Hvorfor globale obligationer og aktier blev solgt samtidig

Det var ikke et enkeltstående børskrak, men en bred omprissætning på tværs af markederne. Nye kampe mellem USA og Iran sendte olieprisen op og øgede risikoen for, at inflationen ville forblive høj. Samtidig krævede investorerne større kompensation for at eje statsobligationer, fordi staters lånebehov, forsvarsudgifter og renteudgifter gav anledning til større finanspolitisk bekymring. Resultatet blev faldende obligationskurser, stigende renter og pres på aktierne. 249

Olieprisen satte kædereaktionen i gang

Den vigtigste kanal var energimarkedet. Nye angreb og risikoen for forstyrrelser omkring Hormuzstrædet genoplivede frygten for et mindre olieudbud og sendte råolie op på det højeste niveau i fem uger i handelsperioden 1.-2. september. Dyrere energi kan brede sig til transport, produktion og husholdningernes udgifter. Det gør det sværere for centralbankerne at få inflationen tilbage til målet. 917

Det ændrede også forventningerne til renterne. I stedet for primært at spekulere i rentenedsættelser begyndte handlende at indregne en større risiko for, at Federal Reserve og andre centralbanker må holde renterne høje i længere tid – eller hæve dem – for at dæmpe et nyt inflationspres. Reuters rapporterede, at inflationen i euroområdet igen kom over 3 procent i august, da energiomkostningerne steg, mens markederne i stigende grad forventede en mulig amerikansk renteforhøjelse.

Derfor steg obligationsrenterne verden over

Obligationskurser og renter bevæger sig i modsatte retninger. Når investorer sælger statsobligationer, falder kursen, og renten stiger. Renten er det afkast, investorerne kræver for at låne penge til en stat, og udviklingen er derfor også et signal om højere finansieringsomkostninger i resten af økonomien.

Omprissætningen var global:

• Renten på den amerikanske 10-årige statsobligation nåede omkring 4,8 procent – periodens højeste niveau og tæt på en flerårig top. 910
• Renten på Japans 10-årige statsobligation nåede 3 procent for første gang siden 1996. 210
• Renten på den tyske 10-årige statsobligation nåede det højeste niveau i omkring 15 år, mens Storbritanniens 30-årige rente nåede det højeste niveau siden 1998. 1012

Inflationen var dog kun en del af forklaringen. Investorerne var også bekymrede over mængden af statsgæld, der skal udstedes for at finansiere underskud, forsvarsudgifter og stigende renteudgifter. Når udbuddet af obligationer er stort, kan staterne blive nødt til at tilbyde højere renter for at tiltrække købere – især når inflationen og den politiske risiko allerede er høj. 24

Hvorfor aktierne fulgte efter

Højere statsrenter konkurrerer med aktier om investorernes kapital og hæver den diskonteringsrente, der bruges til at beregne værdien af fremtidige virksomhedsindtægter. Effekten er typisk størst for vækstselskaber, fordi en større del af deres forventede indtjening ligger flere år ude i fremtiden. Når diskonteringsrenten stiger, bliver disse fremtidige pengestrømme mindre værd i dagens priser.

På Wall Street faldt S&P 500 omkring 0,7 procent for tredje handelsdag i træk, mens Nasdaq 100 faldt 1,3 procent. Teknologiaktier var blandt de tydelige tabere, og Nvidia faldt 1,5 procent i den session, Bloomberg beskrev. 1920

Det samme mønster viste sig i Asien. Den 2. september faldt Japans Nikkei 225 med 3 procent, Sydkoreas Kospi med 3,6 procent, mens Hongkongs Hang Seng faldt 0,8 procent. SoftBank, som investerer i OpenAI, faldt 6,3 procent. Samsung Electronics faldt 3,3 procent, og SK Hynix gik tilbage med 3,5 procent. 18

Europa blev ramt af den samme kombination af højere oliepriser, stigende obligationsrenter og forventninger om en strammere pengepolitik. Det paneuropæiske STOXX 600 faldt 0,99 procent i en af de rapporterede sessioner, mens renten på den tyske 10-årige obligation steg, efterhånden som inflationsudsigterne blev forværret. 8

Hvad betyder det for AI-investeringer?

Udsalget viser ikke, at efterspørgslen efter kunstig intelligens pludselig er forsvundet. Det viser, hvorfor AI-relaterede selskaber og projekter kan være følsomme over for renterne.

Vækstvirksomheder værdiansættes ofte ud fra forventninger om fremtidig ekspansion. Højere lange renter kan derfor presse deres værdiansættelser, selv om virksomhedernes driftsudsigter ikke har ændret sig. Højere renter kan også gøre det dyrere at finansiere kapitaltunge projekter som datacentre, chipfabrikker og anden AI-infrastruktur.

Det skaber to separate risici: Investorerne kan være villige til at betale mindre for fremtidig vækst, mens selskaberne samtidig får højere finansieringsomkostninger ved de investeringer, der skal gøre væksten mulig. Markedsreaktionen handler derfor først og fremmest om værdiansættelser og finansiering – ikke om et bevis på, at AI-cyklussen er slut.

Konsekvenser for boliglån, virksomheder og husholdninger

Renterne på statsobligationer påvirker de bredere låneomkostninger. Amerikanske statsrenter fungerer som et vigtigt pejlemærke for virksomhedsobligationer og anden finansiering, og den 10-årige amerikanske rente hænger også tæt sammen med boligrenter. 10

Hvis renterne forbliver høje, kan virksomheder udskyde investeringer, husholdninger få sværere ved at finansiere boliger, og forbrugerne skære ned på deres forbrug. Det skaber en vanskelig kombination: Energipriserne kan holde inflationen oppe, samtidig med at strammere finansielle vilkår svækker væksten. Risikoen minder dermed om et stagflationært pres, selv om de tilgængelige kilder ikke fastslår, at et sådant udfald er sikkert. 45

G20-spændingerne var en del af bagtæppet – ikke den direkte udløser

Finansministrenes G20-møde fandt sted på samme baggrund af høj gæld, inflation, krig og stigende låneomkostninger. Den officielle formandserklæring blev godkendt af alle tilstedeværende medlemmer bortset fra Kina, som gjorde indsigelse mod flere afsnit.

Mediernes dækning beskrev også uenigheder om statsgæld, globale ubalancer, vækst, økonomisk pres på Iran og Ruslands deltagelse.

De diplomatiske konflikter udløste ikke i sig selv obligationsudsalget. Men de understregede, hvor svært det kan blive for de største økonomier at koordinere et svar på samtidige energi-, gælds- og inflationschok.

Det vigtigste for markederne herfra

Det afgørende spørgsmål er, om olieprisstødet hurtigt aftager, eller om det sætter sig fast i inflationsforventningerne. Hvis energipriserne falder igen, og forventningerne om renteforhøjelser trækkes tilbage, kan noget af presset på obligationer og vækstaktier lette. Hvis olien derimod forbliver dyr, mens regeringerne fortsætter med at låne stort, kan renterne blive ved med at være høje, selv om den økonomiske vækst bremser.

Det er det markedsregime, investorerne reagerede på: renter, der kan forblive høje længe, større finanspolitisk risiko og mere uro på tværs af aktivklasser. Obligationer lider tab, når renterne stiger; langsigtede vækst- og AI-aktier får pres på værdiansættelserne; og husholdninger og virksomheder møder dyrere finansiering. Udsalget var derfor mindre en dom over én sektor end en advarsel om, at både prisen på penge og prisen på geopolitisk risiko var på vej op.