Moskva lukker ned for håbet om bedre EU-forhold

Dmitrij Peskovs udmelding den 29. august markerede en tydelig forværring i Moskvas offentlige syn på Den Europæiske Union. Kremls talsmand sagde, at han ikke så nogen grund til at forvente bedre forhold til Europa, og fremstillede EU’s nuværende politiske ledelse som konfrontatorisk både i ord og handling. 57

Det står i kontrast til en mere betinget åbning tidligere i 2026, hvor Kreml sagde, at Vladimir Putin var parat til at tale med europæiske ledere og drøfte en genoprettelse af forbindelserne. Men processen kom aldrig over de centrale uenigheder om krigen i Ukraine, sanktionerne, Europas sikkerhed og betingelserne for en mulig fredsaftale.

Hvad sagde Peskov om EU?

Peskov sagde, at europæiske udtalelser tydede på, at Rusland blev betragtet som en »modstander« eller ligefrem en »fjende«. Han anklagede samtidig Europas nuværende politikere for at føre en konfrontatorisk kurs over for Rusland – ikke kun retorisk, men også gennem deres handlinger. 56

Hans alvorligste anklage var, at europæiske myndigheder mobiliserede militære kapaciteter mod Rusland og deltog direkte i krigshandlinger. De tilgængelige rapporter identificerede ikke de konkrete europæiske udtalelser, Peskov henviste til. Anklagerne bør derfor forstås som Kremls påstande og ikke som uafhængigt fastslåede forhold i den foreliggende rapportering. 5613

Konklusionen var kategorisk: Moskva ser i øjeblikket ikke noget synligt grundlag for at forbedre forholdet mellem Rusland og EU. 7

En markant hårdere linje end i foråret

Augustudmeldingen var langt skarpere end Kremls budskaber i maj. Den 8. maj sagde Peskov, at Putin var parat til at forhandle med »alle«, herunder europæiske lande. Moskva ville dog ikke selv tage initiativet, fordi Kreml mente, at Bruxelles og enkelte europæiske hovedstæder havde bragt forholdet ned på næsten nul. 316

Den 17. maj sagde Kreml, at Rusland var klar til forhandlinger med EU-landene med henblik på at genoprette de bilaterale forbindelser. Samtidig blev en pragmatisk europæisk tilgang fremstillet som en mulig vej tilbage til dialog. 14

Åbningen var dog hele tiden betinget. I juni sagde Peskov, at Rusland var åbent for dialog med europæiske lande, men ikke ville acceptere pres eller ultimative krav. Ifølge ham måtte Europa ændre sin tilgang til Moskva, hvis forhandlinger skulle kunne føre videre. 112

Skiftet var altså ikke et spring fra ubetinget samarbejde til fjendskab. Selv under den tidligere åbning knyttede Moskva dialogen til krav om, hvem der skulle tage det første skridt, og hvordan forhandlingerne skulle foregå. Augustudmeldingen fjernede imidlertid også forventningen om, at et bedre forhold var realistisk på kort sigt.

Hvorfor slog den diplomatiske optøning aldrig igennem?

Den grundlæggende strid handlede om forholdet mellem diplomati og krigen. EU fortsatte med at beskrive Ruslands invasion som en angrebskrig og gentog sin støtte til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet. Unionens indsats omfattede politisk, økonomisk, finansiel, humanitær, militær og diplomatisk støtte til Ukraine samt fortsat pres og sanktioner mod Rusland.

Moskva afviste forhandlinger, som Rusland opfattede som tvangsprægede. Russiske embedsmænd sagde desuden, at ethvert fredsforslag skulle afspejle »realiteterne på jorden« – en formulering, der placerede frontlinjens udvikling og Ruslands krav centralt i en mulig aftale.

Der var derfor kun meget lidt overlap mellem positionerne. Europæiske regeringer overvejede, hvordan EU kunne deltage i fremtidigt diplomati mellem Rusland og Ukraine, mens EU-repræsentanter samtidig satte spørgsmålstegn ved, om Moskva reelt ønskede fred. De fastholdt også, at forhandlinger ikke blot kunne legitimere Ruslands territoriale krav.

Fredsbestræbelserne gik i stå, mens krigen fortsatte

Den diplomatiske åbning blev samtidig overhalet af udviklingen på slagmarken. Den 16. juli sagde Kreml, at der ikke var udsigt til en snarlig genoptagelse af fredsforhandlingerne med Ukraine, selv om Rusland fortsat hævdede at være åbent for forhandlinger.

Sidst i august drøftede ukrainske embedsmænd muligheden for nye tekniske samtaler, men forventede ikke en hurtig aftale. 1920 Anden rapportering beskrev forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine som værende på en »dyb pause«, samtidig med at russiske styrker fortsatte deres militære offensiv.

Reuters rapporterede desuden om fortsatte russiske missil- og droneangreb i Ukraine sidst i august. 17 Kombinationen af begrænset diplomatisk kontakt og fortsatte militære operationer fik derfor dialogen midt på året til at ligne sonderinger snarere end en reel genoprettelse af forbindelserne fra før krigen.

Hvad betyder vendingen for forholdet mellem Rusland og EU?

Peskovs udtalelser bør snarere ses som en erkendelse af, at den forsigtige åbning var blevet overhalet af uforenelige positioner, end som en isoleret ændring i ordvalget. Moskva fortsatte med at fremstille Europa som en fjendtlig aktør, der støtter Ukraine og lægger pres på Rusland. EU betragtede på sin side invasionen som et grundlæggende brud på Europas sikkerhed og fortsatte med at støtte Ukraine og fastholde sanktionerne.

Det efterlod et smalt og ustabilt rum for diplomati. Kreml kunne erklære sig åbent for samtaler, samtidig med at det afviste ultimative krav, krævede at Europa tog det første skridt og insisterede på russiske betingelser for en aftale. Europæiske regeringer kunne undersøge diplomatiske kanaler, samtidig med at de fastholdt, at en varig fred skulle beskytte Ukraines suverænitet og være i overensstemmelse med FN-pagten og folkeretten. 112

Udmeldingen den 29. august annoncerede derfor ikke, at al fremtidig kontakt var umulig. Den viste dog, at Moskva ikke længere fremstiller et bedre forhold til EU som en realistisk udsigt på kort sigt. Så længe stridighederne om krigen, sanktionerne, sikkerhedskravene og betingelserne for en fredsaftale består, er den diplomatiske optøning fra midten af 2026 gået i stå.