Hvordan verdensøkonomien har klaret seks måneder med krig i Iran

Seks måneder efter at USA og Israel indledte militære operationer mod Iran den 28. februar, har verdensøkonomien vist sig mere tilpasningsdygtig end de værste prognoser. Den er dog ikke vendt tilbage til normalen. Billedet er præget af lavere vækst, højere energiomkostninger og et opsving, der i stigende grad hviler på amerikansk privatforbrug og investeringsbølgen inden for kunstig intelligens. 517

Hovedkonklusionen: Ingen global recession, men lavere vækst

Den Internationale Valutafond, IMF, forventer i sin juli-prognose en global vækst på 3,0 procent i 2026. Det er lavere end gennemsnittet på 3,5 procent i 2024 og 2025. IMF venter, at væksten stiger til 3,4 procent i 2027, men nedjusteringen på kort sigt viser, at energichokket ikke er blevet absorberet uden omkostninger.

Samtidig forventer IMF, at den globale samlede inflation stiger fra 4,1 procent i 2025 til 4,7 procent i 2026. Konflikten har dermed bremset den bredere udvikling mod lavere inflation.

Kombinationen af fortsat økonomisk fremgang, lavere vækst og højere inflation forklarer, hvorfor økonomien ser robust ud – men ikke stærk.

Hvad de amerikanske nøgletal viser

BNP bremsede op, mens den indenlandske efterspørgsel holdt sig stærk

USA's reale BNP voksede med en årlig rate på 1,5 procent i andet kvartal, hvilket var lavere end økonomernes forventninger omtalt af Reuters. Importen trak det samlede tal ned og skjulte en stærkere udvikling i den indenlandske økonomi. 22

Privatforbruget, som står for mere end to tredjedele af den amerikanske økonomiske aktivitet, steg med en årlig rate på 3,2 procent i kvartalet. I første kvartal var væksten kun 0,5 procent. 22

Tallene peger derfor på en vigtig forskel: USA vokser fortsat, men fremdriften bæres i højere grad af den hjemlige efterspørgsel end af en bred acceleration i økonomien.

AI-investeringer giver økonomien et vigtigt modspil

Virksomhedernes investeringer i udstyr steg med en årlig rate på 15,2 procent i andet kvartal. Selskaberne fortsatte med at bruge store beløb på computerkapacitet, chips og datacentre i forbindelse med udbygningen af AI-infrastrukturen. 22

IMF vurderer, at den accelererende efterspørgsel i den globale teknologicyklus delvist opvejede effekten af det energichok, som krigen har udløst. AI-investeringerne understøtter også amerikanske virksomheders indtjening og privatforbruget, mens andre lande udvider deres datacentre og kapacitet til produktion af AI-hardware. 17

Støtten er betydelig, men den skaber også en koncentrationsrisiko. Hvis det forventede afkast af AI-infrastrukturen udebliver, kan den sektor, der i øjeblikket understøtter investeringer, indtjening og aktiemarkeder, samtidig blive en kilde til svaghed. IMF har peget på en mulig korrektion i forventningerne til AI som en nedadgående risiko.

Markederne kom sig hurtigere end den virkelige økonomi

De finansielle markeder reagerede kraftigt på angrebene: olieprisen steg, renterne gik op, og aktierne faldt. Ved udgangen af august havde de toneangivende amerikanske indeks dog genvundet en stor del af det tabte siden bunden i slutningen af marts. Dow Jones var steget næsten 19 procent, S&P 500 næsten 22 procent, og Nasdaq 27 procent. Teknologiaktier hørte til blandt de største vindere. 7

Opsvinget viser, at investorerne i vid udstrækning har set forbi det første chok og i stedet fokuseret på virksomhedernes indtjening, AI-efterspørgsel og muligheden for, at energiforstyrrelserne forbliver begrænsede. Det betyder ikke, at husholdninger og virksomheder har oplevet den samme fremgang. Højere brændstof- og transportudgifter påvirker fortsat forbrugerne, mens manglen på raffinerede brændstoffer har været særligt forstyrrende. 14

Olien er faldet fra toppen, men er stadig dyrere end før krigen

Brent-olie steg kortvarigt til over 120 dollar pr. tønde i april. Ved udgangen af august lå prisen omtrent en tredjedel under april-toppen, men stadig næsten 20 procent over niveauet før krigen. 28

Det er oliemarkedets centrale kompromis: Alternative ruter, omlagte leverancer og lagre har forhindret det mest ekstreme prisscenarie, men forsyningssystemet er fortsat svækket. Før konflikten passerede omkring 18 millioner tønder råolie og raffinerede produkter dagligt gennem Hormuz-strædet. Reuters rapporterede, at gennemstrømningen faldt til 4,8 millioner tønder om dagen i juli og i gennemsnit lå omkring 2 millioner tønder om dagen i august.

