Krigsregningen presser Ruslands budget ud i en alvorlig kontant- og underskudskrise

Ruslands budgetkrise handler ikke kun om størrelsen på underskuddet. Den handler også om, hvornår pengene faktisk er til rådighed. Krigsudgifterne er steget hurtigere end statens indtægter og låntagning, og det har efterladt finansministeriet med mangel på likvide midler – selv om regeringen fortsat beskytter udgifter, der anses for militært eller politisk afgørende.

Den rapporterede løsning er en hård opbremsning af civile og ikke-prioriterede programmer. Det står i kontrast til finansminister Anton Siluanovs offentlige forsikringer om, at de planlagte udgifter er fuldt finansierede. 25

En akut mangel på kontanter

Bloomberg har rapporteret, at en likviditetskrise i april fik Siluanov til at advare premierminister Mikhail Misjustin om, at regeringen muligvis ikke ville have penge nok til at gennemføre alle nødvendige betalinger til tiden. Ifølge personer med kendskab til sagen nåede den samlede konto i det føderale finansministerium op på en negativ saldo på omkring 5,5 billioner rubler. 2

Det tal er et mål for statens likviditet og er ikke det samme som det samlede, akkumulerede budgetunderskud. Men det peger på et akut finansieringspres: Staten havde både et usædvanligt stort hul i budgettet og for få umiddelbart tilgængelige midler til at følge den planlagte betalingsrytme.

De fleste civile udgifter skæres med 35 procent

Ifølge rapportering baseret på kilder med indsigt i beslutningerne er udgifterne under de fleste ikke-prioriterede budgetposter blevet reduceret med omkring 35 procent siden april. Myndighederne skal desuden udskyde ikke-nødvendige udgifter og forberede mulige reduktioner i antallet af ansatte på 15 procent. 142

Begrænsningerne omfatter ifølge rapporterne ikke forsvarsudgifter, sociale overførsler, lønninger til offentligt ansatte, tilskud til regionerne eller betaling af statens gæld. 14

Det betyder i praksis, at regeringen forsøger at skærme forsvar, centrale velfærdsudbetalinger og statens betalingsforpligtelser, mens andre dele af den offentlige sektor må bære hovedparten af besparelserne.

Underskuddet løber fra den oprindelige plan

Finansministeriets foreløbige opgørelse viste et underskud på 6,455 billioner rubler i perioden januar-juli – svarende til 2,8 procent af BNP. Det oprindelige mål i årets finanslov var et underskud på 3,786 billioner rubler, eller 1,6 procent af BNP. 510

Efter årets første syv måneder var det officielle kumulerede underskud dermed allerede omkring 1,7 gange større end det oprindelige mål for hele året.

Et senere tal på 8,654 billioner rubler pr. 24. august er gengivet i sekundær dækning af sparetiltagene og stammer ikke fra finansministeriets almindelige, offentliggjorte månedsopgørelse. Hvis tallet er korrekt, svarer det til omkring 2,3 gange det oprindelige årsbudget – med fire måneder tilbage af regnskabsåret. 145

Tallene fra april skal læses med forsigtighed. Det rapporterede underskud på 5,8-5,9 billioner rubler og den negative finansministerielle saldo på 5,5 billioner rubler må ikke lægges sammen, fordi de beskriver to forskellige ting: Det første er et hul i budgettets pengestrøm, mens det andet er statens likvide position.

Hvad kan ske resten af året?

Et underskud på 3,2-3,8 procent af BNP ved årets udgang vil være omtrent det dobbelte eller mere af det oprindelige mål på 1,6 procent. Der er også blevet peget på mulige ekstraudgifter på 2-4 billioner rubler til militær- og sikkerhedsformål. Det er dog et estimat og ikke en officielt bekræftet bevilling.

Den politiske prioritering er tydelig: Kreml beskærer civile, diskretionære udgifter frem for forsvar, centrale sociale ydelser, statslønninger og gældsbetalinger. Disse beskyttede poster er ifølge rapporteringen samlet set på omkring 4 billioner rubler om året. 14

Det kan mindske den umiddelbare politiske og militære risiko for Vladimir Putin, men regningen flyttes i stedet til offentlige tjenester, investeringer og den statslige administration.

Begrænset mulighed for en politisk reaktion

Ruslands kommende parlamentsvalg i september giver kun en begrænset formel mulighed for, at vælgerne kan reagere på krigsudgifterne. Ruslands højesteret har udelukket partiet Jabloko fra valget. Partiet blev beskrevet som det eneste registrerede parti, der åbent modsatte sig krigen. 36

Budgetkrisen kan derfor få mærkbare konsekvenser for civile programmer uden nødvendigvis at udløse en direkte parlamentarisk protest mod den fortsatte prioritering af krigsførelsen.