NATO ser ingen nært forestående russisk invasion – men hybridtruslen vokser

Kort fortalt

NATO's offentlige vurdering er, at Rusland optrapper sin hybride kampagne i Europa, men Alliancen ser ingen nært forestående trussel om et konventionelt russisk angreb på et medlemsland. NATO understreger samtidig, at fraværet af en akut angrebstrussel ikke betyder, at risikoen er væk.

Hybridkrig dækker her over handlinger under tærsklen for en åben krig: sabotage, cyberoperationer, spionage, påvirkningskampagner, GPS-forstyrrelser og krænkelser af luftrummet. Ifølge europæiske myndigheder er sådanne aktiviteter blevet hyppigere og mere alvorlige.

Hvorfor er bekymringen vokset?

Myndigheder i Europa har knyttet en voksende række hændelser til russiske efterretningstjenester, russisk finansierede aktører eller andre stedfortrædere. Det omfatter blandt andet:

• brandstiftelse og anden sabotage mod fabrikker og kritisk infrastruktur
• spionage og forsøg på angreb mod transport- og energianlæg
• cyberangreb og digital overvågning
• forstyrrelse eller forfalskning af GPS- og navigationssignaler
• droner og kampfly, der krænker luftrummet
• mistænkelig aktivitet nær militære anlæg, lufthavne og ruter for militærhjælp til Ukraine. 12

EU-Kommissionen har specifikt peget på russiske og belarusiske hybride trusler, herunder luftrumskrænkelser med droner og kampfly samt jamming og spoofing af globale navigationssystemer. 17

Et omdiskuteret tal i den aktuelle debat er omkring 15 Rusland-relaterede hændelser om måneden siden april. Tallet er en efterretnings- og myndighedsvurdering gengivet i pressen – ikke en offentligt kontrollerbar NATO-opgørelse. Et særskilt amerikansk kortlægningsprojekt har registreret næsten 150 mistænkte eller tilskrevne hybride operationer på NATO-territorium siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine. 5

Tallene bør derfor læses med forbehold. Europæiske regeringer og efterretningstjenester har i mange tilfælde anklaget Rusland, men ansvaret er ikke juridisk fastslået for hele gruppen af hændelser.

Hvilke hændelser skaber størst alarm?

De europæiske bekymringer handler ikke kun om digitale angreb. Myndigheder har også rapporteret om fysiske operationer og planer rettet mod infrastruktur og logistik.

Blandt eksemplerne er mistænkt sabotage mod transportforbindelser, der bruges til at sende militærhjælp til Ukraine, samt påstået overvågning og cyberaktivitet omkring disse ruter. Polen har desuden sagt, at landet har afværget russisk forbundne planer om brandstiftelse, vold og et muligt attentat. 56

I Tyskland blev en drone med sprængstof ifølge rapporter fundet ved en lufthavn nær et ukrainsk transportfly. Der er også registreret uautoriserede droner nær følsomme områder i flere europæiske lande. 46

Estland har meldt om en optrapning af sabotage, elektronisk krigsførelse og spionage, som landet tilskriver Moskva. EU-materiale beskriver samtidig et bredere mønster af hændelser, der rammer kritisk infrastruktur og skaber sikkerhedshuller. 1720

Hvad siger Polen og de baltiske lande?

Polens premierminister, Donald Tusk, har advaret om, at landet står foran "kritiske måneder". Han har sagt, at en russisk provokation mod et hvilket som helst NATO-land ikke kan udelukkes, og har tidligere vurderet, at Rusland i princippet kan være i stand til at angribe et NATO-medlem inden for få måneder. 19

Tusk reagerede blandt andet på meldinger om, at Moskva kunne planlægge en væbnet provokation i Polen for at teste NATO's reaktion. Warszawa har derfor fremhævet behovet for at være forberedt på flere mulige scenarier – fra sabotage og falsk flag-operationer til mere direkte militære handlinger. 19

Litauens præsident, Gitanas Nausėda, har sagt, at efterretningsvurderinger peger på mulige russiske angreb mod kritisk infrastruktur i Litauen, de øvrige baltiske lande eller Polen. Han nævnte blandt andet energi- og transportsystemer samt anlæg, der forbinder Litauen med det europæiske elnet. 18

Advarslerne betyder ikke, at de baltiske regeringer har konkluderet, at et angreb er nært forestående. De afspejler i stedet bekymringen for, at Rusland kan forsøge at udnytte sårbarheder på NATO's østlige flanke uden straks at indlede en fuld konventionel krig.

