Ruslands angreb på Ukraine 27. august: Det ved vi

Rusland gennemførte natten mellem 26. og 27. august et omfattende missil- og droneangreb mod Ukraine. Angrebene fortsatte ind i morgentimerne og ramte blandt andet Kyiv, havneområder, industri og distributionsfaciliteter. Ukraines luftvåben oplyste, at Rusland havde sendt 258 droner samt ballistiske og antiskibsmissiler af sted. Ukraine sagde samtidig, at 233 luftmål var blevet neutraliseret, men at flere missiler og droner stadig nåede deres mål. 10 16

Hvilke våben blev brugt?

Ifølge de ukrainske oplysninger omfattede angrebet:

• 258 droner, herunder angrebsdroner af Shahed-typen, Gerbera-lokkemidler og andre ubemandede systemer. Omkring en tredjedel blev beskrevet som jetdrevne.
• To Oniks-antiskibsmissiler, affyret fra det russisk besatte Krim.
• Et ukendt antal Iskander-M/KN-23-ball istiske missiler, affyret fra de russiske regioner Brjansk og Kursk.
• Tre jetdrevne S8000 Banderol-våben, der beskrives som missiler eller kredsende ammunition.

Dronerne blev ifølge de tilgængelige oplysninger blandt andet sendt fra områder omkring Kursk, Millerovo, Orjol og Primorsko-Akhtarsk. Det samlede antal missiler i angrebet er ikke fastslået. Især er antallet af affyrede ballistiske missiler ikke oplyst i de tilgængelige kilder. 16

Hvor mange mål siger Ukraine, at det stoppede?

Ukraines luftvåben oplyste, at landets forsvar havde neutraliseret 233 russiske luftmål. Den opgivne fordeling var:

• Syv ballistiske missiler;
• Ét Oniks-missil;
• Tre Banderol-våben; og
• 222 droner.

Tallene er Ukraines egen operative opgørelse og er ikke uafhængigt verificeret. I nogle rapporter betyder formuleringen ”skudt ned”, mens andre også medregner våben, der blev forstyrret elektronisk eller på anden måde gjort ineffektive.

Hvad blev ramt?

Ruslands forsvarsministerium sagde, at angrebet ramte mål i ni ukrainske byer og var rettet mod faciliteter med forbindelse til krigsindsatsen. De russiske myndigheder nævnte blandt andet industrivirksomheder, olieraffinaderier, logistiske knudepunkter og havneinfrastruktur. 10 11

Ukrainske myndigheder og vidner beskrev angreb mod eller skader på områder i Kyiv, havne, industriområder og distributionsfaciliteter tilhørende detailhandlen. I Kyiv kunne man også høre luftforsvaret bekæmpe bølger af droner, efter at angrebet var fortsat ind i morgenen. 16

De tilgængelige kilder bekræfter ikke alle de lokaliteter, der er nævnt i den oprindelige beskrivelse af angrebet. Det gælder blandt andet de præcise nedslags- og nedfaldssteder i Kryvyj Rih og Odesa-regionen. Kilderne giver heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at knytte skader på Valerij Lobanovskij-stadionet, skoler, sundhedsfaciliteter, private hjem, boligbygninger i Odesa eller en kornelevator til netop denne hændelse 27. august.

Dødsfald, skader og brande

Den tilgængelige rapportering bekræfter, at angrebet forårsagede skader og tab, men den giver ikke et samlet, landsdækkende overblik. En ukrainsk opgørelse meldte om mindst én dræbt og flere sårede.

Reuters rapporterede om angreb eller skader ved ukrainske havne, industriområder og distributionsfaciliteter for detailhandlen. Ifølge rapporteringen var havne, kornlagre samt energi- og industrifaciliteter blandt de berørte områder. 16

Angrebet foregik over flere regioner og udviklede sig hurtigt. Samtidig handler nogle af de øvrige oplysninger om separate russiske angreb tidligere i august. Et samlet tal for døde, sårede, brande og materielle skader ville derfor risikere at blande forskellige hændelser sammen. Den sikreste konklusion er, at angrebet 27. august var omfattende, delvist afværget og alligevel forårsagede skader på mere end rent militære mål.

Hvad siger Rusland, at målene var?

Moskva sagde, at angrebet var rettet mod militærrelateret infrastruktur. Beskrivelsen omfattede industri, olieraffinering, logistikcentre og havne. 10 11

Det er russiske påstande om de tilsigtede mål og ikke en uafhængig bekræftelse af, at alle de ramte faciliteter blev brugt til militære formål. Ukrainske og internationale rapporter beskrev også påvirkning af distributionsnetværk og anden infrastruktur med betydning for civile. 16

De tilgængelige kilder dokumenterer heller ikke en verificeret russisk melding om, at russiske styrker opsnappede ukrainske droner under netop denne operation 27. august. Oplysninger om russisk nedskydning af ukrainske droner vedrører andre angreb og bør ikke blandes ind i denne opgørelse.

Hvorfor er Patriot-manglen vigtig?

Angrebet kom på et tidspunkt, hvor Ukraine stod med en akut mangel på interceptorer til de amerikansk fremstillede Patriot-systemer. Patriot-systemerne er særligt vigtige, fordi de er blandt de våbensystemer, Ukraine bruger mod russiske ballistiske missiler. 6 10 11

Et tidligere angreb i august viste, hvor stor den operative betydning kan være. Ukrainske myndigheder sagde dengang, at Rusland havde affyret 27 ballistiske missiler, men at kun ét blev opfanget, fordi der ikke var Patriot-interceptorer til rådighed. 1 6

Det betyder ikke, at alle missiler, der nåede Ukraine 27. august, trængte igennem Patriot-forsvaret, eller at manglen på Patriot-missiler alene forklarer alle skader. Men den illustrerer et centralt strategisk problem: Rusland kan kombinere store bølger af droner med ballistiske og andre missiler. Det tvinger Ukraine til at prioritere sine få interceptorer, samtidig med at luftforsvaret skal håndtere lokkemidler og billigere ubemandede systemer.

Hvorfor beder Zelenskyj Europa om at købe flere systemer?

Zelenskyjs appel til europæiske lande om at købe flere systemer til ballistisk missilforsvar handler både om kapacitet og udholdenhed. Ukraine har brug for systemer, der kan bekæmpe vanskelige ballistiske mål, men også en stabil forsyning af interceptorer til gentagne angreb. 6 10

Tallene fra 27. august viser omfanget af udfordringen. Selv efter at Ukraine meldte, at 233 luftmål var blevet neutraliseret, blev der rapporteret om træffere ved havne, industrifaciliteter og distributionsinfrastruktur. Den bredere pointe er derfor ikke blot, at Ukraine har brug for flere affyringsramper. Landet har brug for vedvarende ammunitionstilførsel og et lagdelt luftforsvar, der kan håndtere missiler, angrebsdroner og lokkemidler under langvarige angrebskampagner.