Sådan udviklede katastrofen ved Langtang Lirung sig: Is, klippe og oversvømmelser

Katastrofen den 26. august nær Langtang Lirung ser ud til at have været en hurtig kædereaktion i højfjeldet – ikke et konventionelt jordskælv og heller ikke blot en oversvømmelse fra en gletsjersø. Foreløbige satellit- og feltanalyser viser, at et stort sammenbrud af klippe og is hurtigt udviklede sig til en debrisstrøm og derefter til ødelæggende flash floods. Den præcise udløsende hændelse er fortsat under undersøgelse. 125

Hvad styrtede sammen?

Forskeres foreløbige rekonstruktion er, at ustabil klippe under eller tæt på gletsjeren brød sammen, samtidig med at en lavere del af gletsjeren løsrev sig og faldt flere hundrede meter ned på dalbunden. Sammenstødet rev klippe, is, sediment og vand med sig. Resultatet blev først en is- og klippelavine og derefter en energirig debrisstrøm, som bevægede sig hurtigt ned gennem sammenhængende floddale. 125

Det betyder, at oversvømmelsen ikke nødvendigvis begyndte som en traditionel gletsjersø-oversvømmelse. Den blev i stedet skabt af en kombination af sammenstyrtende bjergmateriale, smeltende og løsrevet is samt vand, der blev presset ind i flodsystemerne.

Hvorfor kan bjergsiden have været sårbar?

Årtiers stigende temperaturer har fået gletsjere til at trække sig tilbage og ændret den mekaniske støtte, som isen normalt kan give stejle bjergsider. Samtidig kan opvarmning have optøet højfjeldets permafrost – permanent frossen jord, is, sten og organisk materiale, som fungerer som en slags bindemiddel i revnet klippe. 3911

Disse processer kan gøre is- og klippelaviner mere sandsynlige. De beviser dog ikke i sig selv, hvad der udløste sammenbruddet den 26. august. Det kræver en særskilt, hændelsesspecifik undersøgelse af klippens struktur, gletsjerens bevægelser, nedbør og eventuelle seismiske påvirkninger.

Hvad siger forskerne om klimaforandringer?

Forskernes vurdering er nuanceret: Global opvarmning ser ud til at have øget den generelle sandsynlighed for denne type hændelse ved at svække både is og klippe, men den er ikke dokumenteret som den eneste direkte årsag til katastrofen. 38

Forskning peger på, at is- og klippelaviner i Himalaya bliver hyppigere, efterhånden som gletsjere trækker sig tilbage, permafrost nedbrydes, og ekstreme nedbørshændelser destabiliserer stejle skråninger. Samtidig viser observationer, at istabet fra Himalayas gletsjere er accelereret gennem de seneste årtier. 34

Dødstal og savnede

Opgørelserne ændrede sig hurtigt, efterhånden som redningshold fik adgang til de ramte områder. Reuters rapporterede den 28. august mindst 579 omkomne i Nepal og syv i Tibet, mens Nepals opgjorte antal savnede var steget til 1.924. Tidligere meldinger talte om mere end 1.300 savnede, herunder udenlandske besøgende. 14

Tallene bør derfor betragtes som foreløbige og ikke som en endelig opgørelse over katastrofens omfang.

Hvorfor nåede varslingssystemerne ikke at forhindre katastrofen?

Nepals traditionelle varslingssystemer er især udviklet til at overvåge nedbør, vandstande i floder og kendte farer fra gletsjersøer. Hændelsen ved Langtang Lirung var derimod et pludseligt og sammensat sammenbrud i højfjeldet, som kan have givet meget lidt eller ingen tid til at advare befolkningen længere nede i dalene.

De første seismiske målinger blev fortolket som et jordskælv med en styrke på 4,4. Senere vurderinger pegede på, at signalet kom fra selve sammenbruddet, og meldinger angav en revideret styrke på 5,2. 415 Forskellen er vigtig: Seismiske målinger kan registrere, at en stor masse af is og klippe har bevæget sig, men de giver ikke nødvendigvis en brugbar advarsel, før bjergsiden allerede svigter.

Risiko for nye oversvømmelser

Sammenstyrtet materiale blokerede vandløb og dannede mindst to barrieresøer opstrøms. Myndighederne advarede om, at søerne kunne løbe over eller briste og udløse nye flash floods. Én af søerne blev ifølge meldinger allerede oversvømmet, hvilket øgede behovet for overvågning og evakueringer. 67

Redningsmandskab, helikoptere samt kinesiske og nepalesiske hold søgte efter overlevende i isolerede dale dækket af mudder, is og klippemateriale. Ødelagte veje, ustabile skråninger, vejret og risikoen for nye vandmasser gjorde arbejdet vanskeligt. 914

Kontrolleret dræning eller tekniske afløb kan i nogle tilfælde mindske trykket i opdæmmede søer. Men den slags indgreb er farlige og kræver detaljerede vurderinger af både søernes og bjergsidernes stabilitet. Der er ikke tilstrækkelige pålidelige oplysninger til at fastslå, at et bestemt dræningsprojekt allerede er godkendt eller gennemført på stedet.

Den bredere læring

Katastrofen viser, at risikostyringen i Himalaya må række længere end regnmålere og kortlagte gletsjersøer. Kontinuerlig overvågning fra satellitter, seismiske stationer og måleudstyr på jorden bør også bruges til at følge ustabile klippe-, is- og permafrostskråninger. Det bør kombineres med hurtige, grænseoverskridende varslingsprotokoller mellem Nepal og Kina. 39