Vietnam skifter FDI-kurs: Le Minh Hung efterlyser teknologi, forskning og innovation

Vietnam konkurrerer fortsat hårdt om udenlandske direkte investeringer – FDI – men præmisserne er ved at ændre sig. Ved møder i Hanoi den 26. og 27. august 2026 bad premierminister Le Minh Hung kinesiske virksomheder og Samsung Electronics om at bidrage med mere end kapital og produktionskapacitet. Vietnam efterspørger avanceret teknologi, forskning og udvikling, uddannede ingeniører, teknologioverførsel og stærkere forbindelser til landets egne virksomheder. 134

Budskabet følger retningen i Politbureauets resolution 10-NQ/TW. Den lægger op til, at Vietnam går fra at tiltrække udenlandsk kapital i størst muligt omfang til at opbygge et investeringsøkosystem med højere værditilvækst, teknologi, innovation, industriklynger og en stærkere placering i globale værdikæder.

Kinesiske investeringer skal give mere end kapital

På et møde med kinesiske virksomheder, der allerede opererer i Vietnam, opfordrede Hung selskaberne til at omsætte aftaler mellem de to lande til konkrete projekter og produkter. Prioriteterne omfatter jernbaneforbindelser mellem Vietnam og Kina, bybaner, logistik, intelligente grænseovergange, ren energi, moderne forarbejdning og produktion samt avancerede teknologiområder som kunstig intelligens, halvledere, 5G og big data.

Det handler dog ikke kun om finansiering eller anlægsarbejde. Hung efterlyste avanceret teknologi, ledelsesekspertise, løsninger, der kan konkurrere internationalt, forskning og udvikling, teknologioverførsel, uddannelse af arbejdsstyrken og grønnere produktion. Han fremhævede også behovet for tættere samarbejde med vietnamesiske virksomheder, så udenlandske investeringer i højere grad skaber lokal værdi og giver lokale selskaber adgang til forsyningskæderne.

På den måde ser Hanoi kinesiske investeringer som en mulig kilde til strategiske kompetencer. Infrastruktur kan forbedre forbindelserne og den industrielle kapacitet, mens projekter inden for digitale og avancerede teknologier kan hjælpe Vietnam med at opbygge ekspertise i sektorer, der bliver stadig vigtigere for økonomisk konkurrenceevne.

Kina har en stor tilstedeværelse – men 5G skaber et dilemma

Kinesiske virksomheder har allerede et betydeligt fodaftryk i Vietnam. Ved udgangen af juli 2026 havde de mere end 7.000 aktive projekter i landet med en samlet registreret kapital på næsten 37 mia. dollar. Investeringerne spænder i stigende grad over infrastruktur, energi, elektronik og teknologi ud over den traditionelle fremstillingsindustri. 4

Omfanget skaber muligheder, men teknologisamarbejdet med Kina indebærer også strategiske afvejninger. Vietnam har for nylig indgået aftaler om udrulning af 5G med Huawei og ZTE, selv om landet i 2020 tilsluttede sig et amerikansk ledet initiativ, der forpligtede deltagerne til at undgå udstyr fra de to selskaber. Vestlige regeringer og samarbejdspartnere har rejst sikkerhedsbekymringer, mens Huawei og ZTE har afvist kritikken.

Sagen viser, hvorfor en enkel strategi om at flytte produktion væk fra Kina ikke er nok. Kinesiske virksomheder kan tilbyde infrastruktur, konkurrencedygtige priser og erfaring inden for telekommunikation og digitale systemer. Omvendt kan afhængighed af kinesisk teknologi i følsomme områder som 5G, kunstig intelligens og datainfrastruktur påvirke andre partneres vurdering af Vietnams investeringsklima. EU har advaret om, at kinesisk deltagelse i Vietnams 5G-net kan afskrække nogle investorer.

Udfordringen for Vietnam er derfor at hente teknologi fra flere konkurrerende globale kilder uden at lade ét bestemt investeringsforhold svække landets økonomiske modstandskraft, teknologiske selvstændighed eller strategiske handlefrihed.

