Ratcliffes hemmelige Moskva-rejse: En genåbnet kanal – ikke et gennembrud

John Ratcliffes hemmelige rejse til Moskva skal bedst forstås som et forsøg på at afprøve en efterretningskanal: Kunne russiske sikkerhedsfolk hjælpe med at få Vladimir Putin tilbage til forhandlinger med Ukraine gennem amerikansk mægling? Besøget var ikke et topmøde med Putin og førte ikke til et offentligt bekræftet gennembrud.

Ratcliffe, der er chef for den amerikanske efterretningstjeneste CIA, rejste til Moskva den 25. august. Nyheden blev offentliggjort dagen efter. Kreml oplyste, at han mødtes med russiske efterretningsfolk, men ikke med Putin. 12

Det ved vi om møderne

Det eneste klart bekræftede møde var mellem Ratcliffe og Sergej Narysjkin, chefen for Ruslands udenrigsefterretningstjeneste SVR. Narysjkin beskrev samtalen som et møde på arbejdsniveau om følsomme emner inden for de to tjenesters ansvarsområder. Han sagde samtidig, at møder mellem efterretningschefer er en almindelig arbejdsform. 3

Kreml oplyste, at Putin var blevet orienteret om resultatet, men at der ikke havde været planlagt et møde mellem den russiske præsident og Ratcliffe. USA's præsident Donald Trump kaldte besøget "sådan lidt rutinepræget", mens Kreml-talsmand Dmitrij Peskov ikke ville fortælle, hvad der konkret var blevet drøftet. 1

Flere rapporter pegede også på, at Aleksandr Bortnikov, chefen for Ruslands sikkerhedstjeneste FSB, deltog. Hverken Moskva eller Washington har dog offentligt bekræftet detaljerne om et møde mellem Ratcliffe og Bortnikov eller offentliggjort et officielt referat. 45

Hvad skulle Ratcliffe have drøftet?

Ifølge personer, der blev orienteret om samtalerne, var et af formålene at undersøge, om Ruslands efterretningsledelse kunne få Putin til at genoptage forhandlingerne med Ukraine gennem amerikansk mægling. Bortnikov blev i den forbindelse fremstillet som en mulig kanal på grund af sin adgang til Kreml og sin centrale rolle i det russiske sikkerhedsapparat. 9

Andre medier rapporterede, at Ratcliffe opfordrede Moskva til at indlede seriøse forhandlinger og fremlagde en pessimistisk vurdering af Ruslands militære og økonomiske situation. Disse oplysninger bygger på anonyme kilder og bør derfor læses som rapporterede påstande – ikke som en officielt bekræftet beskrivelse af mødet. 8

Der kom også rapporter om, at Ratcliffe advarede Rusland mod at udfordre NATO, blandt andet gennem mulige aktioner mod de baltiske lande. Denne oplysning er ikke offentligt dokumenteret af CIA, Det Hvide Hus eller Kreml. De offentlige beskrivelser af rejsen var desuden forskellige: Trump afviste, at hovedformålet var en advarsel, mens andre medier henførte dette formål til amerikanske embedsmænd. 14

Forslaget om et Trump-Putin-Zelenskyj-topmøde

Det mest vidtgående element i rapporterne var idéen om et trepartsmøde mellem Donald Trump, Vladimir Putin og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Axios skrev med henvisning til to personer, der var orienteret om sagen, at Ratcliffe bragte forslaget på banen under samtalerne i Moskva. Også andre medier rapporterede om idéen, men ingen af de tre regeringer har officielt annonceret et sådant topmøde. 96

Det er en vigtig forskel. Et forslag, der bliver drøftet via en hemmelig efterretningskanal, er ikke det samme som et aftalt topmøde. Efter besøget var der ikke offentligt bekræftet nogen dato, mødested, dagsorden eller forhandlingsramme.

Ukraines reaktion

Zelenskyj sagde den 28. august, at USA havde orienteret Kyiv om flere møder i Moskva. Han takkede Washington for oplysningerne og for det, han kaldte den nødvendige tone i samtalen med Rusland, men bekræftede ikke offentligt detaljerne om møderne eller det rapporterede topmøde.

Kyivs bredere bekymring er, om Moskva bruger kontakten til at vinde tid i stedet for at forberede reelle indrømmelser. Den skepsis er vigtig, når man vurderer meldinger om russiske hensigter eller mulige militære planer: Efterretningsvurderinger og oplysninger fra anonyme embedsmænd er ikke det samme som offentligt verificerede beviser.

Kan forhandlingerne genoptages i september?

Der var et grundlag for forsigtig optimisme om nye forhandlinger på arbejdsniveau. Kyrylo Budanov, der i rapporteringen blev identificeret som Zelenskyjs stabschef, sagde, at ukrainske og russiske hold muligvis kunne mødes i september med amerikanske repræsentanter til stede. Den tidligere USA-ledede proces var gået i stå på grund af uenighed om Ruslands territoriale krav og Washingtons voksende fokus på konflikten med Iran. 17

Men udmeldingen beskrev en mulighed – ikke en færdig diplomatisk aftale. Der var ikke offentliggjort nogen mødedato, dagsorden, våbenhvilemodel eller aftale om et topmøde mellem lederne.

Konklusionen

Ratcliffes Moskva-mission ser ud til at have genåbnet en følsom efterretningskanal mellem USA og Rusland og undersøgt, om russiske sikkerhedsfolk kunne støtte en tilbagevenden til forhandlinger. Narysjkins bekræftelse fastslår, at mindst ét møde på højt efterretningsniveau fandt sted. De rapporterede samtaler med Bortnikov, advarslerne til Rusland og forslaget om et trepartstopmøde bygger derimod hovedsageligt på kilder, men er ikke offentligt bekræftet.

Besøget var derfor et signal om sonderende diplomati – ikke et dokumenteret fredsgennembrud. Den afgørende prøve bliver, om kontakten fører til formelle forhandlinger med deltagelse af både Ukraine og USA, eller blot til endnu en runde private beskeder mellem Washington og Moskva.