Hormuz-krisen efter seks måneder: Enerchokket breder sig fra olie til gas og gødning

Seks måneder efter krigens begyndelse er Hormuz-krisen ikke længere blot et spørgsmål om en højere risikopræmie på olieprisen. Den er blevet et fysisk forsyningschok.

Hormuzstrædet er fortsat alvorligt begrænset, markederne for raffinerede brændstoffer og flydende naturgas (LNG) er pressede, og konsekvenserne fordeler sig skævt. Visse amerikanske olieselskaber har fået højere indtjening på dyrere olie og stærke raffinaderimargener. Samtidig betaler importafhængige økonomier som Bangladesh mere for energi, gødning og transport.

Hormuz er blevet en vedvarende flaskehals

Før krigen passerede omtrent en femtedel af verdens olie- og LNG-forsyninger gennem Hormuzstrædet. Ruten håndterede omkring 18 millioner tønder råolie og raffinerede produkter om dagen, men strømmen faldt til 4,8 millioner tønder dagligt i juli og lå i gennemsnit på cirka 2 millioner tønder i august, ifølge skibstrafikestimater omtalt af Reuters.

Faldet skyldes ikke kun fysiske skader. Angreb, risiko for miner, militære restriktioner, besætninger der ikke ønsker at sejle gennem området, samt manglende eller uoverkommeligt dyr forsikring har gjort passagen kommercielt vanskelig, selv når skibe teknisk set kan sejle. 3 Den 25. august blev kun fem fragtskibe med råvarer registreret i strædet, langt under niveauet før krigen.

Det er en vigtig forskel: En sejlrute kan være delvist åben juridisk eller militært, men reelt lukket for almindelig handelsskibsfart. Resultatet er mindre sikker adgang til råolie, LNG og raffinerede produkter – og større udsving i fragt, forsikring og leveringsomkostninger.

Oliechokket er blevet til en bredere brændstofkrise

Brent-olien steg kraftigt efter de første angreb og kom på et tidspunkt over 100 dollar pr. tønde. Før krigen lå prisen omkring 71 dollar. 24 Men råolieprisen viser kun en del af forstyrrelsen.

Raffinerede brændstoffer er særligt sårbare. Reuters oplyste, at den globale raffinaderiproduktion i juli lå næsten 5 millioner tønder dagligt under niveauet året før, mens markedet for diesel og andre raffinerede produkter blev beskrevet som ekstraordinært stramt. ExxonMobil og Chevron advarede om, at brændstofforsyningerne kan forblive begrænsede i anden halvdel af året, selv om deres raffinaderiforretninger samtidig har nydt godt af høje avancer. 18

Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderede, at den globale olieforsyning vil falde med 4,3 millioner tønder dagligt – omkring 4 procent – i 2026. Hormuz-lukningen, angreb andre steder og yderligere forstyrrelser har tilsammen reduceret den tilgængelige forsyning. IEA har samtidig nedjusteret forventningen til olieefterspørgslen i 2026, hvilket tyder på, at høje priser og økonomiske skadevirkninger allerede dæmper forbruget.

Det skaber en vanskelig balance. Svagere efterspørgsel kan på længere sigt dæmpe råolieprisen, men diesel, LNG og andre produkter kan stadig være dyre, fordi raffinering, forarbejdning, skibsfart og lagerkapacitet ikke kan udvides hurtigt.

En iransk-omansk rute er lettelse – ikke normalisering

Iran og Oman har drøftet en midlertidig fælles sejlrute gennem Hormuz samt koordinering af arbejdet med at fjerne miner. Olieprisen faldt en smule, da der kom meldinger om fremskridt, fordi markederne så mulighed for en mere sikker og forudsigelig passage.

Forslaget er dog en midlertidig ordning for trafikstyring – ikke et bevis på, at strædet er åbnet for normale handelsmængder. En varig genopretning kræver mere end en aftalt rute. Rederier, forsikringsselskaber og besætninger skal også have tillid til, at skibene kan passere stabilt og sikkert uden nye angreb, miner eller skiftende restriktioner.

Derfor har markedet indtil videre behandlet hvert diplomatisk fremskridt som midlertidig lettelse snarere end som krisens endelige afslutning. Forhandlinger har gentagne gange påvirket olieprisen, men skibsfarten er fortsat sårbar over for militær optrapning og politisk sammenbrud. 10

Amerikanske olieselskaber får ikke alle samme gevinst

Højere oliepriser og stærke raffinaderimargener har givet dele af den amerikanske energisektor en betydelig gevinst. ExxonMobil rapporterede et overskud på omkring 14,5 milliarder dollar i andet kvartal, mens Chevron rapporterede cirka 12,1 milliarder dollar. Begge selskaber nød godt af højere priser og gunstige raffinaderiforhold. 1718

Resultaterne viser samtidig, hvorfor påstanden om, at »højere priser hjælper olieselskaber«, er forsimplet. Exxons nettoresultat faldt i første kvartal til det laveste niveau i fem år, fordi forsyningsforstyrrelser ramte driften, selv om selskabet slog forventningerne til den justerede indtjening. 20 Senere rapporterede Exxon rekordstor dieselproduktion, mens Chevrons amerikanske raffinaderier forarbejdede mere end 1 million tønder dagligt. 18

De største vindere er især selskaber med spredt produktion, betydelig amerikansk produktion og raffinaderikapacitet. De kan udnytte højere avancer og er mindre direkte afhængige af skibstransport fra Den Persiske Golf.