Hvad har USA, Tyskland og andre allierede gjort?

Medier har rapporteret, at CIA-direktør John Ratcliffe advarede Moskva mod at angribe NATO-medlemmer – særligt Estland, Letland eller Litauen. Meldingerne kom på et tidspunkt, hvor amerikanske vurderinger angiveligt undersøgte, om Rusland kunne forsøge at teste Alliancens sammenhold.

Tysklands forbundskansler Friedrich Merz har offentligt beskrevet Ruslands handlinger som en alvorlig hybridtrussel og støttet et fastere europæisk svar. Europæiske lande har blandt andet reageret med:

• diplomatiske protester og indkaldelse af russiske ambassadører
• koordinerede sanktioner mod personer og enheder, der anklages for cyberoperationer
• offentlig tilskrivning af ansvar til russiske efterretningstjenester
• øget fokus på beskyttelse af kritisk infrastruktur og ruter for støtte til Ukraine. 91011

Frankrig og Storbritannien har eksempelvis støttet sanktioner og andre tiltag over for påstået russisk efterretningsforbundet cyberaktivitet i Europa. 910

Hvad kunne en fremtidig test af artikel 5 se ud som?

Artikel 5 i NATO-traktaten fastslår, at et væbnet angreb på ét medlemsland betragtes som et angreb på hele Alliancen. Det betyder dog ikke, at alle medlemslande automatisk skal svare med den samme militære indsats; hvert land skal yde den hjælp, det finder nødvendig.

De amerikanske efterretningsscenarier, som er blevet omtalt offentligt, spænder fra:

1. omfattende cyberangreb eller sabotage
2. brug af uidentificerede eller umærkede væbnede grupper, der kortvarigt indtager et mindre område
3. en begrænset konventionel indtrængen i et sårbart land på NATO's østlige flanke. 12

Formålet med en sådan operation ville ifølge vurderingerne ikke nødvendigvis være at erobre store landområder. Det kunne i stedet være at undersøge, om NATO faktisk ville kæmpe kollektivt for et lille medlemsland – og om Alliancen politisk kunne holdes samlet.

Det er vigtigt at skelne mellem beredskabsscenarier og konkrete forudsigelser. Vurderingerne viser ikke, at et angreb er besluttet eller umiddelbart planlagt. De beskriver mulige udviklingsbaner, som NATO-landene forsøger at forberede sig på.

Hvordan svarer Moskva?

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, har afvist anklagerne om russiske cyber- og hybridoperationer som grundløse. Han har sagt, at Rusland ikke accepterer beskyldningerne, og at de gentagne gange bliver fremsat uden dokumentation. 101112

Rusland har også konsekvent afvist at stå bag de bredere anklager om sabotage. Moskva har beskrevet omtalen af russisk hybridkrig som skræmmehistorier og beskyldt europæiske lande for at bruge anklagerne til at legitimere øget militarisering. 714

Har kampagnen svækket støtten til Ukraine?

Der er ikke tilstrækkelige tegn på, at den formodede kampagne har nået et strategisk mål om at bryde Europas støtte til Kyiv. Polen og de baltiske lande – nogle af Ukraines mest markante støtter – har fortsat støttet Ukraine og bruger i stedet hændelserne som argument for:

• stærkere afskrækkelse over for Rusland
• bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur
• større modstandsdygtighed mod cyber- og påvirkningsoperationer
• sikrere ruter for militærhjælp til Ukraine. 356

Hybridaktiviteterne kan påføre samfundene omkostninger og øge det politiske pres. Men den tilgængelige dokumentation viser ikke, at de indtil videre har svækket de østeuropæiske NATO-landes vilje til at støtte Ukraine. Den centrale vurdering er derfor fortsat todelt: Ingen nært forestående konventionel russisk invasion ifølge NATO – men en voksende hybridtrussel, som Alliancen tager alvorligt.