Island skal ikke vælge EU-medlemskab endnu: Det betyder ja eller nej ved folkeafstemningen

Islands folkeafstemning 29. august er let at misforstå. Vælgerne skal ikke tage stilling til, om Island skal optages i EU. De skal afgøre, om regeringen skal genoptage forhandlingerne om vilkårene for et muligt medlemskab. 23

Det gør afstemningen vigtig, men ikke endelig. Et ja vil genåbne en lang og usikker optagelsesproces. Et nej vil fastholde Islands nuværende forhold til Europa og kan sende medlemskabsspørgsmålet ud af den politiske debat i flere år.

Hvad står der på stemmesedlen?

Spørgsmålet er, om Island skal genåbne optagelsesforhandlingerne med EU. Island søgte om medlemskab i 2009, og forhandlingerne blev sat på pause i 2013. På det tidspunkt var 27 forhandlingskapitler åbnet, mens 11 foreløbigt var afsluttet. 23

Et ja vil derfor være et mandat til at forhandle – ikke en ordre om at underskrive en tiltrædelsestraktat. Regeringen har talt om, at formelle forhandlinger kan genoptages allerede i 2027, men processen vil stadig tage år, og resultatet er ikke givet på forhånd. 23

Hvis forhandlingerne fører til en aftale, skal islændingene igen stemme om, hvorvidt medlemskabsvilkårene skal accepteres. En tiltrædelsestraktat skal desuden godkendes enstemmigt af alle EU's 27 medlemslande. 23

Statsminister Kristrún Frostadóttir har beskrevet folkeafstemningen som politisk bindende for sin regering, selv om den juridisk set har rådgivende karakter. 23

Derfor ser meningsmålingerne selvmodsigende ud

De sidste dage af valgkampen har ikke givet en klar tendens. I stedet tegner målingerne et billede af et reelt tæt løb.

• En Maskina-måling gennemført 21.-25. august viste 51,3 procent for at genoptage forhandlingerne og 48,7 procent imod. 4
• En tidligere Gallup-måling viste dødt løb med 46 procent til hver side, mens 8 procent var uafklarede. 3
• En nyere Gallup-måling fra 24.-27. august viste ifølge en rapport offentliggjort 28. august, at 51,6 procent var imod at genåbne forhandlingerne. 12

Resultaterne behøver ikke være uforenelige. De er indsamlet på forskellige tidspunkter, af forskellige analyseinstitutter og i en valgkamp, hvor vælgerne står meget tæt. Små forskelle i valgdeltagelse, uafklarede vælgere og metode kan afgøre resultatet.

Den forsigtige konklusion er derfor, at afstemningen er for tæt til at kunne forudsiges – ikke at én måling dokumenterer et varigt stemningsskifte.

Arktisk sikkerhed har ændret debatten

Internationalt er folkeafstemningen ofte blevet fremstillet som en sikkerhedsafstemning, fordi Island ligger strategisk placeret i Nordatlanten og Arktis. Island er medlem af NATO, har ingen stående hær og er afhængig af sine atlantiske sikkerhedsforbindelser, herunder forsvarsforholdet til USA.

Donald Trumps udmeldinger om Grønland har øget usikkerheden hos mange islændinge. Samtidig har Ruslands militære aktivitet og infrastruktur i Arktis skærpet bekymringen for regionens strategiske udvikling.

Tilhængere af at genoptage EU-forhandlingerne mener, at en tættere institutionel tilknytning til Europa kan give Island større politisk og økonomisk indflydelse, efterhånden som Arktis bliver mere omstridt. De fremstiller et ja som en måde at mindske risikoen på og undersøge, hvilke garantier Island kan opnå – ikke som en erstatning for NATO eller forsvarsforholdet til USA. 3

Modstanderne foretager den modsatte sikkerhedspolitiske beregning. De påpeger, at EU ikke kan erstatte NATO, og at Islands eksisterende forsvarsordninger allerede leverer den afgørende militære sikkerhed. Set fra deres side kan tættere europæisk integration begrænse Islands råderum uden at give en tilsvarende forsvarsgaranti. 3

Sikkerhed har dermed styrket argumenterne på begge sider. Uenigheden handler ikke kun om, hvorvidt Island føler sig truet, men om hvorvidt europæisk integration eller national kontrol er det sikreste svar.

