Angrebet på Ukraine ramte mere end byer – det satte kornhandlen under pres

Ruslands natlige angreb på Ukraine den 26.-27. august var bemærkelsesværdigt ikke kun på grund af omfanget, men også på grund af de mål, der blev ramt. Ukrainske myndigheder sagde, at angrebet omfattede havne, kornlagre, energianlæg, industrivirksomheder og anden infrastruktur. Reuters rapporterede desuden om ramte havne, industriområder og distributionsfaciliteter for detailhandlen. 1

Angrebet kom på et tidspunkt, hvor gentagne angreb på havne ved Sortehavet og handelsskibe allerede forstyrrede transporten af korn fra både Ukraine og Rusland i en vigtig periode efter høsten.

Hvad skete der i løbet af natten?

Det ukrainske luftvåben oplyste, at Rusland affyrede 258 droner samt Oniks-antiskibsmissiler og Iskander-M/KN-23-ballistiske missiler. Ifølge den ukrainske opgørelse ødelagde eller undertrykte luftforsvaret 233 luftmål. 89

En separat rapport oplyste, at ukrainske styrker skød syv ballistiske missiler og 258 droner ned. Tallene stammer fra ukrainske militærmyndigheder og bør ikke læses som en uafhængigt verificeret opgørelse over alle affyringer, nedskydninger eller nedslag. 7

Ukrainske embedsmænd beskrev også angrebet som omfattende hypersoniske missiler. Den mere detaljerede redegørelse fra det ukrainske luftvåben nævner imidlertid ballistiske missiler og Oniks-antiskibsmissiler. De tilgængelige kilder fastslår derfor ikke uafhængigt de præcise missiltyper i alle dele af angrebet. 789

Mållisten er central. Havne og kornlagre er direkte led i eksportkæden, mens energi- og industrianlæg understøtter håndtering, forarbejdning og transport af landbrugsvarer. Skader på ét enkelt led kan forsinke leverancer, selv om selve høsten stadig findes.

Fem droner trængte ifølge rapporter også ind i moldovisk luftrum under angrebet. Moldovas præsident, Maia Sandu, kaldte de gentagne krænkelser for intimidering. 210

Hvorfor Sortehavet er afgørende

Angrebet var en del af en bredere optrapning omkring havne, kornterminaler og handelsskibe i Sortehavet og Det Azovske Hav. Angreb havde allerede fået rederier til at udskyde eller aflyse lastninger i højsæsonen for eksport.

Ukraines korneksport faldt omkring 75 procent fra året før i de første to uger af august, ifølge rapportering baseret på ukrainske data. Den ukrainske havneadministration oplyste, at russiske styrker havde gennemført mere end 70 angreb på ukrainsk havneinfrastruktur ved Sortehavet og 62 angreb på skibe.

Presset er særligt stort, fordi havne er vanskelige at erstatte. Reuters skrev, at ukrainske havne ved Sortehavet før forstyrrelserne håndterede omkring 90 procent af landets korneksport. En anden rapport vurderede, at alternative ruter tidligst ville nå den nødvendige kapacitet ved udgangen af august og kun kunne håndtere omkring halvdelen af de mængder, der tidligere blev sendt gennem Sortehavshavnene.

Derfor kan angreb på maritim infrastruktur få følger langt fra det umiddelbare nedslagsområde. De kan standse lastning, tvinge skibe til at vente eller sejle omveje, øge forsikrings- og fragtomkostningerne og få nyhøstede afgrøder til at konkurrere om begrænset lagerplads.

Ukraines alternative ruter er flaskehalse

Ukraine har omdirigeret noget af lasten via Donau samt med tog og lastbil. Ruterne giver en vis modstandskraft, men de kan ikke uden videre erstatte dybvandshavnene ved Sortehavet.

Donau-ruten var allerede overbelastet. Op mod 70 skibe ventede ifølge rapporter nær Rumæniens Sulina-kanal, hvor mangel på lodser og konkurrerende prioriteringer for forskellige laster forsinkede adgangen til ukrainske havne.

Ukraine etablerede også en alternativ søkorridor, efter at skibsejere indstillede anløb af havneområdet omkring Odesa på grund af angreb på skibe. Men ruten var fortsat sårbar over for en yderligere optrapning, og kapaciteten var begrænset sammenlignet med det normale maritime system.

Kyiv har efterlyst blandt andet alternative ruter, mere lagerudstyr, midlertidige ordninger for eksportstyring og stærkere beskyttelse af civil skibsfart. Tiltagene kan mindske køer og begrænse tab af afgrøder, men de tilgængelige oplysninger viser ikke, at de fuldt ud kan erstatte sikker adgang til Sortehavet med høj kapacitet.

