Kenscoff-angrebet i Haiti: Hvad skete der?

Et angreb uden for banden­es traditionelle højborge

Angrebet på Kenscoff viste, at Haitis væbnede bander kan gennemføre massedrab og massebortførelser uden for deres sædvanlige områder i Port-au-Prince. Samtidig er den internationale sikkerhedsindsats fortsat langt fra fuldt bemandet. Det gør Haitis allerede forsinkede valgplan endnu mere usikker. 14

Hvad skete der i Kenscoff?

Kenscoff er en bjergby i området over Port-au-Prince. Natten mellem 23. og 24. august 2026 gik anslået 150 bevæbnede bandemedlemmer til angreb på byen og dens omegn. Ifølge FN blev mindst 47 mennesker dræbt, herunder børn, mens 22 blev såret, og over 50 blev kidnappet. Angriberne satte desuden huse og køretøjer i brand og tvang omkring 1.000 beboere til at forlade deres hjem. 3615

Lokale myndigheder beskyldte medlemmer af bandealliancen Viv Ansanm for angrebet. Bandemedlemmer skød mod beboere på gaderne og jagtede nogle af dem ind i en protestantisk kirke, hvor fordrevne familier havde søgt tilflugt.

De rapporterede henrettelser ved kirken

De første lokale retslige undersøgelser registrerede 25 lig. Ifølge disse oplysninger blev 15 personer angiveligt henrettet inde i kirken, mens yderligere 10 blev dræbt bag kirken. Lokale myndigheder beskrev nogle af drabene som henrettelseslignende. 73

Det senere FN-bekræftede dødstal på mindst 47 dækker det bredere angreb på Kenscoff og fundet af flere lig efter de første undersøgelser. FN har samtidig rapporteret, at mindst 22 af de dræbte blev henrettet i kirkekomplekset, hvor mennesker havde søgt sikkerhed. 1516

13 kvinder og børn blev løsladt

Mere end 50 mennesker blev bortført under angrebet. UNICEF oplyste senere, at 13 gidsler blev løsladt: syv kvinder og seks børn. UNICEF arbejdede sammen med lokale ledere for at få løsladelserne gennemført. 7912

Blandt de løsladte var tre børn under to år, et syvårigt barn og to teenagepiger. Oplysningerne betyder ikke, at alle gidsler er blevet frigivet.

Izo 2's trussel

Bandelederen Izo 2, også kendt som Didi, truede med at henrette gidslerne, hvis haitiansk politi dræbte hans mænd under en sikkerhedsoperation i Kenscoff. Han advarede specifikt politiet mod at bruge droner mod banden. 1468

Truslen gjorde gidslerne til et middel til at forhindre myndighederne i at forsøge at genvinde kontrollen over området.

Hvad bad diplomaterne FN om?

På et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd opfordrede haitianske embedsmænd, USA, CARICOM – Det Caribiske Fællesskab – og FN-repræsentanter til:

• en hurtig og fuld indsættelse af Gang Suppression Force (GSF),
• en fornyelse af styrkens mandat, som efter planen udløber ved udgangen af september,
• flere bidrag fra andre lande i form af soldater og politifolk,
• finansiering, udstyr og logistisk støtte.

GSF er den FN-støttede internationale sikkerhedsstyrke, der skal hjælpe Haitis myndigheder med at bekæmpe banderne. Styrken er godkendt til op til 5.550 personer og skal støtte de haitianske sikkerhedsmyndigheder. 1511518

Behovet er akut, fordi styrken endnu ikke er fuldt indsat, mens banderne fortsat udvider deres kontrol. USA og andre deltagere i mødet argumenterede derfor for, at mandatet ikke må udløbe, før styrken reelt er på plads. 192021

En stadig dybere humanitær krise

Kenscoff-angrebet ramte et land, der allerede er presset af omfattende vold og fordrivelse. FN-embedsmænd oplyste, at næsten 200.000 mennesker var blevet tvangsreturneret til Haiti i årets første otte måneder. Samtidig er omkring 1,5 millioner mennesker internt fordrevne i landet. 17

Banderne kontrollerer ifølge FN-oplysninger omkring 70 procent af Port-au-Prince, mens FN's integrerede kontor i Haiti, BINUH, registrerede over 3.050 drab i perioden januar-juni 2026. 12

Tallene betyder, at mange haitianere både mangler et sikkert sted at bo og har begrænset adgang til beskyttelse, offentlige tjenester og politisk deltagelse.

Hvorfor truer volden valget?

Haitis valgmyndighed har planlagt første runde af præsident- og parlamentsvalget til 13. december 2026 og anden runde til 21. februar 2027. Kalenderen blev allerede ændret, efter en tidligere plan om valg i august blev opgivet på grund af sikkerhedsproblemer.

Den fortsatte vold kan gøre det svært at:

• registrere vælgere og beskytte valgarbejdere,
• transportere stemmesedler og andet valgmateriel,
• åbne valglokaler i hele landet,
• føre valgkamp sikkert,
• sikre en troværdig deltagelse uden for de områder, som staten kontrollerer.

Derfor er datoerne ikke nogen garanti for, at valget faktisk kan gennemføres landsdækkende. Nye angreb kan føre til endnu en udsættelse – eller til et valg med så begrænset geografisk rækkevidde, at resultatets legitimitet bliver alvorligt svækket. 41