Musk nævnte ikke Bitcoin: Derfor blev en fysikteori fejllæst som kvantesikkerhed

Krypto-tradere sprang fra en spekulativ fysikteori til en skråsikker konklusion: Elon Musk støttede en påstand om universets grundstruktur, påstanden skulle indebære en øvre grænse for skalerbar kvante-entanglement, og derfor måtte Bitcoins signaturer være uden for rækkevidde for kvantecomputere.

Men Musks opslag på X den 29. august sagde kun: “The universe is integer in units of Planck cubes”. Han nævnte ikke Bitcoin, kryptovaluta, private nøgler, Shors algoritme eller Bitcoins sikkerhed. 68

Sådan opstod koblingen til Bitcoin

Fysikeren Tim Palmer fra University of Oxford har fremsat en kontroversiel idé om, at naturen ikke er et perfekt kontinuum, men i en eller anden forstand består af diskrete enheder på Planck-skala. I den fortolkning kan der også være en grundlæggende grænse for, hvor store kvantetilstande og sammenfiltrede systemer kan blive.

Investoren Fred Krueger brugte derefter argumentet til at skrive, at Bitcoin “may already be quantum-safe”. Logikken er betinget: Hvis brugbar, sammenhængende kvante-entanglement reelt stopper omkring 200–400 qubits på dagens hardware og aldrig kan overstige 1.000, vil et angreb på Bitcoins signaturer med Shors algoritme muligvis ikke kunne gennemføres. De citerede estimater siger, at et sådant angreb kræver mindst omkring 835 logiske qubits. 104

Det er dog et “hvis-så”-argument – ikke dokumentation for, at Bitcoin er sikker.

Den store forskel på teori og bevis

Palmers foreslåede loft er ikke en etableret forudsigelse i den almindelige kvantemekanik. Den gængse teori opstiller ingen kendt fundamental grænse på 400 eller 1.000 qubits for kvante-entanglement. Palmers idé skal derfor testes mod både teori og eksperimenter, før den kan bruges som sikkerhedsforudsætning.

Derudover er det afgørende at skelne mellem fysiske qubits og logiske qubits. Fysiske qubits er de støjende, faktiske komponenter i en kvantecomputer. En logisk qubit er en fejlkorrektionsbaseret beregningsenhed, der typisk kræver mange fysiske qubits for at fungere stabilt. Tallene kan derfor ikke sammenlignes direkte.

835 qubits er ikke en permanent sikkerhedsgrænse

Tallet 835 beskriver heller ikke en fast tærskel, som aldrig kan ændre sig. Et fortryk offentliggjort i juli 2026 beskrev et mere pladseffektivt kvantekredsløb til det elliptiske kurves diskrete logaritmeproblem – det problem, der er relevant for Bitcoins secp256k1-signaturer.

For en 256-bit kurve reducerede konstruktionen det anslåede antal logiske qubits til cirka 835. Tidligere estimater lå omkring 1.098 og 1.175. Besparelsen i qubits kommer dog med en betydelig omkostning i form af flere kvanteporte og dermed en anden teknisk udfordring. 213

Pointen er, at ressourceestimaterne udvikler sig, efterhånden som forskere forbedrer algoritmer, kredsløb og fejlkorrektion. Et lavere estimat gør ikke Bitcoin sårbar i dag, men det gør det endnu sværere at bruge ét bestemt qubit-tal som et evigt sikkerhedsloft.

Hvad IBM’s 2029-plan faktisk viser

IBM har meldt ud, at den planlagte Starling-maskine i 2029 skal kunne køre kvantekredsløb med 200 logiske qubits og 100 millioner kvanteporte. Det er langt under de cirka 835 logiske qubits, der indgår i det nævnte angrebsestimat. 1

Samtidig ligger 200 logiske qubits i det område, hvor Palmers foreslåede grænser for den nærmeste fremtid begynder at kunne udfordres empirisk. Hvis fejlkorrektionsbaserede systemer fortsætter fra hundredvis mod omkring 1.000 logiske qubits og kan udføre lange, nyttige beregninger, vil det give fysikerne et konkret grundlag for at teste teorien.

IBM’s mål er dog et teknologisk pejlemærke – ikke et bevis på, at Bitcoin snart kan angribes. Starling vil ikke i sig selv være en kryptografisk relevant kvantecomputer.

Bitcoin bør stadig forberede sig

Bitcoin kan derfor ikke basere sin fremtidige sikkerhed på et ubekræftet fysisk loft. Udviklere og forskere arbejder fortsat med en post-kvantemæssig overgang, blandt andet gennem nye signaturordninger, ændringer af adresser og regler for brug af mønter samt mulige ændringer af konsensusreglerne.

Behovet for den slags forberedelser skyldes, at både algoritmer, fejlkorrektion og hardware kan forbedres. Den praktiske beskyttelse afhænger i sidste ende af, om Bitcoin når at indføre og udbrede kvantesikre signaturer, før en tilstrækkeligt kraftig maskine kan udlede private nøgler fra eksponerede offentlige nøgler.

Den reelle prøve kan derfor først komme tættere på slutningen af årtiet. Hvis fejlkorrektionsbaserede kvantecomputere bevæger sig markant ud over nogle få hundrede og med tiden nærmer sig 1.000 logiske qubits, vil det lægge pres på Palmers loft. For Bitcoin bliver det afgørende spørgsmål imidlertid ikke, om en fysikteori lyder plausibel, men om netværket når at skifte til modstandsdygtige signaturer, før teknologien gør det nødvendigt. 12