Forstyrrelserne ramte ikke kun Ukraine. Russisk korneksport ventes også at falde under det normale niveau i august; en rapport vurderede, at de russiske leverancer kan komme ned på under halvdelen af gennemsnittet for de seneste fem år. Det bredere problem er derfor en indsnævring og forstyrrelse af regionale forsyningsstrømme – ikke blot at lasten flyttes fra én eksportør til en anden.

Hvad kan det betyde for fødevaresikkerheden?

Den umiddelbare konsekvens er først og fremmest logistisk. Det betyder ikke nødvendigvis, at korn pludselig forsvinder fra verdensmarkedet. Kornet kan stadig befinde sig på marker, i siloer eller på indlandsdepoter, men det kan ikke nå køberne effektivt, hvis havne, skibe, terminaler og sejlruter er usikre eller blokerede.

De vigtigste risikopunkter er:

• Højere transport- og forsikringsudgifter: Skibe kan få brug for længere ruter, ekstra sikkerhed eller højere risikotillæg.
• Forsinkede leverancer: Importører kan komme til at vente længere på laster, samtidig med at eksportørerne skal have den nye høst ud af landet.
• Mangel på lagerplads: Hvis eksporten bremses, mens høsten fortsætter med at komme ind, kan siloer og andre lagerfaciliteter hurtigt blive fyldt. Reuters rapporterede, at Ukraines mangel på lagerkapacitet kan nå 11 millioner ton.
• Større udsathed blandt fattige forbrugere: Højere råvare- og transportpriser rammer hårdest dér, hvor husholdninger og regeringer har mindst mulighed for at absorbere prisstigninger.

Letlands udenrigsminister Baiba Braže sagde, at angreb på korninfrastruktur, havne og maritime ruter berører omkring 400 millioner mennesker, særligt i udsatte lande. Det er en politisk advarsel og ikke i sig selv en uafhængig humanitær konsekvensanalyse, men udsagnet afspejler den internationale bekymring over Sortehavshandelens rækkevidde.

Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha argumenterede tilsvarende for, at Rusland forsøger at genskabe det prisstød på fødevarer og den akutte usikkerhed, der fulgte i den første fase af invasionen, ved at angribe civile skibe og infrastruktur.

Påstande om, at næsten en tredjedel af verdens hvedeeksport passerer gennem russiske og ukrainske havne, eller at hvedepriserne lå 25 procent over niveauet i januar og på det højeste i to år, er ikke konsekvent dokumenteret af de stærkeste kilder her. De præcise tal bør derfor behandles med forsigtighed.

FN-debatten om »Food Under Fire«

Angrebet fandt sted kort efter en ministeriel åben debat i FN's Sikkerhedsråd med titlen »Food Under Fire: The Security Council’s Role in Mitigating Global and Local Food Crises«. Debatten handlede om forbindelsen mellem væbnede konflikter, sult og bredere ustabilitet. 1718

Mere end 80 repræsentanter deltog, og mødet genbesøgte Sikkerhedsrådets resolution 2417. Den anerkender sammenhængen mellem konflikt og sult og fordømmer brugen af udsultning af civile som krigsmetode. 2022

FN's generalsekretær António Guterres advarede om, at kritiske fødevaresystemer og de livsgrundlag, de understøtter, er under angreb i blandt andet Gaza, Haiti, Myanmar, Sudan og Ukraine. 25

Den ramme forklarer, hvorfor angrebene i Ukraine blev beskrevet som mere end et nationalt sikkerhedsspørgsmål. Havne og sejlruter er en del af et fødevaresystem. Når de angribes, kan virkningerne brede sig gennem fragtmarkeder, lagerkæder, importbudgetter og husholdningernes adgang til mad.

Konklusionen

Angrebet den 26.-27. august kombinerede en omfattende luftoffensiv med angreb på infrastruktur, der er afgørende for Ukraines økonomi og eksportkapacitet. Ukraine rapporterede 258 droner og missiler og sagde, at 233 luftmål blev ødelagt eller undertrykt, mens uafhængig rapportering bekræftede, at havne samt industri- og distributionsanlæg var blandt de ramte mål. 18

Angrebets bredere betydning ligger i timingen. Skibsfarten på Sortehavet var allerede begrænset, Ukraines korneksport var faldet markant, og alternative ruter var overbelastede og ude af stand til at erstatte havnenes normale kapacitet.

Dokumentationen understøtter en klar konklusion: Angreb på ukrainske havne, kornfaciliteter og maritime ruter skaber en risiko for fødevaresikkerheden, fordi de indsnævrer de fysiske systemer, der flytter korn fra høst til internationale købere. Det præcise omfang af en eventuel global prisstigning eller øget sult er fortsat usikkert, men flaskehalsen i eksporten er veldokumenteret.