Samsung skal være mere end en produktionsmotor

Mødet med Samsung Electronics' administrerende direktør, Roh Tae-moon, viste, hvordan den samme politik anvendes over for en veletableret udenlandsk producent. Samsung har gjort Vietnam til en af koncernens vigtigste produktionsbaser i den globale værdikæde og har bidraget til produktion, eksport, beskæftigelse og industriel udvikling. 37

Alligevel bad Hung Samsung om at løfte Vietnam fra produktionsbase til teknologisk centrum for forskning og udvikling samt innovation. Det indebærer blandt andet:

• et højere teknologisk og innovativt indhold i aktiviteterne i Vietnam;
• mere samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner;
• uddannelse af ingeniører og opbygning af en arbejdsstyrke med teknologiske kompetencer;
• reel teknologioverførsel; og
• tættere samarbejde med vietnamesiske leverandører og virksomheder. 134

Samsung oplyste, at koncernens samlede investering i Vietnam var 24 mia. dollar ved udgangen af 2025. Selskabets mobiltelefonfabrikker i Bac Ninh og Thai Nguyen havde ved udgangen af juni 2026 nået en samlet eksport på 500 mia. dollar – 17 år efter produktionsstarten i landet. 45

Tallene viser styrken ved Vietnams produktionsmodel, men de forklarer også, hvorfor Hanoi nu ønsker et dybere forhold. Store eksporttal betyder ikke automatisk, at lokale virksomheder får adgang til avancerede kompetencer, eller at forskning, design og beslutninger med høj værditilvækst bliver forankret i den vietnamesiske økonomi. Det næste mål er at sikre flere af disse afledte gevinster.

Roh sagde, at Samsung ser Vietnam som en strategisk partner inden for forskning og udvikling og avanceret teknologi. Koncernen vil fortsætte investeringer i forskning og udvikling samt uddannelse af teknologisk arbejdskraft. Samtidig vil Samsung udbygge samarbejdet mellem koncernens forsknings- og udviklingscenter i Hanoi og vietnamesiske universiteter og investere i talent og teknologisk kapacitet. 4

Resolution 10 ændrer spillereglerne

Resolution 10-NQ/TW, der blev udstedt den 8. juni 2026, danner den politiske ramme for kursændringen. Hovedretningen er at gå fra et fokus på at tiltrække udenlandsk kapital til at udvikle en strategisk udenlandsk investeret økonomi, der styrker Vietnams konkurrenceevne og langsigtede vækst.

Resolutionen fremhæver investeringer af høj kvalitet, avanceret teknologi, bæredygtighed, teknologioverførsel og stærkere forbindelser mellem udenlandsk ejede virksomheder og vietnamesiske selskaber. Den lægger også op til at organisere investeringer omkring industriklynger, værdikæder og innovationsøkosystemer frem for enkeltstående projekter, der primært konkurrerer på beliggenhed eller økonomiske incitamenter.

De to møder i Hanoi omsatte rammen til to forskellige former for krav:

• Over for kinesiske investorer søgte Vietnam strategisk infrastruktur og avancerede digitale kompetencer, men koblede ønskerne sammen med krav om uddannelse, teknologioverførsel, grønnere produktion og lokale leverandørforbindelser.
• Over for Samsung brugte Vietnam en eksisterende produktionssucces som afsæt for mere forskning og udvikling, universitetssamarbejde, ingeniørkompetencer og højere teknologisk indhold. 34

Det er et skifte fra spørgsmålet: »Hvor meget kapital bringer projektet?« til: »Hvilke kompetencer og kapaciteter bliver tilbage i Vietnam, når projektet er i drift?«

En balancegang mellem Kina og resten af verden

Møderne tyder på, at Vietnam vil forblive åbent over for investorer fra Kina, Sydkorea, USA, Europa og andre markeder – men samtidig blive mere selektivt med hensyn til, hvad investorerne skal bidrage med. Målet er ikke at opgive produktion. Det er at bruge produktion, infrastruktur og digitale investeringer til at opbygge vietnamesiske kompetencer inden for teknologi, uddannelse, leverandører og innovation.

Strategien fungerer også som en form for økonomisk balancegang midt i rivaliseringen mellem USA og Kina om kunstig intelligens, halvledere, data og telekommunikation. Vietnam vil have adgang til konkurrerende kilder til kapital og teknologi, men også de lokale afledte effekter, der på længere sigt kan mindske afhængigheden. Debatten om Huawei og ZTE viser, hvor vanskelig balancen bliver: Det samme teknologisamarbejde, som kan fremskynde udbygningen af infrastrukturen, kan også rejse spørgsmål om sikkerhed, investortillid og strategisk tilpasning. 1

Den tydeligste konklusion fra de to møder er, at Vietnam ikke længere præsenterer billig produktionskapacitet som hele investeringshistorien. Hanoi beder udenlandske virksomheder om at være med til at opbygge et industri- og innovationsøkosystem – et system, der skaber værdi gennem forskning, talent, lokale leverandører og teknologiske kompetencer såvel som gennem eksport.