Hvad skete der ved ammunitionslageret i Myla nær Kyiv?

Et russisk droneangreb ramte omkring klokken 20.10 den 28. august et ukrainsk ammunitionslager i landsbyen Myla i Kyiv-regionens Bucha-distrikt. Angrebet udløste en brand, som fik granater, miner, droner og anden ammunition på stedet til at eksplodere i en serie af kraftige detonationer. 2514

Mindst 37 mennesker blev dræbt, og 42 blev såret, herunder fire børn, ifølge ukrainske meldinger. Mere end 370 personer blev evakueret fra farezonen, mens boliger og nærliggende faciliteter blev beskadiget. 591421

Sådan udviklede eksplosionerne sig

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde, at det første angreb ramte et ammunitionslager tilhørende de ukrainske forsvarsstyrker. Branden blev efterfulgt af sekundære eksplosioner, da ammunition og droner, der var opbevaret på området, detonerede. 25

Fordi lageret lå tæt på et boligområde, udviklede angrebet sig hurtigt til en bred civil katastrofe. Ukrainske myndigheder oplyste, at omkring 50 beboelsesejendomme blev beskadiget. Andre meldinger beskrev også skader på nærliggende infrastruktur, blandt andet et plejecenter for ældre og mennesker med handicap. 91314

De fortsatte detonationer og risikoen for nye eksplosioner gjorde området farligt for både beboere og redningsmandskab. Myndighederne evakuerede derfor flere hundrede mennesker, mens brandfolk og andre beredskabsfolk arbejdede under vanskelige og risikable forhold. 71321

Dødstal, sårede og redningsarbejde

Dødstallet steg fra de første meldinger til mindst 37. Yderligere 42 personer blev meldt såret, herunder fire børn. Eksplosionerne, branden og de spredte vragdele ramte området omkring Kyiv–Chop-vejen og forstyrrede trafikken i området. 571114

Beredskabets første opgave var at få mennesker væk fra farezonen og håndtere branden og de fortsatte ammunitionseksplosioner. Da der var tale om oplagrede sprængstoffer, kunne sluknings- og redningsarbejdet ikke gennemføres under normale forhold. 713

Hvad Rusland siger, at angrebet ramte

Det russiske forsvarsministerium beskrev den bredere natlige operation som et angreb på militærrelateret infrastruktur, herunder logistikcentre og andre faciliteter. I en melding gengivet af ukrainske medier hævdede ministeriet, at Myla-anlægget indeholdt komponenter og raketmotorer til de langtrækkende ubemandede luftfartøjer FP-1 og FP-2. Denne oplysning kan ikke uafhængigt bekræftes på baggrund af det tilgængelige materiale.

Den ukrainske beskrivelse er mere specifik. Zelenskyj sagde, at det første angreb ramte et lager for forsvarsstyrkerne med granater, miner, anden ammunition og droner. Uanset hvilket militært mål Rusland siger, at det gik efter, blev resultatet i Myla omfattende civile tab, fordi lageret lå tæt på boliger. 2522

Et langt større angreb mod Ukraine

Eksplosionerne i Myla var en del af et langt større russisk natligt angreb. Ukraines luftvåben oplyste, at Rusland affyrede 267 droner samt et Oniks-antiskibsmissil og et ballistisk Iskander-M-missil. Ukrainsk luftforsvar skød eller neutraliserede angiveligt 233 droner, men træffere blev registreret 15 steder, mens vragdele faldt yderligere fire steder.

Angrebet kom efter andre russiske angreb mod ukrainske havne, industrianlæg og distributionsfaciliteter. Reuters har også tidligere rapporteret om angreb mod anlæg, der fremstiller dronekomponenter, et militærlager og et logistisk knudepunkt omkring Kyiv.

Zelenskyj beordrer efterforskning

Zelenskyj kaldte beslutningen om at opbevare ammunitionen på stedet for »forfærdelig forsømmelighed« og sagde, at ammunitionen »bestemt ikke burde have været der«. Han beordrede en undersøgelse af, hvem der var ansvarlig. 210

Den ukrainske rigsanklagemyndighed indledte strafferetlige undersøgelser af både det russiske angreb og mulig officiel forsømmelighed. Efterforskerne undersøger blandt andet, om de eksplosive materialer var opbevaret lovligt, om de nødvendige tilladelser og godkendelser var på plads, og om de relevante sikkerhedsregler var blevet fulgt nær boligområder. 919

Undersøgelserne handler dermed om to forskellige spørgsmål: Ruslands ansvar for selve angrebet og spørgsmålet om, hvorvidt ukrainske myndigheder eller operatører skabte en risiko, der kunne være undgået, ved at placere ammunition så tæt på civile. De tilgængelige meldinger fastslår ikke de endelige juridiske konklusioner.

Forbindelsen til eksplosionerne i Vyshneve

Myla blev beskrevet som den anden sammenlignelige hændelse på omkring to måneder. Den 6. juli ramte et russisk angreb et ammunitionslager i Vyshneve vest for Kyiv. Også her udløste angrebet store sekundære eksplosioner, og der blev indledt en strafferetlig undersøgelse. 17

Gentagelsen har skærpet opmærksomheden på sikkerheden omkring ukrainsk opbevaring af ammunition under krigen. Ukraine har samtidig brug for stærkere luftforsvar, mens lagre med sprængstoffer skal holdes tilstrækkeligt adskilt fra befolkede områder og overholde lovgivning og sikkerhedskrav. Det foreliggende materiale viser ikke, om de to hændelser involverede de samme operatører eller det samme lagersystem.

Hvad Myla-hændelsen viser

Katastrofen i Myla viser, hvordan et enkelt angreb på et militært anlæg kan udvikle sig til en massedødshændelse, når oplagret ammunition eksploderer tæt på boliger. Den viser også, hvorfor et natligt angreb ikke kun kan vurderes ud fra antallet af nedskudte eller neutraliserede droner: Selv efter at Ukraine meldte, at størstedelen var blevet standset, blev der registreret træffere flere steder, og angrebet kostede menneskeliv og forårsagede omfattende skader.

Den umiddelbare konsekvens var mindst 37 døde, 42 sårede og flere hundrede evakuerede. De langsigtede spørgsmål er, om stærkere luftforsvar kunne have forhindret angrebet, om lagerets placering og tilladelser var i overensstemmelse med ukrainsk lov, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der følger efterforskningen.