Kan grønne AI-datacentre på jorden slå Elon Musks plan om datacentre i rummet?

Envision Groups Galaxy Campus i Ulanqab i Indre Mongoliet er et konkret modsvar til idéen om, at AI’s voksende strømforbrug nødvendigvis kræver datacentre i kredsløb om Jorden. Her placeres højtydende AI-hardware i stedet direkte ved store vind- og solressourcer på land.

Det betyder dog ikke, at jordbaserede løsninger altid vil være billigere eller mere effektive end datacentre i rummet. Økonomien i begge modeller – især når de skal skaleres kraftigt – er fortsat usikker.

To meget forskellige svar på samme problem

Dimension	Envision Galaxy Campus, Ulanqab	SpaceX’ forslag om orbitale datacentre
Placering	På land i Indre Mongoliet, tæt på vedvarende energi og i Kinas voksende nordlige og vestlige computerregioner. 3	I lavt kredsløb om Jorden som en foreslået konstellation af solcelledrevne AI-satellitter. 5
Status og skala	Den første fase af et planlagt datacenter i gigawatt-skala er sat i drift. Projektet er beskrevet som planlagt til 2 GW. 352	Der er ikke identificeret en operativ konstellation af orbitale AI-datacentre i materialet. SpaceX har søgt om op mod 1 million satellitter, og Elon Musk har sagt, at de første AI-satellitter kan opsendes i fjerde kvartal 2027 og nå “betydelig skala” i 2028. 54
Energikilde	Lokal vind- og solenergi kobles direkte til computerkraften, mens batterier skal udjævne udsving i produktionen. 52	Solenergi i kredsløb, hvor satellitterne i princippet kan undgå flaskehalse i elnettet på land. 5
Teknologi	Velkendt datacenterinfrastruktur på land kombineret med vedvarende energi, lagring, intelligent strømstyring og et naturligt køligt klima. 352	Satellitter med AI-chips, solpaneler og netværksforbindelser, der tilsammen skal fungere som en orbital computerinfrastruktur. 45
Strømudfordringen	AI-beregninger flyttes til områder, hvor ren energi er rigelig, frem for at vente på en begrænset nettilslutning i byområder. 352	Datacentrene fjernes helt fra jordens elnet ved at producere strømmen i rummet. 5

Derfor udfordrer Envision Musks præmis

Envision peger på, at den umiddelbare løsning på begrænset netkapacitet kan være geografisk og infrastrukturel – ikke nødvendigvis udenjordisk. Ved at placere computerne tæt på vindmøller, solanlæg, batterier og kølige egne kan man omgå nogle af de lange ventetider på nettilslutning. 352

Den store forskel er modenhed og gennemførlighed. Et datacenter på land kan anvende standardservere, etablerede kølesystemer, almindelige netværk, lokale teknikere og velkendte rutiner for reparation og udskiftning. Et orbitalt datacenter afhænger derimod af en fremtidig satellitarkitektur, omfattende produktion og en opsendelsesrytme, som endnu ikke er demonstreret. 34

Sammenligningen er heller ikke et spørgsmål om “vedvarende energi mod solenergi”. Begge forslag bygger på energi fra solen. Envision kombinerer jordbaseret vind og sol med lagring, mens SpaceX vil udnytte solenergi i rummet – og samtidig opsende, køle, drive, forbinde og på et tidspunkt udskifte computerudstyr i kredsløb. 52567

Driftssikkerhed og tekniske kompromiser

Envision skal håndtere, at vind- og solproduktionen varierer. Driftssikkerheden afhænger derfor af batterier, strømstyring, eventuel nedregulering, fleksible AI-opgaver og eventuelle reserve- eller netaftaler, som ikke er beskrevet i det tilgængelige materiale. Det er dokumenteret, at batterier skal udjævne udsvingene, men materialet er ikke tilstrækkeligt til at fastslå campussets garanterede døgnkontinuerlige kapacitet eller præstation ved strømsvigt. 52

Satellitter i egnede baner kan få mere konstant adgang til sollys, men rummet er ikke automatisk nemt at køle i. I vakuum kan varme ikke ledes væk med luftkonvektion. I stedet bliver store radiatorer og anden termisk kontrol afgørende for at få varmen fra de energikrævende chips ud i rummet. 67

Et orbitalt system skal desuden fungere under barske forhold og med langt vanskeligere reparationer og udskiftninger end et datacenter på land. Eksperter, som Reuters har talt med, fremhæver uafklarede spørgsmål om køling, opsendelsesomkostninger og rumstrålingens påvirkning af komponenterne. 7

