Ukraine sætter nyt mål for dronekrigen mod Rusland

Ukraine vil opskalere sin langtrækkende dronekampagne markant. I en videotale om aftenen den 28. august sagde præsident Volodymyr Zelenskyj, at landet bør gå fra et gennemsnit på mere end 300 langtrækkende droner om dagen til et mål på 1.000 dagligt. Udmeldingen kom, mens russiske styrker fortsatte angreb med droner og missiler mod ukrainske byer, og fredsforhandlingerne stadig stod i stampe. 10

Hvorfor vil Ukraine op på 1.000 droner?

Zelenskyj beskrev målet som en del af det, han kaldte langtrækkende »sanktioner« mod Rusland. Strategien har to tæt forbundne formål:

• Forsvar: Ukraine møder nyere og hurtigere Shahed-lignende droner, herunder jetdrevne varianter, som kan være vanskeligere at opfange. Ifølge ukrainske oplysninger var omkring halvdelen af de 164 Shahed-droner, der blev sendt mod Ukraine den 28. august, jetdrevne.
• Angreb dybt inde i Rusland: En større beholdning af droner skal gøre det muligt at angribe militære anlæg, energiinfrastruktur og andre mål langt fra fronten mere regelmæssigt i stedet for primært at gennemføre enkelte, store salver.

Målet er dermed mere end en tredobling af det nuværende gennemsnit. Det er et produktions- og operationsmål – ikke et bevis på, at Ukraine allerede affyrer 1.000 langtrækkende droner hver dag. 10

Store angreb viser, hvad Kyiv sigter efter

Udmeldingen fulgte flere usædvanligt omfattende ukrainske droneoperationer. Russiske myndigheder sagde, at 822 ukrainske droner blev nedkæmpet under ét natligt angreb, heraf omkring 600, der ifølge myndighederne var rettet mod Moskva-regionen. Andre medier beskrev angrebet som et af de største, Ukraine har gennemført siden Ruslands fuldskalainvasion. 111

Tallene stammer fra russiske myndigheder og dækker droner, som de hævdede blev skudt ned eller på anden måde neutraliseret. De kan derfor ikke uden videre læses som et uafhængigt bekræftet antal affyringer eller nedslag. Den rapporterede skala forklarer dog, hvorfor Kyiv taler om en daglig kapacitet på 1.000 droner.

Hvad viser angrebene på olieraffinaderier?

Det rapporterede angreb på Slavneft-YANOS-raffinaderiet i Jaroslavl-regionen viste, at ukrainske droner kan nå vigtig industriel infrastruktur langt fra frontlinjen. Russiske og ukrainske myndigheder gav forskellige versioner af hændelsen. The Moscow Times skrev, at der udbrød brand, og at én person blev dræbt, mens regionens guvernør sagde, at alle 67 ukrainske droner var blevet skudt ned, og at skaderne skyldtes nedfaldende vragrester.

Den strategiske logik er klar: Angreb på raffinaderier kan true produktionen og distributionen af brændstof til både det russiske militær og den civile økonomi. Det tilgængelige materiale fastslår imidlertid ikke, hvor omfattende eller langvarige driftsforstyrrelserne på raffinaderiet i Jaroslavl var. Kilderne dokumenterer heller ikke uafhængigt en bestemt effekt på Ruslands brændstofeksport eller statens indtægter.

Materialet indeholder desuden ikke tilstrækkeligt underbyggede oplysninger til at vurdere den præcise virkning af det rapporterede angreb på Lukoil-Nizhegororgsintez-raffinaderiet i Kstovo. Angrebene peger derfor på en voksende rækkevidde, men ikke nødvendigvis på allerede dokumenterede, varige mangler på russisk brændstof.