Forstyrrelserne handler desuden ikke kun om råolie. Dieselpriserne i Europa var steget med mere end 70 procent siden krigens udbrud, mens amerikanske benzinpriser var steget 60 procent i Reuters' sammenligning. 4

Det Internationale Energiagentur, IEA, forventer, at den globale olieforsyning falder med 4,3 millioner tønder om dagen – omkring 4 procent – i 2026, fordi lukningen af Hormuz-strædet og angreb på regional infrastruktur fortsat begrænser eksporten.

Inflation er fortsat det største problem for centralbankerne

Energichokket har gjort det vanskeligere for centralbankerne at reagere på den lavere vækst. Rentenedsættelser kan understøtte efterspørgslen, men hvis brændstofomkostninger og inflationsforventninger fortsat er høje, kan det forlænge prispres. En stram pengepolitik kan dæmpe inflationen, men risikerer samtidig at forværre opbremsningen.

Den amerikanske PCE-inflation – Federal Reserves foretrukne mål for prisudviklingen – var lidt højere end ventet i slutningen af august. Den årlige samlede PCE-inflation var 3,7 procent, mens kerneinflationen var 3,3 procent. Begge tal ligger over centralbankens mål på 2 procent. 18

Det efterlader politikerne med et dilemma, der minder om stagflation: Den svagere vækst taler for lempelser, mens inflation over målet taler for forsigtighed.

Derfor holder modstandskraften måske ikke

Omgåelsen af Hormuz har sine begrænsninger

Strategiske olielagre, rørledninger og alternative eksportterminaler kan afbøde en midlertidig afbrydelse. De kan dog ikke fuldt ud erstatte en korridor, der normalt håndterer omkring en femtedel af verdens olie- og LNG-forsyninger. Regeringerne har fundet måder at omlægge en del af transporten på, men jo længere restriktionerne varer, desto mere tømmes lagrene, og desto dyrere bliver alternativerne. 5

IEA har allerede rapporteret om faldende regional eksport og lavere forventninger til forsyningen resten af året. Reuters har desuden rapporteret, at de globale olielagre er blevet trukket kraftigt ned siden konfliktens begyndelse.

Europa står over for et skarpere energipres

Energimporterende økonomier er særligt udsatte. Højere priser på olie, gas og raffinerede brændstoffer øger importudgifterne og reducerer samtidig husholdningernes og industriens købekraft. Som reaktion fremskynder regeringer i Europa og Asien investeringerne i vedvarende energi for at mindske afhængigheden af importeret fossil energi.

Omstillingen kan på længere sigt styrke energisikkerheden, men den fjerner ikke de kortsigtede omkostninger ved en langvarig forstyrrelse.

AI kan gå fra stødpude til sårbarhed

AI-udgifterne hjælper i øjeblikket med at opveje svagere aktivitet, men investeringscyklussen afhænger af, at virksomhederne på et tidspunkt skaber afkast på de chips, datacentre og den computerkapacitet, der bliver bygget. De fremlagte prognoser peger på en ændring i forventningerne til AI som en risiko, men dokumenterer ikke, at en sådan korrektion vil finde sted.

Den praktiske konsekvens er, at verdensøkonomien i øjeblikket er afhængig af en stærk, men koncentreret efterspørgselskilde, samtidig med at energiforsyningen er usædvanligt begrænset.

Konklusionen

Verdensøkonomien har undgået recession, fordi flere stødpuder virkede på samme tid: Amerikansk privatforbrug holdt sig stærkt, AI-relaterede erhvervsinvesteringer tog fart, markederne kom sig, og en del af olieforsyningen blev omlagt. Men stødpuderne har dæmpet det umiddelbare chok – de har ikke løst årsagen til det.

De vigtigste indikatorer tegner nu et smalt spor: USA's BNP vokser stadig, privatforbruget understøtter aktiviteten, AI driver investeringerne, og aktierne er steget igen – men den globale vækst er lavere, inflationen højere, og forstyrrelsen af forsyningen gennem Hormuz tærer på lagrene. Hvis strædet forbliver begrænset, eller afkastet af AI-investeringerne skuffer, kan den modstandskraft, økonomien har vist de første seks måneder, blive langt sværere at opretholde.