Kendt fordel mod spekulativ fordel

Envisions potentielle økonomiske argument er forholdsvis enkelt: Projektet kan mindske behovet for en knap nettilslutning, udnytte billig lokal vedvarende energi og reducere kølebehovet i en kold region. En oplyst pris på omkring 0,05 dollar pr. kilowatt-time er ikke uafhængigt verificeret i det leverede materiale og bør derfor ses som en indikation – ikke som en fastslået leveret elpris. 52

SpaceX argumenterer for, at solenergi i kredsløb og genanvendelige raketter på længere sigt kan gøre rum-baseret computerkraft billigere. Europa-Parlamentets analyse peger imidlertid på økonomien, især fremtidige opsendelsespriser, som den primære barriere. De nuværende priser for genanvendelige opsendelser ligger fortsat i størrelsesordenen flere tusinde euro pr. kilogram. 1

En separat, ikke-fagfællebedømt analyse antager en Starship-pris på 200 dollar pr. kilogram og anslår, at 1 GW AI-kapacitet i lavt kredsløb vil kræve 10.000 ton satellitter, omkring 50 Starship V3-opsendelser og 2 mia. dollar alene i opsendelsesudgifter. Det er antagelser – ikke en opnået SpaceX-pris eller et fuldstændigt estimat for projektet. 2

Ingen af modellerne har derfor en endeligt dokumenteret samlet pris pr. AI-beregning. For Envision mangler blandt andet oplysninger om priser på servere og acceleratorer, batteriernes lagringsvarighed og udskiftning, netværksomkostninger, udnyttelsesgrad og den faktiske pris på den vedvarende elektricitet.

For SpaceX kommer yderligere usikkerheder til: raketternes genbrug og opsendelsesfrekvens, satellitternes masse, solpaneler, radiatorer, strålingsbeskyttelse, forsikring, fejl, kommunikation, nye opsendelser til udskiftning og afskrivningen af AI-chips, der hurtigt kan blive teknologisk forældede. 167

Hvad betyder tidsplanen?

Envision har allerede sat den første fase af campusset i Indre Mongoliet i drift. Det gør projektet til et kortsigtet svar på AI-industriens strømudfordring, selv om den fulde ambition på flere gigawatt stadig er en plan og ikke færdigbygget kapacitet. 352

SpaceX’ tidsplan er derimod fortsat en målsætning. Musk har peget på slutningen af 2027 for de første satellitter og betydelig skala i 2028. Det forudsætter blandt andet myndighedsgodkendelser, produktion, teknisk gennemførelse og adgang til billige opsendelser med høj frekvens. 45

I en kinesisk strategisk sammenhæng passer Envision ind i en bredere jordbaseret model: Computerkapacitet samles i områder med meget energi og plads og forbindes derefter med efterspørgslen andre steder. Det leverede materiale understøtter Indre Mongoliets rolle som placering for AI-infrastruktur, men kan ikke i sig selv kvantificere Envisions bidrag til Kinas nationale computerstrategi eller knytte bestemte politiske resultater til netop dette campus. 3

Det, der stadig er uafklaret

• Serverpriser og efterspørgsel: AI-acceleratorer mister hurtigt værdi, og udviklingen i træning kontra inferens, mere effektive modeller og udnyttelsesgrader kan ændre økonomien i både datacentre på flere gigawatt og en satellitkonstellation på op mod en million enheder.

• Økonomien i jordbaseret strøm: Envisions fordel afhænger af vedvarende energi, der forbliver billig, samt effektiv lagring og strømstyring. Den nominelle kapacitet fra vind og sol er ikke det samme som garanteret computerkapacitet døgnet rundt. 52

• Opsendelsespriser: SpaceX’ model afhænger i høj grad af fremtidige – ikke nuværende – prisfald. Anslaget på 200 dollar pr. kilogram er en fremtidig antagelse, mens Europa-Parlamentet vurderer, at opsendelsesprisen fortsat er den afgørende økonomiske begrænsning. 12

• Teknisk stabilitet: Envision står over for velkendte problemer på land. SpaceX skal derudover bevise, at AI-systemer med høj effekttæthed kan køles, forbindes, beskyttes og udskiftes pålideligt i rummet i hidtil uset skala. 67

Konklusionen er derfor ikke, at Envision definitivt afviser muligheden for AI-beregninger i rummet. Projektet svækker snarere påstanden om, at mangel på elektricitet på Jorden ikke kan håndteres i stor skala. Store, vedvarende-drevne AI-datacentre på land er allerede ved at blive etableret, mens orbitale datacentre fortsat er et højrisiko- og kapitaltungt fremtidsscenarie.