Zelenskyj kobler optrapningen til de fastlåste forhandlinger

Zelenskyj fremstillede en yderligere optrapning som et svar på Ruslands fortsatte angreb og manglende vilje til at bevæge sig mod en forhandlet afslutning på krigen. Udmeldingen kom samtidig med, at fredsforhandlingerne blev beskrevet som værende i en »dyb pause«. 10

CIA-chef John Ratcliffes besøg i Moskva gav yderligere diplomatisk kontekst, men de tilgængelige oplysninger viser ikke, at besøget førte til et gennembrud. Ifølge Reuters rejste Ratcliffe til Moskva den 25. august for at mødes med russiske embedsmænd. CNN og Kremls talsmand Dmitrij Peskov oplyste, at Ratcliffe ikke mødtes med Putin.

Andre rapporter hævdede, at Ratcliffe fremlagde en pessimistisk vurdering af Ruslands krigsindsats og opfordrede til forhandlinger. Detaljerne bygger dog på medieoplysninger og anonyme kilder, ikke på en samlet, officielt bekræftet redegørelse.

Det ved man om Ratcliffes Moskva-besøg

De bedst underbyggede konklusioner er:

• Ratcliffe besøgte Moskva og førte samtaler med russiske efterretningsfolk eller andre regeringsrepræsentanter.
• Besøget blev beskrevet som det første kendte besøg i Moskva af en amerikansk CIA-chef siden William Burns’ besøg i 2021.
• Der er ingen bekræftede oplysninger i det leverede materiale om, at Ratcliffe mødtes med Vladimir Putin. De tilgængelige rapporter siger tværtimod, at han ikke gjorde det.
• Medierne beskrev forskellige mulige temaer, blandt andet forhandlinger om Ukraine, risikoen for en konflikt med NATO og Ruslands forhold til Iran. De oplysninger bør behandles som rapporterede fremstillinger – ikke som én officielt bekræftet dagsorden.

Civile tab efter russiske angreb i Ukraine

I samme periode blev russiske angreb ved med at ramme ukrainske byer og regioner. Det understøtter den sikkerhedspolitiske begrundelse, Kyiv giver for at udvide droneprogrammet.

• Kyiv: Fire personer blev såret af vragrester fra droner under et angreb mod hovedstaden, ifølge Reuters. 4 I et separat og kraftigere angreb i Kyiv-området blev mindst 16 personer dræbt og 33 såret, ifølge rapporteringen.
• Sumy: Russiske droneangreb dræbte to personer, ifølge BBC. 3
• Kharkiv: Et angreb mod et indkøbscenter midt på dagen dræbte én person og sårede to. Et separat missilangreb mod en landsby i regionen dræbte mindst 10 personer og sårede 17. 42
• Kherson: Det leverede materiale omtaler dødelige russiske angreb i regionen, herunder et droneangreb mod en bus, hvor mindst fire personer blev dræbt og fire såret. Det kan dog ikke fastslås, at dette var den samme hændelse, som det oprindelige spørgsmål henviste til.

Tallene stammer fra forskellige hændelser og datoer og bør derfor ikke lægges sammen som én samlet dødstal. FN’s bredere overvågning viste, at russiske angreb i årets første seks måneder dræbte mindst 1.396 ukrainske civile og sårede 7.978. 13

Et erklæret opskaleringsmål – ikke en færdig kapacitet

Et mål på 1.000 droner om dagen vil være et forsøg på at gøre Ukraines langtrækkende kampagne til et vedvarende, industrielt system: Ukraine skal både kunne forsvare sig mod stadig mere avancerede russiske angrebsdroner og løbende påføre militær og økonomisk infrastruktur inde i Rusland omkostninger.

Det er fortsat uklart, om målet kan nås, hvor mange droner der vil trænge gennem det russiske luftforsvar, og om angreb på raffinaderier og andre industrianlæg vil føre til varige brændstofmangler. Indtil videre bør Zelenskyjs udmelding derfor forstås som et erklæret mål for en opskalering – ikke som dokumentation for, at Ukraine allerede råder over den færdige kapacitet.