De foreliggende oplysninger giver ikke grundlag for en præcis sammenligning af, hvordan ConocoPhillips og Occidental Petroleum er blevet påvirket af tabte leverancer fra Golfen eller af ændringer i deres indtjening. Disse virkninger bør derfor ikke overvurderes.

Det overordnede billede er dog tydeligt: Diversificerede producenter og raffinaderier kan tjene på knaphed, mens virksomheder og forbrugere, der har brug for leveret brændstof, står med højere omkostninger og større forsyningsrisiko.

Bangladesh mærker krisen i økonomien og husholdningerne

Bangladesh er et tydeligt eksempel på, hvordan en maritim sikkerhedskrise bliver til økonomisk modgang i hverdagen. QatarEnergy halverede sine planlagte LNG-leverancer til Bangladesh i 2026. Det tvang det statsejede Petrobangla til at finde alternative leverandører og købe dyrere laster på spotmarkedet.

Verdensbanken oplyste, at fem af Petrobanglas seks LNG-kontrakter var blevet erklæret force majeure. Samtidig var spotprisen på LNG steget til 24-28 dollar pr. million britiske termiske enheder – mere end det dobbelte af tidligere niveauer. Banken vurderede, at energisubsidierne kunne stige til 2,8 procent af BNP, hvilket vil efterlade mindre finanspolitisk råderum til sociale udgifter.

Mangel på gas har også ramt industri og landbrug. Begrænsninger i gasforsyningen har reduceret leverancerne til elproduktion og industrien, mens gødningsmarkederne er blevet strammere, fordi forstyrrelser i Mellemøstens energiforsyning påvirker produktionen af kvælstofgødning. 4 Medier har koblet gasmanglen til lukningen af Ashuganj-ureafabrikken, men tidspunktet og årsagerne beskrives ikke helt ens i de tilgængelige kilder.

De sociale konsekvenser kan blive omfattende. En vurdering med forbindelse til Verdensbanken viste, at næsten 600.000 arbejdspladser kan være i fare, og at antallet af mennesker, der forventes at komme ud af fattigdom i 2026, kan falde fra omkring 1,7 millioner til cirka 500.000. Det er prognoser – ikke endelige resultater – og de afhænger af, hvor længe krigen og energiprischokket fortsætter.

Bangladeshs situation viser, hvordan chokket bevæger sig gennem økonomien: Afbrudte LNG-leverancer fører til dyre nødkøb på spotmarkedet. Dyrere gas øger omkostningerne til el og industri. Mangel på gødning gør landbruget dyrere. Samtidig presser en større importregning subsidier, husholdningsindkomster og fattigdomsbekæmpelse.

Rørledninger kan styrke modstandskraften – men ikke hurtigt

Producenter i Golfen arbejder på eller overvejer rørledninger, der kan transportere noget råolie uden om Hormuz. Mindst syv større projekter var i juli under opførelse, i planlægningsfasen eller under drøftelse.

Investeringerne kan på længere sigt mindske afhængigheden af én maritim flaskehals. De kan dog ikke hurtigt erstatte hele den kapacitet, der normalt sejles gennem strædet. Energispecialister, som NPR har talt med, vurderer, at det næppe er muligt at bygge tilstrækkelig alternativ infrastruktur på kort tid. Forbrugerne kan derfor fortsat møde høje priser, selv hvis de alternative ruter udvides.

Rørledninger løser heller ikke alle problemer. De kan primært afhjælpe transporten af råolie. LNG-eksport, raffinerede produkter, skibsforsikring, raffinaderikapacitet og risikoen for miner kræver hver især andre løsninger.

Den afgørende faktor er politisk

Efter seks måneder formes energimarkedet mindre af en permanent geologisk mangel end af sikkerheden omkring transporten og holdbarheden af diplomatiske aftaler. En troværdig aftale, der beskytter handelsskibsfarten, kan frigive forsyninger, som i dag er fanget, og reducere risikotillægget i priserne. Nye angreb eller en bredere regional optrapning kan omvendt få strømmen gennem Hormuz til at falde igen.

Selv en formel genåbning vil ikke få virkningerne til at forsvinde med det samme. Tankskibe skal kunne sejle, forsikringer skal genetableres, lager- og raffinaderisystemer skal bringes i balance, og LNG-købere som Bangladesh vil fortsat mærke følgerne af afbrudte kontrakter.

Den mest holdbare konklusion er derfor mere begrænset end en forudsigelse om permanent høje oliepriser: Hormuz har vist, hvor hurtigt en maritim flaskehals kan udvikle sig til en global krise for brændstof, gødning og offentlige finanser. En midlertidig iransk-omansk rute kan bremse skaderne, men kun vedvarende sikker passage – og tid til at få forsyningskæderne i balance igen – kan vende udviklingen.