Kinas russiske olieindkøb presser Indien, mens Irans eksport kollapser

Irans kollapsende olieeksport har ændret magtbalancen på det asiatiske oliemarked. Indien havde skruet op for købet af rabatteret russisk råolie for at erstatte leverancer fra Mellemøsten, som blev forstyrret af konflikten omkring Iran og Hormuzstrædet.

Men da de iranske leverancer til Kina næsten tørrede ud, begyndte kinesiske raffinaderier at gå mere aggressivt efter russisk råolie. Det strammer den samme forsyningspulje, som Indien havde gjort sig afhængig af.

Det er endnu ikke det samme som en akut fysisk brændstofmangel i Indien. Men landets sikkerhedsnet er blevet svagere: Russiske laster er vanskeligere at sikre, rabatterne er blevet mindre, og udgifterne samt den politiske risiko ved at få olien frem til Indien er steget.

Irans olie forsvinder – og Kina vender sig mod Rusland

Irans olieeksport faldt til omkring 294.000 tønder om dagen i august 2026 mod cirka 1,7 millioner tønder om dagen i 2025, ifølge Kpler-data omtalt af Reuters. Faldet fulgte USA's blokade af iranske skibe og havne samt forstyrrelser i tanktrafikken gennem Hormuzstrædet.

Kina har historisk været den største køber af iransk olie. Da de leverancer blev mindre tilgængelige, måtte Beijing finde erstatningstønder i et marked, der allerede var presset af angreb, begrænset trafik gennem Den Persiske Golf og usikkerhed om den russiske eksport.

Samtidig faldt tilbuddene på iransk råolie til kinesiske købere, mens priserne steg. Det gjorde behovet for alternative leverancer mere akut.

Det er vigtigt for Indien, fordi russisk olie netop var blevet landets vigtigste nødforsyning under forstyrrelserne i Mellemøsten.

August viser, at Indiens russiske buffer svinder

Indiens import af russisk råolie nåede rekordhøje eller næsten rekordhøje niveauer i juni og juli, da raffinaderierne søgte alternativer til olie, der normalt passerer gennem Hormuzstrædet.

Reuters opgjorde Ruslands leverancer til Indien til 2,47 millioner tønder om dagen i juli – 50,83 procent af landets samlede råolieimport. 1 Andre estimater baseret på sporing af skibe placerede tallet tættere på 2,8 millioner tønder om dagen. Forskellen illustrerer, hvor usik realtidsdata om oliefragt kan være. 59

I første halvdel af august faldt de russiske leverancer til Indien til omkring 1,9 millioner tønder om dagen, næsten 32 procent under julirekorden, ifølge Kpler-data omtalt af Financial Express. 8 ThePrint rapporterede ligeledes et niveau på cirka 1,9 millioner tønder om dagen i månedens første halvdel, men understregede, at det endelige augusttal kan ændre sig, når flere laster bliver registreret. 6

Retningen er vigtigere end det præcise tal: Julis ekstraordinært høje import blev ikke etableret som et stabilt nyt normalniveau. Den russiske forsyning til Indien er blevet mere svingende, netop som landet har brug for pålidelige alternativer til olie fra Mellemøsten.

Kina konkurrerer om de mest attraktive russiske kvaliteter

Kinas import af russisk råolie ad søvejen blev i august anslået til 1,25 millioner tønder om dagen. Det var lavere end de 1,423 millioner tønder om dagen i juli, men stadig blandt de stærkeste måneder for Kina på det seneste. 2

Sinopec, Kinas statsejede raffinaderigigant, har ifølge handels- og skibsdata købt 30–40 laster af Ruslands ESPO-blanding til levering fra juli til september. Det svarer til omkring 241.000–320.000 tønder om dagen. 17

ESPO – Eastern Siberia–Pacific Ocean – eksporteres fra Ruslands fjernøstlige havne og kan sejles relativt direkte over Stillehavet til kinesiske købere. Indien er derimod i høj grad afhængig af længere russiske ruter, blandt andet fra europæiske havne.

Det gør ikke russisk olie utilgængelig for Indien, men det kan gøre kinesisk efterspørgsel mere konkurrencedygtig på bestemte kvaliteter og ruter. Indiske købere skal desuden håndtere tilgængeligheden af tankskibe, betalingskanaler, forsikring og overholdelse af sanktioner.

Rabatten på russisk olie er ikke længere nok

Russisk råolie er attraktiv, når rabatten i forhold til den globale benchmarkpris er stor nok til at opveje udgifter til transport og sanktionskontrol. Den beregning er imidlertid blevet dårligere for indiske raffinaderier.

ESPO-laster til levering i september blev ifølge Reuters tilbudt med en rabat på omkring 1–3 dollar pr. tønde i forhold til ICE Brent. For laster, der blev lastet i august, var rabatten omkring 4 dollar. 21

Højere fragtrater og dyrere krigsforsikring udhuler samtidig fordelen. Forstyrrelser i skibstrafikken og angreb på energiinfrastruktur har løftet risikotillæggene, indsnævret rabatterne på russiske kvaliteter og lagt pres på både Indiens importregning og raffinaderiernes avancer. 11

Indiske importører står desuden med usikkerhed omkring både Hormuzstrædet og Bab el-Mandeb-strædet – to afgørende maritime flaskehalse. 12

For raffinaderierne er den relevante pris derfor ikke den annoncerede russiske rabat. Det afgørende er den samlede leverede omkostning efter fragt, forsikring, finansiering, ruterisiko og risikoen for at miste adgang til kunder eller betalingssystemer.

