Kina sætter betingelser for AI-forhandlinger med USA

Beijing vil ændre rammerne, før dialogen bliver »reel«

USA og Kina planlægger AI-samtaler i september, sandsynligvis før Kinas præsident Xi Jinpings planlagte besøg i USA den 24. september, hvor han efter planen skal mødes med Donald Trump. Dato, deltagere og format for AI-mødet er dog endnu ikke endeligt fastlagt. 56

Beijings offentlige betingelse er, at Washington først må ændre det, Kina opfatter som en tvangspræget teknologipolitik. En kinesisk statslig mediekonto har ifølge Bloomberg skrevet, at USA skal dokumentere, at amerikanske AI-selskaber er underlagt de samme regler for sikkerhed, åbenhed og revision, før der kan føres »substantive« – altså reelle og indholdsmæssige – drøftelser. Samtidig skal USA skelne mellem konkrete sikkerhedstrusler og legitim teknologisk konkurrence. 1

Det præcise omfang af disse betingelser er ikke offentligt beskrevet i den tilgængelige rapportering. Det vil derfor være spekulativt at fremstille dem som en detaljeret, formel forhandlingsaftale.

Hvorfor Kina taler om »AI-hegemoni«

Kinas handelsministerium har kritiseret amerikanske overvejelser om undersøgelser, sanktioner og handelsrestriktioner mod kinesiske AI-virksomheder. Washington har blandt andet henvist til påstået tyveri af amerikansk intellektuel ejendom og brud på eksportkontroller.

Beijing mener, at USA bruger disse anklager til at holde kinesiske virksomheder tilbage og bevare sit teknologiske forspring. Derfor har handelsministeriet kaldt den amerikanske linje for »AI-hegemoni« og truet med modsvar, hvis amerikanske tiltag påfører kinesiske interesser væsentlig skade. 4

Striden handler dermed ikke kun om AI-sikkerhed. Den handler også om, hvem der får adgang til avancerede chips, modeller, data og markeder – og hvem der i sidste ende får størst indflydelse på de internationale spilleregler.

Anthropic-anklagen mod Alibaba og Qwen

Anthropic, selskabet bag AI-modellen Claude, skrev den 10. juni til højtstående amerikanske senatorer, at aktører med forbindelse til Alibaba og virksomhedens Qwen-laboratorium havde oprettet næsten 25.000 svigagtige konti.

Ifølge Anthropic blev kontiene brugt til mere end 28,8 millioner interaktioner med Claude fra 22. april til 5. juni 2026. Formålet skulle have været såkaldt distillation: en metode, hvor man systematisk bruger svar fra en stærkere model til at træne eller forbedre en anden model.

Anthropic hævder, at kampagnen især forsøgte at udlede Claudes evner inden for softwareudvikling og såkaldt agentisk eller autonom ræsonnering – altså evnen til selv at planlægge og udføre længerevarende opgaver. Selskabet har beskrevet sagen som en storstilet og ulovlig kopiering af modelkapacitet. 210

Anklagen er ikke afgjort ved en dom eller en offentlig myndigheds konklusion. Den tilgængelige dokumentation fastslår heller ikke Alibabas egen reaktion eller ansvar i sagen. Det er derfor vigtigt at skelne mellem Anthropic’s påstand og et dokumenteret juridisk resultat.

Kinas svar: Avancerede modeller som strategisk aktiv

Beijing fremstiller Anthropic-sagen og mulige amerikanske sanktioner som dele af en bredere amerikansk kampagne for at fastholde teknologisk overlegenhed – ikke som en neutral håndhævelse af sikkerheds- og immaterialretslige regler. 34

Kinesiske myndigheder har samtidig drøftet, om udenlandske brugeres adgang til landets mest avancerede AI-modeller skal begrænses. Ifølge Reuters har handelsministeriet holdt møder med blandt andre Alibaba, ByteDance og Z.ai om mulige begrænsninger for både lukkede og mere åbne modeller, herunder modeller, der endnu ikke er udgivet.

Der er ikke belæg i den tilgængelige rapportering for at sige, at Kinas ministerium for industri og informationsteknologi allerede har vedtaget en sådan ordning. Det, der er dokumenteret, er politiske drøftelser ledet af handelsministeriet.

Det peger på, at Beijing ser avancerede AI-modeller som strategisk infrastruktur og geopolitisk forhandlingskapital – ikke blot som kommercielle produkter.

Hvad kan USA og Kina faktisk diskutere?

