Sådan eskalerede Ruslands fem dage lange droneoffensiv mod Kyiv

Ruslands offensiv omkring Kyiv i slutningen af august var bemærkelsesværdig, ikke mindst fordi den fortsatte så længe og lagde et konstant pres på Ukraine. Ukrainske embedsmænd oplyste, at omkring 800 jetdrevne Shahed-droner blev sendt af sted i løbet af de første fire dage, mens angrebene fortsatte ind i en femte dag. Dronerne blev ledsaget af missiler og ramte ikke kun afgrænsede militære mål, men også lagre, havne, industrianlæg og distributionsinfrastruktur for detailhandlen. 1217

Omfanget viser en ny fase i Ruslands dronekrig

Shahed-droner er blevet en central del af Ruslands langtrækkende angreb mod Ukraine. Angrebene i slutningen af august viste, hvordan Rusland bruger større og mere langvarige bølger for at holde det ukrainske luftforsvar aktiveret døgnet rundt.

De jetdrevne varianter er særligt vanskelige at bekæmpe. Embedsmænd i det ukrainske flyvevåben har tidligere vurderet, at 15-20 procent af Shahed-dronerne er jetdrevne, og at disse varianter kan nå omkring 400 kilometer i timen – hurtigere end de traditionelle propeldrevne modeller. 18

De tilgængelige meldinger beskriver også mulige flyveruter langs grænsen til Belarus og en mulig brug af belarusiske mobilnet til navigation. Påstandene blev fremlagt som en forklaring på dronernes ruter, men er ikke uafhængigt bekræftet for hvert enkelt angreb i denne fem dage lange sekvens.

Angrebene ramte også den civile økonomi

Offensiven påvirkede de systemer, der transporterer mad og andre varer rundt i Ukraine. Reuters rapporterede, at russiske angreb havde ramt detailkæders distributionsanlæg, havne og industrianlæg omkring Kyiv og andre steder i landet. 17

Ukraines landbrugsminister sagde, at de seneste angreb havde ødelagt omkring 90 procent af den fødevarelogistik, som detailkæderne stod for. Tallet er et officielt skøn, men illustrerer den strategiske effekt af at ramme lagre og distributionscentre: Selv hvis supermarkederne fortsat kan holde åbent, kan beskadigede depoter og leveringsnetværk true den regelmæssige forsyning af varer. 1

Russiske myndigheder beskrev omvendt nogle af de ramte anlæg som militærrelaterede logistikcentre. Da parterne i krigen karakteriserer mål forskelligt, kan de tilgængelige rapporter ikke uafhængigt fastslå formålet med hvert enkelt lager eller logistikcenter, der blev ramt. 8

Myla-lageret blev det dødeligste angreb

Den 28. august ramte en russisk drone et lager i Myla vest for Kyiv. Ukrainske embedsmænd sagde, at anlægget indeholdt ammunition eller andre eksplosive genstande. Nedslaget udløste en omfattende brand efterfulgt af gentagne eksplosioner, som beskadigede nærliggende boliger og andre bygninger. Flere hundrede mennesker blev evakueret. 26

Den 30. august var det rapporterede dødstal steget til 38. Flere personer var fortsat savnet, mens andre var såret. Ukrainske og internationale medier beskrev på det tidspunkt hændelsen som årets hidtil dødeligste angreb i Ukraine. 45

Angrebet rejste også spørgsmål i Ukraine om lagerets placering. Præsident Volodymyr Zelenskyj sagde, at ammunitionen ikke burde have været opbevaret dér, og ukrainske myndigheder indledte en undersøgelse af mulig forsømmelse efter en tidligere hændelse ved et ammunitionslager. 37

Derfor er vinteren en særlig bekymring

Angrebene har fornyet bekymringen for, at Rusland igen vil rette fokus mod Ukraines el- og varmeinfrastruktur før vinteren. Tidligere rapporter om Ukraines forberedelser af luftforsvaret beskrev, hvordan russiske angreb i de kolde måneder havde ramt energianlæg, forårsaget strømafbrydelser og efterladt områder uden varme.

Risikoen handler ikke kun om skaderne fra ét missil eller én drone. Store angrebsbølger tvinger Ukraine til at bruge flere lag af sit forsvar – blandt andet jord-til-luft-missiler, elektronisk krigsførelse, kampfly og i stigende grad specialiserede interceptor-droner. Hvis Rusland kan fastholde et højt antal opsendelser, kan selv en lille andel våben, der slipper igennem, få alvorlige konsekvenser for byer, lagre og energisystemet.

Ukraine udvikler billigere og hurtigere interceptorer

Ukraines svar omfatter et forsøg på at mindske afhængigheden af dyre jord-til-luft-missiler. Virksomheder udvikler interceptor-droner, der skal kunne angribe Shahed-droner til en lavere pris og med den hastighed, der kræves for at udfordre de jetdrevne varianter.

En talsperson for SkyFall fortalte Reuters, at en ny interceptor var blevet testet og havde skudt mere end et dusin jetdrevne Shahed-droner ned. Virksomheden sagde, at den planlagde masseproduktion, men rapporten beskriver virksomhedens egne oplysninger og planlagte produktion – ikke en verificeret måling af systemets effektivitet på hele slagmarken. 19

Kampfly er fortsat endnu et lag i Ukraines luftforsvar, men fly alene kan ikke give en kontinuerlig, landsdækkende beskyttelse mod tætte bølger af lavtgående droner. Den centrale udfordring handler derfor om skala: Ukraine skal have tilstrækkeligt med sensorer, kampfly, missiler, elektroniske krigsførelsessystemer og interceptorer til at beskytte et stort territorium nat efter nat.

Ukraine flytter også luftkrigen længere ind i Rusland

Kyiv har samtidig forsøgt at mindske presset ved at angribe den infrastruktur, der understøtter Ruslands kampagne. Ukrainske embedsmænd og internationale medier beskrev angreb på Engels-flybasen, som huser russisk strategisk luftfart, samt angreb på russiske olieanlæg og andre militære mål eller logistikmål.

Ukraine har sagt, at angrebene på energianlæg skal begrænse de ressourcer, Rusland har til rådighed for sit militær. Reuters rapporterede, at et ukrainsk droneangreb ramte Lukoils NORSI-raffinaderi, og at råolieforarbejdningen blev indstillet efter angrebet, ifølge kilder i industrien.

Operationerne giver ikke Kyiv et øjeblikkeligt skjold mod nye angreb, men de afspejler en bredere strategi: at forstyrre de brændstof-, affyrings-, produktions- og logistiknetværk, som gør det muligt for Rusland at opretholde luftangreb i højt tempo.

Den bredere betydning: en industriel krig i luften

Den fem dage lange offensiv peger på en kamp om produktion og udholdenhed. Rusland forsøger at overbelaste Ukraines forsvar, holde civilbefolkningen under et vedvarende luftalarm-pres og forstyrre den logistik, der forsyner byer og industri. Ukraine svarer igen med nye interceptorsystemer, øget indenlandsk forsvarsproduktion og langtrækkende angreb på russisk militær og økonomisk infrastruktur.

De tilgængelige oplysninger fastslår ikke den præcise effekt på skolelukninger, undervisning på landsplan eller Ukraines samlede planer for droneproduktion i løbet af disse fem dage. De viser derimod, at slagmarken bliver bredere: Luftkrigen retter sig i stigende grad ikke kun mod frontlinjen, men også mod de lagre, brændstofsystemer, energianlæg og den industrielle kapacitet, der får et helt land til at fungere.