Bessents yen-budskab: Derfor er Abenomics forbi, og BOJ kan hæve renten

USA's finansminister Scott Bessents seneste udmeldinger peger på et muligt kursskifte i Japan: Han siger, at Abenomics-æraen sandsynligvis er forbi, og har tillid til, at Bank of Japans (BOJ) chef, Kazuo Ueda, med premierminister Sanae Takaichis opbakning vil træffe den rigtige beslutning om pengepolitikken.

Samtidig opfordrede Bessent ikke til en gentagelse af den fælles valutaintervention 31. juli, selv om yenen igen er svækket til omkring – og under – 160 pr. dollar. For ham er der forskel på en svag yen og en kaotisk yen: Niveauet er et problem, men den seneste bevægelses tempo og karakter nåede efter hans vurdering ikke grænsen for et akut indgreb. 117

Hvad betyder det, at Abenomics er forbi?

Abenomics er navnet på den økonomiske kurs, der forbindes med afdøde premierminister Shinzo Abe: langvarigt lave renter, omfattende pengepolitisk støtte og et mål om at få inflation og økonomisk aktivitet op. Bessent mener, at Japan nu er bevæget videre fra denne reflationspolitik.

Han kaldte den næste fase for »Takaichi-nomics« og fremstillede den som en periode, hvor BOJ skal kunne træffe selvstændige beslutninger om en normalisering af pengepolitikken i stedet for at være bundet til arven fra den ekstremt lempelige politik. 9

Bessents formulering støtter højere renter, men er ikke en direkte ordre til den japanske centralbank. Da han blev spurgt, om BOJ burde overveje flere renteforhøjelser i træk for at modvirke yenens svækkelse, sagde han, at han ikke ville fortælle japanske beslutningstagere, hvad de skulle gøre. I stedet forventede han, at Ueda ville »gøre det rigtige« for Japans økonomi.

Det er en vigtig sondring. Bessent signalerer, at en strammere japansk pengepolitik kan støtte yenen, men overlader officielt tidspunktet og tempoet til BOJ.

Hvorfor kan en yen under 160 stadig være »under kontrol«?

Den fælles amerikansk-japanske operation 31. juli blev præsenteret som et svar på uordnede og destabiliserende bevægelser på valutamarkedet. Interventionen styrkede midlertidigt yenen med mere end fem yen over for dollaren, men noget af gevinsten forsvandt senere, da kursen igen bevægede sig mod 160. 410

Når Bessent kalder udviklingen »temmelig velkontrolleret«, handler det derfor mere om markedsadfærden end om en bestemt valutagrænse. 160 pr. dollar er et vigtigt niveau for valutahandlere, men en overskridelse udløser ikke automatisk en ny intervention. Bessent synes at reservere et nyt indgreb til en hurtig eller destabiliserende bevægelse – ikke nødvendigvis til en mere gradvis svækkelse. 817

Det forklarer også, hvorfor hans udtalelser ikke udløste et større yen-rally. Han lovede hverken en ny intervention eller et bestemt tidspunkt for en hurtigere række renteforhøjelser. Derfor fik markederne kun begrænset ny information at handle på.

Den svage yen øger presset på BOJ

Når yenen svækkes, bliver importeret brændstof, fødevarer, råvarer og andre varer dyrere målt i yen. Det bidrager til Japans inflationsproblem. Bessent har desuden advaret om, at yenens niveau kan skabe bredere risici, blandt andet hvis andre asiatiske lande presses til at svække deres valutaer for at bevare konkurrenceevnen. 1

BOJ har selv fået større fokus på risikoen for højere inflation. Efter at have fastholdt styringsrenten på 1 procent i juli advarede banken om, at den underliggende inflation kan overstige målet, og at fremtidige drøftelser i højere grad vil handle om opadgående prisrisici.

Det skaber et vanskeligt dilemma. Hurtigere renteforhøjelser kan støtte yenen og dæmpe den importerede inflation, men strammere finansielle vilkår kan samtidig lægge pres på den økonomiske aktivitet. Debatten handler derfor ikke kun om at forsvare en bestemt valutakurs, men også om hvorvidt inflationen er blevet så vedvarende, at det kræver en hurtigere udfasning af den lempelige pengepolitik.

Derfor ventede markederne en renteforhøjelse i september

Ved udgangen af august indikerede overnight-swaps en sandsynlighed på 88 procent for, at BOJ ville hæve renten på mødet 17.-18. september. Forventningen var især drevet af:

• BOJ's advarsel om, at den underliggende inflation kan overstige bankens mål.
• En mere høgeagtig tone i referatet fra BOJ's møde i juli, hvor beslutningstagere diskuterede et kraftigere svar på inflationsrisiciene. 18
• Tegn på, at BOJ kan gå fra det nuværende tempo på omkring to renteforhøjelser om året til en hurtigere kurs.
• Bessents offentlige støtte til Ueda og hans vurdering af, at Japan skal videre fra Abenomics. 9

Markedsprisen havde allerede flyttet sig markant, før Bessents seneste kommentarer. Den indregnede sandsynlighed for en renteforhøjelse i september steg fra 24 procent 30. juli til 76 procent i midten af august. Da sandsynligheden senere nåede 88 procent, havde investorerne derfor i vid udstrækning allerede indregnet en nært forestående forhøjelse, da Bessent beskrev yenens bevægelser som kontrollerede.

Hvad har Ueda sagt om hurtigere renteforhøjelser?

Ueda har signaleret, at BOJ skal undgå at komme bagefter inflationsudviklingen. Han har samtidig holdt døren åben for at sætte tempoet op, hvis de finansielle vilkår fortsat er for lempelige, og inflationsudsigterne berettiger et kraftigere svar.

Det er ikke det samme som en garanti for kvartalsvise renteforhøjelser. Det betyder dog, at tempoet i den fremtidige normalisering i højere grad afhænger af nye inflations- og økonomital end af en fast kalender. Rapporter om, at BOJ overvejer et mere offensivt tempo end de nuværende cirka to forhøjelser om året, har styrket forventningerne om en septemberbeslutning og mulig yderligere stramning senere.

Hvorfor reagerede yenen så lidt på Bessents udtalelser?

Den afdæmpede markedsreaktion afspejler først og fremmest, at meget allerede var forventet. Handlende havde på forhånd indregnet en høj sandsynlighed for en renteforhøjelse i september. Bessent bekræftede derfor primært et eksisterende synspunkt frem for at præsentere en ny politisk kurs.

Han undlod også de to udmeldinger, der kunne have udløst en kraftigere øjeblikkelig reaktion: et direkte krav om gentagne BOJ-forhøjelser og et løfte om at gentage den amerikansk-japanske valutaintervention. I stedet roste han Ueda og overlod beslutningen til hans vurdering, så tempoet fortsat ligger i Tokyos hænder.

Bessents budskab kan derfor få stor betydning på lidt længere sigt, men indeholdt kun en begrænset overraskelse her og nu. Han støtter en stærkere yen og et opbrud med den ekstremt lempelige pengepolitik, men understreger samtidig, at det er BOJ – ikke det amerikanske finansministerium – der afgør, hvor hurtigt Japan normaliserer renterne.