Nepal-Tibet: Sådan blev et gletsjerkollaps til en katastrofe med hundredvis af døde

Hvad skete der ved grænsen mellem Nepal og Tibet?

Katastrofen den 26. august blev først beskrevet som et jordskælvsudløst jordskred. Senere analyser fra den amerikanske geologiske undersøgelse, USGS, viste imidlertid, at de seismiske rystelser – svarende til et jordskælv på 5,2 – blev skabt af et stort sammenstyrt af gletsjeris og klipper, som derefter udviklede sig til en voldsom debrisstrøm. 18

Sammenstyrtningen sendte en kraftig blanding af vand, is, mudder og klippestykker gennem floddalene langs grænsen mellem Nepal og Tibet. Strømmen ramte lokalsamfund samt transportveje, der bruges af beboere, arbejdere, trekkere og pilgrimme, og gjorde en afsides geologisk hændelse til en humanitær katastrofe på tværs af grænsen. 2712

Det seneste bekræftede dødstal

Nepals katastrofemyndigheder oplyste den 28. august, at 579 mennesker var bekræftet omkommet, mens 1.924 stadig var savnet. Blandt de savnede var 517 udenlandske statsborgere, herunder 32 canadiske statsborgere og fastboende, ifølge canadiske myndigheder. 411

Tallene kan fortsat ændre sig. Nepal og Kina har på forskellige tidspunkter offentliggjort forskellige opgørelser, og det er ikke altid klart, om tallene fra hver side af grænsen overlapper. Tidligere meldinger havde betydeligt lavere tal for både døde og savnede, blandt andet fordi lig fortsat blev fundet, og fordi det var vanskeligt at nå frem til isolerede dale. 6

Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneforeninger vurderede, at over 90.000 mennesker var berørt og havde et alvorligt behov for hjælp. FN's børneorganisation oplyste samtidig, at mindst 17.000 børn havde brug for akut humanitær bistand. 18 skoler blev meldt ødelagt, mens yderligere 20 blev beskadiget.

Sådan udviklede oversvømmelsen sig

Det ser ud til, at en stor del af en gletsjer sammen med klippemasser styrtede ned i eller blokerede et bjergflodsystem. Sammenstødet frigav så meget seismisk energi, at det først blev registreret som jordskælvsagtige rystelser. Da is, vand og løse materialer bevægede sig nedstrøms, blev resultatet en ødelæggende strøm – ikke en almindelig flodoversvømmelse. 19

Strømmen rev mudder, is og klipper med sig gennem dalene og ødelagde boliger, landsbyer, broer, veje, vandkraftanlæg og grænseinfrastruktur. Etagebygninger blev revet op fra deres fundamenter, mens ødelagte kommunikationsforbindelser og transportårer efterlod flere samfund isoleret. 2712

Det fulde skadeomfang er endnu ikke opgjort. Terrænet er svært fremkommeligt, og mange adgangsveje er forsvundet. Oplysninger om det præcise antal beskadigede hospitaler og sundhedsfaciliteter bør derfor behandles med forsigtighed. Det står dog fast, at vandforsyning, sanitære systemer og anden kritisk infrastruktur er blevet beskadiget, hvilket øger presset på redningstjenesterne og risikoen for vandbårne sygdomme. 5

Turister, pilgrimme og familier venter på svar

Krisen med savnede omfatter langt flere end de lokalsamfund, der ligger lige ved floderne. Tidlige meldinger pegede på hundredvis af udenlandske turister blandt de savnede, herunder pilgrimme på vej mod Mount Kailash i Tibet. Personer fra blandt andet Indien, USA, Australien, Storbritannien og Canada blev meldt savnet i de første opdateringer. 1015

Familier har i lange perioder manglet pålidelig kontakt, mens myndighederne forsøger at identificere fundne lig og fastslå, hvem der er sluppet væk, hvem der sidder fast, og hvem der kan være blevet ført med strømmen. Medier har beskrevet familier, der leder efter deres pårørende, men der findes endnu ikke en fuldstændig og uafhængigt bekræftet oversigt over alle savnede pilgrimme, turister og overlevende.

Usikkerheden er særligt stor i de afsides bjergdale. Jordskred, ødelagte veje og afbrudte kommunikationslinjer gør det svært at bruge normale registrerings- og eftersøgningssystemer.

