Et Hubble-spejl med et langt bredere udsyn

Roman har et primærspejl på 2,4 meter, samme diameter som Hubble-teleskopets spejl. Den store forskel er synsfeltet: Roman skal kunne observere et langt større område af himlen på én gang i infrarødt lys. 1014

Observatoriet har to centrale instrumenter:

• Wide Field Instrument er et stort infrarødt kamera til omfattende kortlægninger af universet.
• Coronagraph Instrument er en teknologidemonstration, der skal afprøve direkte fotografering af exoplaneter. Det bruger masker og aktivt kontrollerede spejle til at dæmpe en stjernes blændende lys, så svagere planeter i nærheden kan undersøges. 1014

Fra spionsatellit til rumobservatorium

Roman har også en usædvanlig teknologisk forhistorie. Observatoriets optiske teleskopenhed begyndte med et teleskop, som den amerikanske efterretningstjeneste National Reconnaissance Office donerede til NASA. Hardwaren var oprindeligt udviklet til et klassificeret rekognosceringsprogram.

NASA og industripartnere ombyggede, færdiggjorde, integrerede og kvalificerede udstyret til et helt andet formål: præcise infrarøde observationer af universet. 114

Hvad skal Roman undersøge?

Roman er designet til at undersøge nogle af kosmologiens mest grundlæggende spørgsmål – især hvorfor universets udvidelse accelererer.

Mørk energi og universets udvidelse

Teleskopet skal kortlægge, hvordan galakser og større kosmiske strukturer er fordelt og har udviklet sig over tid. Ved at kombinere målinger af svag gravitationslinseeffekt, galaksehobning og afstande til supernovaer kan forskerne teste, om mørk energi ændrer sig, eller om vores forståelse af tyngdekraften skal revideres. 13

Roman kommer ikke til at fotografere mørk energi direkte. I stedet skal det måle de synlige konsekvenser af den på tværs af enorme dele af universet. Det kan mindske usikkerhederne i målingerne og gøre det muligt at sammenligne forskellige kosmologiske modeller mere præcist. 13

Mørkt stof

Mørkt stof udsender ikke lys, men dets tyngdekraft påvirker både galakser og lyset fra objekter længere væk. Romans brede undersøgelser skal derfor bruges til at udlede, hvordan det mørke stof er fordelt i universet. 13

Exoplaneter – også planeter uden stjerne

En særlig mikrolinseundersøgelse skal rette blikket mod Mælkevejens centrale områder. Metoden kan afsløre kolde og fjerne planeter, herunder fritsvævende planeter, der ikke kredser om en stjerne.

Samtidig skal koronografen afprøve teknologi, som fremtidige rummissioner kan bruge til direkte at afbilde og karakterisere planeter omkring andre stjerner. 34

Supernovaer som kosmiske afstandsmålere

Roman skal også finde store, ensartede prøver af type Ia-supernovaer på tværs af kosmisk tid. Disse eksplosioner fungerer som såkaldte standardlys og indgår i den kosmiske afstandsstige – en række metoder, som astronomer bruger til at måle universets afstande og udvidelse. Bedre kalibrerede supernovamålinger kan derfor styrke undersøgelserne af mørk energi. 11

Pris, levetid og deltagere

NASA’s revisionskontor, Office of Inspector General, har anslået den samlede Roman-missions pris til cirka 4,3 milliarder dollar, en stigning fra det tidligere estimat på 3,9 milliarder dollar. Hovedmissionen er planlagt til fem år, mens NASA har et mål om ti års drift, hvis rumfartøjets tilstand og forsyninger gør det muligt. 1115

Missionen ledes af NASA’s Goddard Space Flight Center. Blandt de vigtigste institutionelle deltagere er NASA’s Jet Propulsion Laboratory, Caltech/IPAC, Space Telescope Science Institute og NASA Ames. Industripartnere som L3Harris bidrager også, og et bredt internationalt forskningsmiljø vil kunne deltage gennem missionens forskerhold og gæsteforskerprogrammer. 13144

Hvem var Nancy Grace Roman?

Teleskopet er opkaldt efter Nancy Grace Roman, NASA’s første chefastronom og en af de vigtigste fortalere for rum00baseret astronomi. Hendes arbejde var med til at opbygge både den videnskabelige begrundelse og de forskningsmiljøer, der senere gjorde Hubble-teleskopet og andre rumbaserede observatorier mulige.

At NASA har opkaldt sit næste store bredsynede rumobservatorium efter Roman, fremhæver derfor hendes rolle som en af pionererne bag den moderne rumastronomi. 12

Hvad er bekræftet – og hvad er stadig en plan?

Opsendelsen, udfoldningen af solpanelerne og den første kurskorrektion er bekræftede begivenheder. Ankomsten til L2 i slutningen af september, den præcise længde af idriftsættelsen og de første billeder i begyndelsen af 2027 er derimod tidsplanmål. De kan ændre sig undervejs, som det ofte sker i komplekse rummissioner.