EU vil ændre Instagrams og Facebooks design af hensyn til børns sikkerhed

EU-Kommissionen vil have Meta til at gøre Instagram og Facebook mindre svære at lægge fra sig ved at ændre selve tjenesternes design. I søgelyset er blandt andet endeløst scroll, videoer der afspilles automatisk, push-notifikationer og stærkt personaliserede anbefalinger – funktioner, som ifølge Kommissionen kan fremme tvangspræget brug, især blandt børn og teenagere.

Det er en bredere indgriben end blot at indføre en daglig tidsgrænse. Metas foreslåede amerikanske forlig indeholder ganske vist en standardgrænse på to timers brug om dagen for teenagere samt blokering af adgang fra midnat til klokken 6 uden forældres samtykke. Men det fremgår ikke af det foreliggende materiale, at Kommissionen formelt har beordret Meta til at indføre netop disse begrænsninger i hele EU. 27

Hvad vil EU have Meta til at ændre?

Kommissionens foreløbige vurdering handler især om fire tæt forbundne dele af Facebooks og Instagrams design:

• Endeløst scroll: Brugerne bør ikke konstant få præsenteret nyt indhold uden et naturligt sted at stoppe.
• Automatisk afspilning: Videoer bør ikke begynde af sig selv på en måde, der får brugerne til at fortsætte med at browse.
• Push-notifikationer: Notifikationer, der trækker brugerne tilbage til appsene, indgår også i Kommissionens undersøgelse.
• Personaliserede anbefalinger: Metas anbefalingssystemer bør ændres, så de i mindre grad er indrettet på at fastholde brugerne så længe som muligt.

Kommissionen mener, at Meta ikke i tilstrækkelig grad har vurderet eller begrænset de risici, som funktionerne udgør for brugernes fysiske og mentale trivsel – herunder risiciene for mindreårige og andre sårbare brugere.

Ifølge omtalen af de foreløbige resultater ønsker Bruxelles, at centrale vanedannende funktioner slås fra eller ikke er aktiveret som standard. Kommissionen har også efterlyst anbefalinger, der i mindre grad er optimeret til engagement, samt tydeligere pauser i skærmbrugen.

Hvorfor er EU-sagen anderledes end det amerikanske forlig?

Den amerikanske aftale indeholder konkrete regler for teenageres brug. Som udgangspunkt skal teenagere begrænses til to timers samlet daglig brug af Facebook og Instagram, og adgangen skal blokeres fra midnat til klokken 6, medmindre en forælder giver tilladelse. Aftalen omfatter også alderskontrol og deaktivering af de fleste push-notifikationer i skoletiden fra klokken 8 til 15. 27

Aftalen kan samlet koste Meta op til 18 milliarder dollar over ti år. Den skal afslutte krav fra amerikanske delstater og territorier, som har hævdet, at platformene var designet til at fastholde unge brugere. 26

EU-sagen bygger på et andet regelsæt og peger mod en anden type løsning. Efter Digital Services Act, EU's regler for store digitale platforme, undersøger Kommissionen, om Meta har vurderet og begrænset de systemiske risici, der følger af platformenes design. Derfor handler de foreløbige resultater først og fremmest om ændringer af produkter og brugerflader – ikke kun om et bestemt antal minutter om dagen.

Der er endnu ikke tale om en endelig bøde

Kommissionens konklusion fra juli er foreløbig. Den er ikke i sig selv en endelig afgørelse om lovbrud og udløser ikke automatisk en bøde. Meta har fortsat mulighed for at svare på vurderingen, før sagen eventuelt ender med en endelig afgørelse.

Hvis Kommissionen til sidst fastslår, at Meta har overtrådt Digital Services Act, kan virksomheden ifølge omtalen af sagen risikere en bøde på op til 6 procent af sin samlede globale årsomsætning. Det mulige maksimum må dog ikke forveksles med en bøde, der allerede er udstedt. Det foreliggende materiale dokumenterer ikke, at der er truffet en endelig bødeafgørelse.

Meta har ifølge rapporteringen afvist Kommissionens foreløbige vurdering.

Sagen om børn under 13 år er separat

Undersøgelsen af det vanedannende design er en del af en bredere EU-kontrol af, hvordan Meta beskytter unge brugere. I en separat foreløbig vurdering, som blev omtalt i april, konkluderede Kommissionen, at Meta ikke effektivt havde forhindret børn under 13 år i at få adgang til Facebook og Instagram – selv om platformenes egne regler angiver 13 år som minimumsalder.

De to sager handler om forskellige ting. Den ene vedrører alderskontrol og adgang for børn under 13 år. Den anden handler om, hvorvidt funktioner som endeløse feeds og automatisk afspilning øger risikoen for tvangspræget brug.

Tilsammen viser sagerne dog, hvorfor Kommissionen både undersøger, hvem der kan bruge Metas tjenester, og hvordan tjenesterne er designet til de brugere, der allerede har adgang.

Polens krav om 250 millioner euro er en anden sag

Polen har separat bedt Kommissionen om at give Meta en bøde på 250 millioner euro for angiveligt ikke at have gjort nok for at bekæmpe falske annoncer og svindelindhold. 13

Anmodningen er ikke en del af sagen om det vanedannende design. EU's børnesikkerhedssag handler om systemiske risici i Facebooks og Instagrams produktdesign, mens Polens klage handler om Metas håndtering af vildledende reklamer.

De to tvister afspejler begge det voksende pres på store platforme for at dokumentere, at deres systemer håndterer risici for brugerne ordentligt. Men de vedrører forskellige påståede fejl og forskellige juridiske spørgsmål.

Hvad betyder det for børn og teenagere?

Det amerikanske forlig peger mod faste regler for teenageres adgang: to timers brug om dagen, ingen almindelig brug om natten og færre notifikationer i skoletiden. EU's krav er mere strukturelt. Bruxelles vil have Meta til at ændre de mekanismer, der får brugerne til at blive ved med at scrolle, se videoer og vende tilbage til appsene – blandt andet endeløst scroll, automatisk afspilning, notifikationer og stærkt personaliserede anbefalinger. 27

For børn og teenagere i EU betyder det ikke, at der allerede er indført en ny tidsgrænse. Lige nu er resultatet en igangværende reguleringsproces, som kan tvinge Meta til at redesigne centrale dele af Instagram og Facebook, hvis Kommissionens foreløbige vurdering bliver gjort endelig.