Hvorfor redningsarbejdet er så vanskeligt

Nepal har sendt sikkerhedsstyrker, helikoptere og mandskab til de mudderdækkede dale for at lede efter savnede og yde akut hjælp. Kina har gennemført rednings- og katastrofeindsatser på den tibetanske side af grænsen. 7

Redningsarbejdet er blevet begrænset af flere farer på én gang:

• Ødelagte adgangsveje: Oversvømmelser og jordskred har skyllet veje og broer væk, så redningsfolk og forsyninger ikke kan nå frem til alle bosættelser. 5
• Ustabile skråninger og vragrester: Nye stenfald, mudder og usikkert terræn gør eftersøgninger fra jorden farlige og langsomme. 6
• Vejr og højde: Det stejle Himalayaterræn og skiftende vejrforhold begrænser både helikopterflyvninger og fremdriften på jorden. 67
• Et stort område nedstrøms: Mennesker og genstande kan være blevet ført langt væk fra det sted, hvor sammenstyrtningen begyndte, hvilket udvider det område, redningsholdene skal undersøge. 6
• Ufuldstændige oplysninger: Afbrudte forbindelser og forskellige opgørelser på tværs af grænsen gør det vanskeligt at udarbejde pålidelige lister over savnede. 4

Operationelle tal, herunder opgørelser over redninger, bør fortsat betragtes som foreløbige, mens eftersøgningen står på. Kilderne kan ikke uafhængigt bekræfte alle tal, der cirkulerede i de første situationsrapporter.

En ny fare: søen, der blev dannet af vragrester

Sammenstyrtningen og den efterfølgende debrisstrøm blokerede dele af flodsystemet og skabte et søbassin opstrøms. Efterhånden som vandet steg, advarede myndighederne om, at et brud på blokeringen kunne sende endnu en strøm ned gennem dale, der allerede var ødelagt af den første oversvømmelse.

Søbassinet begyndte at løbe over den 28. august. Det afbrød kortvarigt redningsarbejdet og skabte fornyet bekymring i både Nepal og Kina. Senere meldinger lød, at den umiddelbare fare kunne håndteres, mens kinesiske myndigheder sagde, at risikoen for et pludseligt gennembrud var faldet.

Selv uden et katastrofalt gennembrud kan en overfyldt sø, der er opstået bag jord- og klippemasser, blokere redningsruter, ødelægge midlertidige broer og udsætte overlevende og redningsfolk for hurtigt skiftende vandstande. Truslen føjede derfor endnu et presserende problem til en allerede vanskelig eftersøgning.

Hvordan myndigheder og hjælpeorganisationer reagerer

Nepals indsats har især bestået af eftersøgninger med militær og sikkerhedsstyrker, helikopterevakueringer, nødforsyninger og midlertidig sundhedskapacitet. Kina har koordineret rednings- og nødhjælpsarbejde i Tibet og overvåget risikoen for nye oversvømmelser opstrøms. 7

Canada arbejder på at få overblik over de 32 canadiske statsborgere og fastboende, der er meldt savnet. Canadiske myndigheder oplyste, at ingen canadiere var blandt de bekræftede døde i den opdatering, som CBC citerede, men at de savnedes status på det tidspunkt stadig var uafklaret. 11

Røde Kors-netværket fokuserer på midlertidigt husly, mad, vand, lægehjælp, kommunikation og genforening af familier. Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneforeninger oplyste, at det støttede indsatsen gennem Røde Kors i Nepal. CARE advarede samtidig om, at berørte familier havde mistet hjem, ejendele og levebrød og var udsat for øget risiko på grund af ødelagte vand- og sanitetsanlæg.

Hjælp er nået frem til nogle overlevende, men adgangen er fortsat ujævn. Indsatsen skal både dække de akutte behov for overlevelse og genoprette kommunikation, finde savnede, støtte fordrevne familier og forebygge sygdom i områder, hvor vand- og sanitetsforholdene er blevet beskadiget.

Hvad er stadig uklart?

Hovedårsagen står nu langt klarere: Alt tyder på, at et gletsjerkollaps og en efterfølgende debrisstrøm skabte seismiske rystelser, der lignede et jordskælv, frem for at et almindeligt jordskælv udløste katastrofen. 1

Det præcise menneskelige tab og katastrofens geografiske omfang er derimod endnu ikke fastlagt. Eftersøgningerne fortsætter, nogle dale er stadig vanskelige at nå, og nepalesiske og tibetanske opgørelser kan ikke nødvendigvis sammenlignes direkte.

Den mest sikre konklusion er, at katastrofen har kostet mange menneskeliv, ødelagt omfattende infrastruktur og skabt en humanitær krise, der berører titusinder af mennesker. Det endelige dødstal kan fortsat ændre sig, efterhånden som redningsmandskab finder flere ofre, og myndighederne får bedre overblik over de savnede.