Fiskeriet er den stærkeste indenrigspolitiske modstand

Det mest følelsesladede spørgsmål i en eventuel optagelse er fiskeriet. Modstanderne frygter, at EU-medlemskab gennem EU's fælles fiskeripolitik kan svække Islands kontrol over fiskerizoner og kvotesystem. Fiskeriet er tæt forbundet med landets økonomi, nationale identitet og historien om at forsvare kontrollen over de maritime områder. 35

Tilhængerne svarer, at et nej til forhandlinger vil betyde, at Island opgiver muligheden for at finde ud af, hvilke ordninger landet faktisk kan opnå. For dem skaber forhandlinger indflydelse: Island kan stille krav, afprøve EU's position og senere lade vælgerne tage stilling til en konkret aftale. 3

Folkeafstemningen er derfor ikke et enkelt valg mellem Europa og isolation. Island er allerede med i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS, og har adgang til EU's indre marked uden at være medlem. Det praktiske spørgsmål er, om den nuværende ordning er tilstrækkelig, eller om Island skal søge større indflydelse på europæiske beslutninger – mod til gengæld at forhandle om følsomme områder som fiskeriet. 12

En generations- og by-land-kløft

Valgkampen afspejler også forskellige opfattelser af national sikkerhed og selvstændighed. Yngre og mere urbane vælgere er generelt mere åbne over for at genoptage forhandlingerne. De lægger vægt på økonomisk stabilitet, europæisk indflydelse og beskyttelse mod geopolitisk usikkerhed. Ældre, landlige vælgere og vælgere med tilknytning til fiskerisektoren prioriterer oftere selvbestemmelse, kontrol over naturressourcer og erfaringerne fra tidligere stridigheder med Bruxelles. 34

Skellet er ikke absolut, men det forklarer, hvorfor valgkampen ikke let kan reduceres til en klassisk højre-venstre-konflikt. Den ene side ser suverænitet som muligheden for at træffe beslutninger alene. Den anden ser sikkerhed som at have tilstrækkelig fælles indflydelse til ikke at blive presset af større lande og markeder.

Hvad betyder et ja?

Et ja vil:

• genstarte Islands optagelsesforhandlinger med EU;
• genoplive processen efter ansøgningen fra 2009;
• genåbne spørgsmål om blandt andet fiskeri, suverænitet og vilkårene for Islands forhold til EU; og
• lade den endelige beslutning om medlemskab blive truffet ved en senere folkeafstemning, efter at alle EU-medlemslande eventuelt har godkendt aftalen enstemmigt. 23

Et ja vil ikke gøre Island til EU-medlem, løse fiskeristriden eller garantere, at forhandlingerne ender med en aftale. Det vil give islændingene mere viden om de mulige vilkår, før de træffer den endelige beslutning.

Hvad betyder et nej?

Et nej vil holde Island uden for EU, samtidig med at landet bevarer sin nuværende EØS-baserede adgang til det indre marked. Det vil sandsynligvis også lægge optagelsesspørgsmålet på hylden i overskuelig fremtid, især fordi Frostadóttir har fremstillet afstemningen som en mulig mulighed, der kun kommer én gang – et ”nu eller aldrig”-øjeblik for at genåbne processen. 12

Et nej vil ikke føre Island ud af NATO, ændre forsvarsforholdet til USA eller afslutte landets økonomiske forbindelser med Europa. Det vil i stedet afvise det næste skridt mod medlemskabsforhandlinger og fastholde den nuværende situation.

Det egentlige valg

Islændingene vælger altså ikke et øjeblikkeligt EU-medlemskab 29. august. De vælger, om landet skal bruge politisk kapital på at undersøge, hvordan et medlemskab kunne se ud i et mere usikkert Arktis og en mere uforudsigelig transatlantisk virkelighed.

Ja-siden argumenterer for viden, forhandlingsstyrke og tættere europæisk tilknytning. Nej-siden argumenterer for suverænitet, kontrol over fiskeriet og tillid til Islands eksisterende atlantiske sikkerhedsramme.

Når de seneste målinger peger i forskellige retninger, og forskellene er små, kan resultatet derfor komme til at afhænge mindre af de store geopolitiske teorier end af, hvilken definition af sikkerhed vælgerne har størst tillid til.