Roman-teleskopet skal give et panoramablik på universets største mysterier

NASA’s Nancy Grace Roman Space Telescope er sikkert på vej ud i rummet efter opsendelsen 30. august 2026 kl. 7.26 EDT. Teleskopet blev sendt op med en SpaceX Falcon Heavy fra Launch Complex 39A på Kennedy Space Center i Florida, og NASA bekræftede, at Roman blev frigjort fra rakettens andet trin som planlagt. Nu begynder en omkring tre måneder lang rejse på cirka 1,5 millioner kilometer mod Sol-Jordens L2-region, hvor observatoriet skal gennemføre brede undersøgelser af universet. 13

Opsendelsen var dog kun den første store milepæl. Roman skal nå frem til sin destination, indsættes i den planlagte bane, folde sine systemer ud og gennemføre en omfattende test af instrumenterne, før de egentlige videnskabelige observationer kan begynde. NASA og missionens samarbejdspartnere forventer de første billeder og data omkring begyndelsen af 2027. 1013

Sådan forløb opsendelsen

Falcon Heavys to sidestykker blev adskilt omkring to et halvt minut efter opsendelsen og begyndte deres retur mod Florida. Rakettens centrale trin fortsatte med at transportere andet trin og Roman ud i rummet. Andet trin udførte efterfølgende de nødvendige motorbrændinger for at sende observatoriet ind på den rette kurs. Til sidst blev Roman frigjort fra andet trin og begyndte sin selvstændige rejse. 215

Målet er Sol-Jordens L2-punkt – et gravitationelt nyttigt observationsområde cirka 1,5 millioner kilometer fra Jorden. James Webb-rumteleskopet opererer i den samme overordnede region. Her kan Roman bevare udsynet til det dybe rum, mens observationsgeometrien gør det muligt at gennemføre lange undersøgelser uden hyppige afbrydelser. 68

Romans afgørende fordel: et panoramablik i infrarødt lys

Roman er ikke bare en hurtigere udgave af Hubble. Dets styrke ligger i kombinationen af høj skarphed og et usædvanligt stort synsfelt.

Teleskopets Wide Field Instrument er et infrarødt kamera på omkring 300 megapixel. Hvert billede vil dække et område af himlen, der er større end Månens synlige skive. Hubbles infrarøde billeder er omkring 200 gange mindre, mens Romans synsfelt er mindst 100 gange bredere end Hubbles. 1819

NASA vurderer, at Roman kan undersøge himlen op til 1.000 gange hurtigere end Hubble, samtidig med at det bevarer en tilsvarende følsomhed og infrarøde opløsning. Det er en sammenligning af effektiviteten i selve kortlægningen – ikke af teleskopets eller lysets hastighed. Roman er bygget til effektivt at scanne enorme områder, mens Hubble og Webb fortsat kan undersøge udvalgte objekter i langt større detalje.

I løbet af missionens første fem år forventes Roman at afbilde mere end 50 gange så meget af himlen, som Hubble nåede i sine første 30 år. Den skala er vigtig, fordi mange astronomiske spørgsmål kræver målinger af enorme populationer af galakser, stjerner og planetsystemer – ikke blot observationer af enkelte mål.

Hvad skal Roman undersøge?

Mørk energi og universets udvidelse

Roman skal bruge flere supplerende metoder – blandt andet observationer af supernovaer, svag gravitationslinseeffekt og galaksehobning – til at undersøge, hvordan universet har udvidet sig gennem tiden. Resultaterne kan give skarpere grænser for mørk energi, den stadig gådefulde komponent, der forbindes med universets accelererende udvidelse, og for mørkt stof, som er med til at forme den kosmiske struktur, men ikke kan ses direkte. 3

De brede kortlægninger vil supplere andre store observatorier. Webb er optimeret til detaljerede observationer af udvalgte objekter, Euclid udfører en bred kosmologisk kortlægning, og Vera C. Rubin-observatoriet undersøger den foranderlige optiske himmel. Romans infrarøde målinger giver et andet indblik i det samme univers i udvikling. 23

Exoplaneter – også planeter uden en stjerne

Roman skal også lave en statistisk optælling af planetsystemer. Gentagne observationer forventes at kunne identificere mere end 100.000 exoplaneter, der passerer foran deres stjerner set fra Jorden. Det vil give forskerne et stort datagrundlag for at undersøge, hvordan planeter dannes, og hvordan planetsystemer udvikler sig. 7

En separat undersøgelse med gravitationsmikrolinsning skal overvåge tætte stjernefelter i retning mod Mælkevejens centrum. Mikrolinsning opstår, når tyngdekraften fra et forgrundsobjekt bøjer og forstærker lyset fra en baggrundsstjerne. Metoden kan afsløre planeter, som er svære at finde med transit- eller radialhastighedsmetoder – blandt andet kolde verdener langt fra deres stjerner, objekter mindre end Mars og fritsvævende planeter, der ikke kredser om nogen stjerne. Romans placering over Jordens atmosfære er særligt nyttig til denne undersøgelse. 78

En koronograf til fremtidens planetjagt

Roman har også et koronograf-instrument med som teknologidemonstration. Ved at dæmpe blændingen fra en moderstjerne skal instrumentet afprøve metoder til direkte at afbilde og karakterisere visse gigantiske exoplaneter samt skiver af støv og materiale omkring stjerner.

Koronografen er ikke missionens primære undersøgelsesinstrument, men resultaterne kan hjælpe med at udvikle fremtidige observatorier, der skal lede efter og undersøge jordlignende verdener. 31819

En stor mission, der blev klar før tid

Romans primærspejl måler 2,4 meter i diameter – det samme som Hubbles. Spejlet stammer fra et teleskop, som National Reconnaissance Office, den amerikanske efterretningstjeneste for rekognoscering fra rummet, donerede til NASA. Det blev senere indarbejdet i Romans optiske system. 1819

NASA’s formelle krav var, at missionen skulle være klar til opsendelse senest i maj 2027. Det færdige observatorium nåede dog opsendelsesberedskab flere måneder tidligere. NASA beskrev missionen som værende inden for budgettet, mens missionens samlede livscyklusomkostning i omtalen af projektet er opgjort til omkring 4,3 milliarder dollar. 4517

Roman er desuden konstrueret med et interface til servicearbejde, som potentielt kan gøre det muligt for en fremtidig robotmission at tanke teleskopet op eller reparere det. Det er en indbygget mulighed – ikke tegn på, at en serviceflyvning er finansieret eller planlagt.

Derfor er teleskopet opkaldt efter Nancy Grace Roman

Nancy Grace Roman var NASA’s første chefastronom og den første kvinde, der fik en ledende stilling i organisationen. Hun var med til at forme NASA’s program for rumastronomi og spillede en vigtig rolle i arbejdet med at skabe videnskabelig og politisk opbakning til Hubble-rumteleskopet. Derfor fik hun tilnavnet »Hubbles mor«.

I 2020 meddelte NASA, at observatoriet, der dengang var kendt som Wide Field Infrared Survey Telescope, skulle omdøbes til Nancy Grace Roman Space Telescope til hendes ære. Roman er NASA’s første rumteleskop, der er opkaldt efter en kvinde.

Hendes arv hænger tæt sammen med missionens grundidé: at bruge observatorier i rummet til at studere universet over Jordens atmosfære og gøre dataene bredt tilgængelige for forskere. Roman viderefører denne vision med en undersøgelse, der skal indfange en langt større del af himlen end tidligere højopløselige rumteleskoper har kunnet.