Koralrevene får ikke længere tid nok til at komme sig efter blegning

Hovedbudskabet i Global Coral Reef Monitoring Networks rapport Status of Coral Reefs of the World: 2025 er ikke blot, at verdens koralrev mister koraller. Det er, at marine hedebølger vender tilbage, før mange rev har haft tid til at komme sig helt. Dermed bliver vinduet, hvor koraller kan vokse, blive kønsmodne og formere sig, stadig smallere. Det øger risikoen for, at gentagne skader udvikler sig til et langvarigt og i værste fald irreversibelt fald. 15

Den hidtil største globale vurdering

Rapporten følger udviklingen på koralrev fra 1980 til 2024. Den bygger på mere end 21 millioner observationer fra over 87.000 undersøgelser og 36.886 lokaliteter i 124 lande, territorier og økonomier. Det omfattende datagrundlag gør det muligt at sammenligne udviklingen på tværs af regioner i stedet for at se hver blegningshændelse som en enkeltstående krise. 813

Rapportens centrale mål er dækningen af stenkoraller – altså hvor stor en del af revets overflade der er dækket af levende, revdannende koraller. I perioden 2020-2024 lå den globale dækning 9,5 % under gennemsnittet for referenceperioden 1980-2009. Tallet beskriver forskellen mellem de to perioder; det betyder ikke, at alle 9,5 procentpoint blev tabt alene i 2020-2024. 3411

Det afgørende spørgsmål er tiden mellem chokene

Koraller kan godt komme sig efter blegning. Overlevende kolonier kan genvinde deres sundhed, mens nye koraller vokser frem. Problemet er ifølge vurderingen, at de skadelige påvirkninger kommer stadig hyppigere. Globale blegningshændelser indtræffer nu med cirka fem til seks års mellemrum, hvor intervallerne tidligere var langt længere. 5

Der er tegn på, at rev kan genvinde tabt koraldækning, hvis de får tilstrækkelig tid. Den globale dækning af stenkoraller steg med omkring 6 % fra 2017 til 2019 efter den tredje globale blegningshændelse. Men den slags pusterum bliver stadig sværere at opnå. En ny, alvorlig hedebølge kan ramme, før korallerne har nået den størrelse og modenhed, der skal til for at formere sig og genopbygge revets struktur. 1

Forskerne beskriver udviklingen som et trinvist fald: Hver hændelse kan fjerne koraller, og den næste kan komme, før økosystemet har nået at erstatte det, der gik tabt.

Blegningen fra 2023 til 2025 satte en ny rekord

Den fjerde globale koralblegningshændelse begyndte i 2023 og var sandsynligvis afsluttet i 2025, vurderer NOAA's Coral Reef Watch. Ifølge NOAA var omkring 84,4 % af verdens koralrevsareal udsat for varmebelastning på blegningsniveau fra januar 2023 til september 2025. Masseblegning blev dokumenteret i mindst 83 lande og territorier. 17

En separat akademisk analyse anslog, at varmebelastningen ramte omkring 87 % af verdens koralrevsarealer, og at den mediane akkumulerede varmebelastning var næsten 50 % højere end under den hidtidige rekord for en global hændelse. Forskellen mellem de to procentsatser skyldes forskellige metoder og mål, men begge kilder beskriver hændelsen som usædvanlig i både geografisk rækkevidde og styrke. 18

Hændelsen viser, hvorfor rekordvarme oceaner er så farlige for koralrev: Blegning er ikke længere en sjælden forstyrrelse med mange årtier mellem episoderne. Den er ved at blive en tilbagevendende cyklus af varmestress og ufuldstændig genopretning.

Risikoen fremover: endnu et varmestød før genopretningen

Advarslen kommer, mens forskere følger konsekvenserne af vedvarende høje havtemperaturer og muligheden for endnu en kraftig El Niño. Fænomenet kan lægge kortvarig ekstra opvarmning oven på et allerede varmere ocean og dermed øge risikoen for nye marine hedebølger og blegning. 18

Nogle analyser af koralarkiver peger på tegn på, at El Niño kan være blevet kraftigere i de seneste årtier. Det er dog fortsat et emne for videnskabelig forskning og ikke en fastslået forklaring på alle ændringer i El Niños opførsel.

Den umiddelbare bekymring er mere enkel: Selv uden at afgøre det langsigtede spørgsmål om El Niños udvikling betyder højere normale havtemperaturer, at revene er mere udsatte, når naturlige klimavariationer tilfører endnu en varmepåvirkning.

Derfor er rapportens Stillehavskontekst vigtig

Vurderingen blev præsenteret i Palau i forbindelse med Pacific Islands Forum, hvor ledere fra en region, hvis lokalsamfund, økonomier og kystmiljøer er tæt knyttet til havet, fik rapportens globale data forelagt. Tidspunktet giver også resultaterne politisk vægt frem mod COP31, hvor ledere fra Stillehavsområdet presser på for en stærkere klimaindsats.

Konteksten understreger rapportens centrale politiske budskab: Bevarelse af koralrev kan ikke adskilles fra klimapolitik. Lokal beskyttelse kan forbedre et revs muligheder for at overleve varmestress, men lokal forvaltning kan ikke forhindre fortsat opvarmning af havet, hvis de globale drivhusgasudledninger forbliver høje.

Hvad forskerne efterlyser

Indsatsen har to sider, som hænger uløseligt sammen:

• Drivhusgasudledningerne skal ned hurtigt og markant. Det er den eneste måde at begrænse den opvarmning af havet, der driver de hyppige og omfattende blegningshændelser. GCRMN peger på, at en opvarmning et godt stykke under 2 °C og en indsats for at holde den på 1,5 °C er afgørende for revenes overlevelse. 1
• Lokale belastninger skal mindskes. Havbeskyttelse, mindre forurening og sedimentafstrømning, bæredygtigt fiskeri, fleksibel forvaltning og langsigtet overvågning kan styrke revenes modstandskraft og forbedre deres muligheder for at komme sig. 1

Udsigterne er derfor alvorlige, men rapporten siger ikke, at alle koralrev allerede er dømt til at forsvinde. Rev har vist, at genopretning er mulig, når varmestresset aftager, og de lokale forhold er gode. Det vanskeligere spørgsmål er, om fremtidens pauser mellem hændelserne bliver lange nok – og om udledningerne bliver reduceret hurtigt nok – til, at denne modstandskraft kan gøre en forskel på globalt plan.