Selv i et anspændt forhold kan parterne have fælles interesse i at begrænse de farligste konsekvenser af stadig stærkere modeller. De mest realistiske emner er:

• Risici ved frontier-modeller: Det vil sige de mest avancerede modeller, som kan føre til tab af kontrol, farligt misbrug eller alvorlige sikkerhedsbrud. 7
• Cybersikkerhed: Parterne kan drøfte, hvordan modeller kan bruges i cyberangreb, og hvordan modeltyveri og distillation skal håndteres. 34
• En fælles teknisk definition: Enighed om, hvornår en model er »frontier«, kan blive et begrænset, men nyttigt resultat. En sådan tærskel kan senere bruges til rapportering, tests eller informationsudveksling.
• Regler for open-weight-modeller: Her kan modeller downloades, ændres og i mange tilfælde drives af andre end den oprindelige udvikler. Kinesiske virksomheder har opnået hurtige fremskridt på dette område, mens amerikanske selskaber som Anthropic i højere grad kontrollerer adgangen til deres proprietære modeller. 89

Netop forskellen mellem åbne modelvægte og lukkede tjenester gør det svært at blive enige om håndhævelse. Når en model kan downloades og ændres lokalt, er det langt vanskeligere at kontrollere dens anvendelse efter udgivelsen.

Hvorfor et bredt gennembrud er usandsynligt

Washington ønsker at forhindre, at amerikanske chips, modeller og knowhow styrker Kinas militære og cybermæssige kapacitet. Beijing afviser på sin side begrænsninger, som landet mener primært skal bevare USA's dominans.

Mulige sanktioner mod kinesiske virksomheder på baggrund af Anthropic-anklagen har allerede skabt risiko for, at den planlagte sikkerhedsdialog bryder sammen. 34 De to lande skal derfor forsøge at diskutere fælles risici, samtidig med at de hver især ser modpartens AI-kapacitet som et potentielt sikkerhedsproblem.

Det mest sandsynlige resultat er derfor et snævert teknisk kompromis – eksempelvis en fælles beskrivelse af, hvad en frontier-model er – snarere end en aftale om eksportkontrol, immaterialret, adgang til modeller eller gensidig revision på tværs af landegrænser.

Rivaliseringen flytter ud i verden

AI-konflikten udspiller sig ikke kun i diplomatiske mødelokaler. Den handler også om datacentre, chips, cloudtjenester og teknologiske standarder i tredjelande.

Huawei har tilbudt at bygge AI-datacentre for den egyptiske regering til blandt andet militære, overvågningsmæssige og andre offentlige formål. Forslaget omfatter 1.408 Ascend 950-chips til en træningscloud samt yderligere 600 chips af typen Ascend 950 eller 910B til to inferens-klynger, som skal køre de færdigtrænede modeller. Washington arbejder på et modtilbud. 1718

Egypten er dermed blevet et konkret eksempel på den bredere amerikansk-kinesiske konkurrence om den infrastruktur, der skal drive AI i Afrika og Mellemøsten. Den, der leverer chips, datacentre og cloudtjenester, kan også få langvarig indflydelse på datahåndtering, sikkerhedsstandarder og offentlige digitale systemer.

To konkurrerende globale AI-modeller

Kina forsøger samtidig at præsentere open-weight-AI som et alternativ til USA's mere lukkede, virksomhedskontrollerede modeller. Ved en AI-konference i Shanghai promoverede Xi Jinping Kina som drivkraft i en ny global AI-orden, mens kinesiske open-weight-modeller ifølge Reuters har vundet frem i forhold til amerikanske proprietære systemer.

I juli lancerede Xi desuden en foreslået World Artificial Intelligence Cooperation Organization, som eksplicit skal tilbyde et alternativ til amerikansk indflydelse i sektoren.

Det betyder, at septembermøderne ikke kun handler om at forhindre farlige AI-anvendelser. De finder sted midt i en kamp om chips, modeller, eksportregler, markedsadgang og retten til at definere den globale AI-orden.

Påstande om konkrete regler for droneeksport, det fulde omfang af amerikanske infrastrukturtilbud i Afrika og Mellemøsten samt en præcis stigning i Kinas andel af den globale modelanvendelse er ikke tilstrækkeligt underbygget af den tilgængelige rapportering. Det overordnede billede er dog klart: AI-sikkerhedsdialogen er indlejret i en hastigt skærpet teknologisk og geopolitisk rivalisering.