Nordkoreanske smartphones gør Android til et værktøj for censur og overvågning

Nordkoreanske smartphones er ikke private, almindelige allround-enheder på samme måde som telefoner i de fleste andre lande. De kan bruges til indenlandsk kommunikation og praktiske tjenester, men software og netværksforbindelser bestemmer, hvad brugerne må se, skrive og dele. Resultatet er et digitalt system, hvor bekvemmelighed kombineres med censur, overvågning og frygt for straf. 1314

Telefonen, der afslørede kontrollen

En nordkoreansk telefon, som blev taget ud af landet og analyseret, indeholdt overvågnings- og censurfunktioner direkte indbygget i den modificerede Android-software. Telefonen tog angiveligt et billede af skærmen hvert femte minut og gemte billederne i et område, som brugeren ikke selv kunne åbne. Dermed kunne der opstå en registrering af, hvad der blev vist på skærmen, uden at brugeren bevidst havde gemt noget. 17

Kontrollen gjaldt også selve sproget. I demonstrationer med telefonen blev det sydkoreanske udtryk “oppa” automatisk erstattet af et nordkoreansk godkendt ord som “kammerat”, ledsaget af en advarsel. Henvisninger til “Sydkorea” blev på samme måde ændret til regimets foretrukne politiske formuleringer. Det handler derfor ikke kun om at blokere det, brugeren læser. Telefonen forsøger også at forme det, brugeren skriver. 17

Oplysningerne dokumenterer skjult lokal lagring og automatisk udskiftning af tekst. De beviser ikke i sig selv, at hvert skærmbillede eller hvert tastetryk løbende bliver sendt i realtid fra alle nordkoreanske telefoner. Den forskel er vigtig: Data kan være gemt på enheden og senere indsamles ved en inspektion eller gennem andre statskontrollerede procedurer.

Når almindelige Android-funktioner bliver til kontrolværktøjer

Telefonen kan ved første øjekast ligne en almindelig Android-smartphone, men styresystemet er ændret, så det håndhæver statens regler. Funktioner, der normalt virker neutrale – som autokorrektur, filadgang og skærmbilleder – kan bruges til at blokere bestemte ord, registrere aktivitet eller forhindre brugeren i frit at administrere sine egne data. 17

Indhold bliver også kontrolleret. Oplysninger om nordkoreanske telefoner beskriver godkendelsesmekanismer for digitale filer. Videoer eller musik uden statens godkendelse kan blive blokeret, så de ikke kan afspilles, og i nogle tilfælde kan filerne blive slettet automatisk. Kontrollen retter sig især mod udenlandsk kultur, herunder film, serier og musik fra Sydkorea. 17

Det bredere kontrolsystem understøttes af lovgivningen. Forskning i Nordkoreas digitale kontrolsystem beskriver straffe for besiddelse af udenlandsk kultur, der kan spænde fra arbejdsstraf til dødsstraf. Telefoner uden den påkrævede statslige software til at blokere “urene” publikationer kan også udløse sanktioner.

Kwangmyong holder brugerne væk fra det globale internet

Nordkoreanere har generelt ikke adgang til det åbne internet på samme måde som mennesker i andre lande. I stedet giver det indenlandske intranet Kwangmyong adgang til statsgodkendte hjemmesider, tjenester og e-mailsystemer. Netværket er adskilt fra det globale internet og giver myndighederne langt større kontrol over informationsmiljøet.

En telefon, der kun kan bruge Kwangmyong, kan ikke frit besøge udenlandske nyhedssider, internationale platforme eller installere ikke-godkendt software. Isoleringen mindsker antallet af ukontrollerede veje, som information kan komme ind eller ud gennem. Samtidig samles den digitale aktivitet på infrastruktur, der kan filtreres og overvåges.

Telefonens software og netværket har dermed forskellige, men gensidigt forstærkende funktioner:

• Den modificerede Android-software styrer enheden, sproget, filerne og registreringen af aktivitet.
• Kwangmyong begrænser, hvilke destinationer brugeren kan nå.
• Statens håndhævelse leverer den straf, der får brugerne til at frygte at omgå begge lag.

Tilsammen gør systemet overvågning til en del af telefonens normale funktion – ikke til et ekstraordinært indgreb.

Opkald til udlandet indebærer en særlig risiko

Den indenlandske mobiltelefoni har historisk været adskilt fra international kommunikation. Undersøgelser af Nordkoreas mobilnet viser, at almindelige abonnenter ikke kunne foretage internationale opkald gennem den indenlandske tjeneste, mens udlændinge kunne få adgang til internationale opkald under andre ordninger.

Amnesty International har rapporteret, at nordkoreanere, der bruger mobiltelefoner til at kontakte familiemedlemmer, som er flygtet til udlandet, risikerer tilbageholdelse eller hårdere straffe. Adgangen til World Wide Web er ifølge organisationen begrænset til udlændinge og et lille antal borgere.

Risikoen ved telefonen handler derfor ikke kun om, hvad der bliver skrevet eller vist på skærmen. Selve forsøget på at skabe kontakt uden for landets godkendte kommunikationssystem kan blive opfattet som en forbrydelse.

Hvorfor udbrede smartphones, hvis de øger overvågningen?

Regimets strategi er ikke nødvendigvis at forbyde moderne teknologi. Tidligere rapportering fra The Wall Street Journal beskrev, hvordan Nordkorea lod flere borgere bruge smartphones og et begrænset intranet. Det gav personer, der havde råd til telefonerne, nye muligheder for kommunikation og tjenester – samtidig med at staten fik bedre muligheder for at holde øje med befolkningen. 1314

Nyere rapportering om en nordkoreansk telefon peger desuden på praktiske funktioner som finansielle tjenester og bestilling af taxaer, selv om enheden ikke kan koble på det globale internet. Sådanne funktioner kan understøtte indenlandsk handel og hverdagsadministration uden at skabe en fri kanal til omverdenen.

Det er den centrale balance: Smartphones kan gøre økonomi og dagligdag mere effektiv, mens deres politiske rækkevidde fortsat holdes under kontrol. Når brugen af telefoner vokser, udvider statens teknologiske rækkevidde også – men det er staten, der bestemmer grænserne.

En telefon i et større overvågningssystem

Smartphonen er kun én del af Nordkoreas system til teknologisk kontrol. Den fungerer sammen med et lukket intranet, kontrollerede telekommunikationsnet, obligatorisk software, inspektioner og straffe for udenlandske medier eller uautoriseret kommunikation.

Den bredere strategi er at gøre forbrugerteknologi “indenlandsk”: Bevare de funktioner, der er nyttige for handel, administration og kommunikation, men samtidig indbygge censur og sporbarhed i de samme enheder, som borgerne er afhængige af.

Det vigtigste fund er derfor ikke kun, at én telefon tog skærmbilleder eller ændrede bestemte ord. Det er, at overvågningen er integreret i almindelige digitale funktioner. At skrive, se indhold, gemme medier, foretage opkald og bruge onlinetjenester kan alle blive situationer, hvor staten indsnævrer brugerens valg eller skaber et spor.

En vigtig kildebegrænsning bør nævnes: The Wall Street Journals rapportering fra 2017 dokumenterede den bredere udbredelse af smartphones og statens overvågning. De konkrete oplysninger om skærmbilleder hvert femte minut og automatisk udskiftning af ord stammer fra senere analyser af en smuglet telefon, som blev omtalt af andre medier. Kilderne illustrerer den samme overordnede kontrolmodel, men bør ikke fremstilles som én samlet undersøgelse fra The Wall Street Journal. 131417