Sortehavet satte gang i et voldsomt rally på kornmarkedet

Kornmarkedets kraftige optur var et chok af risikopræmie oven på allerede svagere høstudsigter. Angreb og sejladsbegrænsninger gjorde eksportkapaciteten i Sortehavet usikker netop efter høsten, mens lavere forventninger til den amerikanske majshøst og vejrpåvirkede afgrøder i Europa begrænsede mulighederne for hurtigt at erstatte forsyningerne.

Markedet indregnede derfor ikke blot en midlertidig forstyrrelse af skibstrafikken, men en risiko for, at der fremover vil være mindre korn til rådighed – og at det bliver dyrere at få frem til køberne.

Hvorfor steg futurespriserne?

Gensidige angreb på havne, kornterminaler og kommercielle skibe forstyrrede Rusland og Ukraines vigtigste eksportsystemer. Lastninger blev forsinket eller aflyst, forsikrings- og fragtomkostninger steg, og det blev vanskeligere for købere at stole på aftalte leverancer. Ukraine oplyste, at landet registrerede mere end 70 angreb på havneinfrastruktur og 62 angreb på skibe, mens landets korneksport faldt 75 procent i årets første to uger sammenlignet med samme periode året før. 1

Rusland og Ukraine er blandt verdens vigtigste leverandører af konkurrencedygtigt prissat korn. Når deres havne og sejlruter bliver mindre pålidelige, søger købere derfor mod Chicago Board of Trade – den centrale amerikanske futuresbørs for landbrugsvarer – for at sikre sig mod mangel på fysisk korn. Det løfter futurespriserne, selv før en egentlig global mangel er konstateret. 23

Prisstigningerne på hvede og majs

Hvedeprisen steg 3,1 procent den 28. august til 784 cent pr. bushel og nåede intradag 790,25 cent, det højeste niveau siden februar 2023. På ugebasis steg hvede 12,1 procent. 7

Majs steg 5,5 procent i løbet af ugen og 15,6 procent i august. Prisen nåede samtidig det højeste niveau siden juli 2023.

Hvedestigningen var især drevet af bekymringer for Sortehavets eksportkapacitet. Majs fik desuden støtte fra en selvstændig amerikansk forsyningsbekymring: udsigterne for den kommende høst blev svækket.

USA: varme, tørke og for meget regn pressede majsudsigterne

Vejret ramte de amerikanske majsmarker på flere fronter. Høj varme i de vestlige dyrkningsområder samt kraftig regn i de østlige områder reducerede forventningerne til udbyttet i det såkaldte Corn Belt, USA's vigtigste majsregion.

Den meget fulgte Pro Farmer Crop Tour vurderede det nationale udbytte til 173,2 bushels pr. acre – en amerikansk arealenhed – mod det amerikanske landbrugsministeriums augustprognose på 180,7 bushels. Forskellen pegede på et mindre amerikansk overskud til eksport, netop som tilgængeligheden fra Sortehavet blev mere usikker.

Europa og højere omkostninger for energi, gødning og transport

Tørke og varme svækkede også udsigterne for EU's majsproduktion. Det amerikanske landbrugsministerium nedjusterede sin prognose med 3,6 millioner ton. 6

Samtidig bidrog uro omkring Hormuzstrædet til pres på energi- og gødningsomkostningerne. Vandveje som Rhinen kan desuden blive en flaskehals, når lave vandstande begrænser pramme eller tvinger dem til at sejle med mindre last. Disse faktorer forstærkede forsyningsbekymringerne, men de tilgængelige oplysninger gør det ikke muligt at opgøre præcist, hvor meget hver enkelt faktor bidrog til prisstigningen den 28. august.

Ukraine: kornet blev fanget i landet

For ukrainske landmænd var problemet ikke kun, at eksporten blev vanskeligere. Korn blev også fanget inden for landets grænser, hvilket pressede priserne ved gården ned under produktionsomkostningerne. Det svækkede landmændenes likviditet og kan gøre det vanskeligere at finansiere næste såsæson. 15

Jernbane, lastbiler og havne ved Donau gav en vis aflastning, men myndighederne vurderede, at ruterne højst kunne erstatte omkring halvdelen af de mængder, der tidligere gik gennem Sortehavshavnene. Den 26. august ventede op mod 70 skibe ved Sulina-kanalen på adgang til ukrainske havne. Mangel på lodser og prioritering af anden last skabte lange forsinkelser. 1718

Donau-ruten blev desuden udfordret af lave vandstande, som begrænsede, hvor meget pramme kunne laste. 21

Rusland leder efter omveje

Russiske eksportører stod også med problemer i Sortehavet og Det Azovske Hav. Moskvas foreslåede løsninger omfattede omdirigering af noget eksport, midlertidig afskaffelse af korneksportafgiften, tilskud til jernbanetransport, forlængelse af lån, statslige kornkøb og brug af overskydende korn som foder til husdyr.

Tiltagene kan afhjælpe presset på russiske producenter og eksportører, men de kan ikke hurtigt genopbygge beskadiget havnekapacitet eller fjerne risikoen ved sejlads i et konfliktområde. Alternative ruter via blandt andet Østersøen og Det Kaspiske Hav kan give noget ekstra kapacitet, men medfører typisk længere og dyrere logistik.

Egypten mærker presset på hvedeimporten

Egypten er stærkt afhængig af importeret hvede og har traditionelt hentet en stor del af forsyningen fra Rusland og Ukraine. Da leverancerne fra Sortehavet blev mindre pålidelige, blev importørernes valgmuligheder smallere, og priserne på alternative leverancer steg. 20

Købere søgte hvede med valgfrit oprindelsesland til omkring 300 dollar pr. ton, mens tilbuddene lå over dette niveau. CIF-prisen – altså prisen inklusive fragt, forsikring og levering til havnen – for hvede til det østlige Middelhav nåede omkring 301 dollar pr. ton den 26. august.

Det betyder ikke nødvendigvis, at Egypten står over for en akut fysisk mangel. Men landets subsidierede brødsystem bliver dyrere at finansiere, samtidig med at staten og private importører får færre leverandører at vælge imellem og større risiko for forsinkelser. 20

Hvad betyder det for den globale fødevaresikkerhed?

Den samlede effekt er større end den enkelte blokering af en havn. Markedet prissatte samtidig:

• tab af reel eksportkapacitet i Sortehavsregionen,
• højere forsikrings-, energi- og fragtomkostninger,
• svagere høstbuffere i USA og Europa, og
• større usikkerhed om, hvornår og hvor kornet kan leveres.

For importafhængige lavindkomstlande kan dyrere hvede og majs brede sig til brød, mel, foder og andre fødevarer. Det kan øge inflationen og belaste offentlige budgetter, især i lande med omfattende brød- eller fødevaresubsidier. 12

Kort sagt var prisstigningen den 28. august ikke blot et udtryk for nervøsitet på finansmarkederne. Den afspejlede en samtidig svækkelse af den fysiske eksportkapacitet, dyrere leverancer og mindre sikkerhed for, at andre producenter hurtigt kan fylde hullet ud.