Sanktioner gør olieindkøb til et politisk spørgsmål

USA lægger fornyet pres på handlen med iransk olie, mens et lovforslag om Rusland-relaterede sanktioner kan åbne for told på store købere af russisk energi.

Det amerikanske senat vedtog i 2026 et sanktionsforslag, som under bestemte betingelser vil kunne give mulighed for toldsatser på op til 100 procent over for Kina, Indien og andre lande. Forslaget skal dog gennem yderligere lovgivningsmæssige skridt, før det kan træde i kraft. 1922

Usikkerheden gør langsigtede kontrakter vanskeligere. Et indisk raffinaderi kan måske købe en billig last i dag, men stadig være usikker på, om olien kan forsikres, finansieres, leveres og videresælges, hvis sanktionsreglerne ændrer sig.

Transport- og betalingsrisiko kan derfor fjerne fordelen ved billig råolie, allerede før den når raffinaderiet.

Hvorfor oliechokket kan ramme hele Indiens økonomi

Indien importerer omkring 89 procent af sit behov for råolie, og cirka 40 procent af landets råolieimport passerer normalt gennem Hormuzstrædet. 14

En længerevarende forstyrrelse rammer derfor mere end raffinaderiernes indkøb. Den kan øge importregningen, forværre presset på betalingsbalancen, svække rupien og tvinge regeringen til sværere valg om inflation, brændstofafgifter og subsidier.

Højere Brent-priser vil forstærke effekten. Markedet er allerede begyndt at indregne muligheden for en langvarig Hormuz-krise. Kpler-data omtalt af Reuters viser, at strømmen af råolie og raffinerede produkter gennem strædet faldt kraftigt fra gennemsnittet før krigen.

Indiens strategiske olielagre er endnu en begrænsning. Det tilgængelige materiale dokumenterer ikke et præcist lagerbeholdningsniveau i august 2026 eller et bestemt månedligt fald. Det viser dog, at landets strategiske oliereserver svarer til omkring 9,5 dages nettimport, mens kommercielle lagre og samlede oliebeholdninger opgøres separat og dækker længere perioder. 13

Forskellen er væsentlig: Kommercielle lagre og strategiske reserver kan ikke uden videre erstatte hinanden, og ingen af delene fjerner behovet for nye laster under en længerevarende forsyningskrise.

Hvad indiske raffinaderier sandsynligvis gør nu

Den umiddelbare reaktion er diversificering – ikke et fuldstændigt farvel til russisk olie. Bloomberg rapporterede, at indiske raffinaderier udvidede jagten på leverancer fra Vestafrika og Amerika, samtidig med at de overvejede olie fra Den Persiske Golf trods den begrænsede trafik gennem Hormuzstrædet. 3

Strategien har især tre elementer:

• Flere kvaliteter og oprindelseslande. Adgang til olie fra Vestafrika, USA, Brasilien og andre ikke-golfbaserede leverandører kan mindske afhængigheden af én enkelt kilde, selv om alternativerne kan være dyrere eller kræve tilpasninger på raffinaderierne. 320
• Tidligere sikring af logistikken. Tankskibe, forsikring og betalingsaftaler kan blive flaskehalse, før den fysiske råolie reelt forsvinder. Risikoen ved de to maritime flaskehalse gør langsigtet planlægning vigtigere. 12
• Russisk olie som opportunistisk sikkerhedsnet. Russiske tønder kan fortsat sænke omkostningerne, når rabatter og ruter hænger sammen. Men forsyningen bør ikke betragtes som garanteret i en situation, hvor Rusland, Iran og Golfregionen samtidig er under pres.

Et mere opsplittet asiatisk oliemarked

Kina satser ikke på én enkelt erstatningsrute. Sinopec har sagt, at selskabet vil øge indkøbene fra Brasilien, Afrika og andre kilder uden for Den Persiske Golf. Det omfatter også leverancer, der lastes uden for selve Golfen. 20

Indien følger en lignende diversificeringsstrategi.

Det skaber et mere opsplittet asiatisk oliemarked. Kina og Indien konkurrerer nu om russiske, afrikanske, brasilianske og andre atlantiske laster, samtidig med at tilbageværende olie fra Golfregionen pålægges en større geopolitisk og transportmæssig præmie.

Den sandsynlige konsekvens er større udsving i de leverede råolieomkostninger og raffinaderiernes avancer, selv hvis den globale olieproduktion samlet set er tilstrækkelig.

Den centrale lektie for Indien er derfor strategisk snarere end blot kommerciel: Rabatteret russisk olie var et stærkt svar på forsyningschokket i Mellemøsten, men den høje koncentration gjorde løsningen til en ny sårbarhed.

Da Kina begyndte at erstatte iranske tønder med russisk olie, blev Indiens billigste og hurtigste nødforsyning pludselig omstridt. For indiske raffinaderier og beslutningstagere er diversificering, robust logistik og planlægning af olielagre nu mindst lige så vigtige som den nominelle pris på en russisk last.