El Niño er blevet markant kraftigere end i de foregående 1.000 år

Hovedkonklusionen: større udsving end i et helt årtusinde

En ny undersøgelse, ledet af forskere fra University of Michigan og offentliggjort i tidsskriftet Science, konkluderer, at El Niño-hændelserne i de seneste 40 år har været usædvanligt kraftige og mere variable end tidligere.

Forskerne beregner, at udsvingene i forbindelse med El Niño i denne periode var omkring 36,5 procent større end det gennemsnit, der er rekonstrueret for de foregående 1.000 år – et tal, der ofte afrundes til næsten 40 procent. 1113

Det betyder ikke, at hver eneste moderne El Niño er kraftigere end enhver historisk hændelse. Konklusionen handler om den samlede styrke og variation i de seneste årtiers udsving, særligt de meget varme anomalier i det østlige Stillehav.

Sådan brugte forskerne koraller som klimamåler

Forskerholdet samlede data fra 13 levende og fossile koraller på Galápagosøerne og opbyggede en omkring 1.000 år lang rekonstruktion af havoverfladetemperaturen i det østlige tropiske Stillehav – med opløsning på månedsniveau.

Korallernes kemiske sammensætning fungerer som et naturligt klimaarkiv:

• Forholdet mellem strontium og calcium, Sr/Ca, bruges primært som mål for temperaturen.
• Iltisotoper i korallerne afspejler både temperatur og ændringer i havvandets sammensætning.
• Ved at kombinere de to målinger kan forskerne lave en mere robust rekonstruktion af de månedlige temperaturudsving, som forbindes med ENSO, end hvis de kun brugte én af metoderne. 16

Galápagos ligger i et område, hvor El Niños opvarmning i det østlige Stillehav slår meget tydeligt igennem. Derfor er korallerne særligt velegnede til at undersøge, om nutidens udsving ligger uden for den naturlige variation, som fandtes før industrialiseringen. 13

Hvorfor peger forskerne på menneskeskabt opvarmning?

Forskerne sammenholdt koralrekonstruktionen med simuleringer fra 12 klimamodeller og undersøgte samtidig mulige naturlige påvirkninger udefra, blandt andet variationer i solens aktivitet og vulkanudbrud.

Ifølge analysen kan solvariationer og vulkanudbrud ikke alene forklare den nyere stigning i El Niños styrke og variation. Simuleringer, der medtager menneskeskabte drivhusgasudledninger, stemmer bedre overens med det mønster og den timing, som ses i rekonstruktionen fra korallerne. 1011

Det er et argument baseret på flere sammenfaldende typer evidens – ikke et bevis for, at naturlige påvirkninger aldrig har spillet en rolle. El Niño-hændelser opstår fortsat gennem naturlige samspil mellem hav og atmosfære. Forskerne vurderer blot, at et varmere klima ser ud til at øge risikoen for større udsving.

Hvad betyder det for det mulige super-El Niño i 2026?

Resultaterne får ekstra opmærksomhed, fordi et kraftigt El Niño er under udvikling i Stillehavet. NOAA vurderede i august, at der var 69 procents sandsynlighed for, at hændelsen i oktober–december 2026 ville overgå alle El Niño-hændelser i den instrumentelle måleserie siden 1950. Prognoserne angav samtidig over 90 procents sandsynlighed for en »meget kraftig« hændelse. 345

En tærskel på mindst +2,5 °C i NOAA’s Relative Oceanic Niño Index, RONI, bruges til at vurdere, om hændelsen kan blive historisk kraftig. Meldinger om havområder, der lokalt eller regionalt kan blive omkring 4 °C varmere end normalt, bør ikke forveksles direkte med denne storskala-indeksgrænse. 34

En prognose kan ikke i sig selv bekræfte koralundersøgelsen. Men hvis 2026-hændelsen bliver rekordstor, vil den være forenelig med undersøgelsens advarsel: Et varmere klima kan skubbe sandsynligheden i retning af kraftigere El Niño-påvirkninger i det østlige Stillehav.

Forskerne er enige om retningen – men ikke nødvendigvis tallet

Koral- og palæoklimaforskeren Kim Cobb har generelt fremhævet værdien af lange koralarkiver med opløsning på månedsniveau. De giver et vigtigt fysisk grundlag for at afgøre, om den moderne udvikling faktisk ligger uden for den naturlige variation, som den korte instrumentelle måleserie kan vise. 213

Michael Mann og andre forskere vurderer, at resultatet er fysisk plausibelt og i store træk stemmer med forventningen om, at opvarmning kan forstærke ekstreme ENSO-relaterede hændelser. Det er dog ikke det samme som en færdig videnskabelig enighed om alle mekanismer eller om det præcise tal på 36,5 procent. 4513

Der er blandt andet usikkerhed knyttet til:

• kalibreringen af korallernes kemiske signaler,
• lokale forskelle mellem koraller og lokaliteter,
• dateringen af de fossile lag,
• den relativt korte sammenligningsperiode på 40 år,
• og det faktum, at klimamodeller simulerer ENSO-fænomener forskelligt.

Koraldata bør derfor ikke opfattes som et perfekt termometer. Den mest forsvarlige fortolkning er, at evidensen understøtter en usædvanlig nyere intensivering med et betydeligt menneskeligt bidrag – ikke at ENSO nødvendigvis vil blive kraftigere hvert eneste årti fremover. 4513

Globale konsekvenser: vejret bliver mere risikofyldt

Kraftige El Niño-hændelser ændrer den atmosfæriske cirkulation over store dele af kloden. De har typisk en midlertidigt opvarmende effekt på den globale middeltemperatur og kan flytte på stormbaner, nedbør, tørke, oversvømmelser, hedebølger og risikoen for naturbrande. De regionale konsekvenser afhænger dog af både årstid og den konkrete hændelse. 1013

Det er derfor ikke videnskabeligt korrekt at forklare en bestemt orkan, oversvømmelse eller tørke udelukkende med El Niño eller udelukkende med klimaforandringer. Risikoen opstår ofte gennem et samspil: ENSO ændrer det atmosfæriske udgangspunkt, mens et varmere hav og mere fugt i atmosfæren kan forstærke nogle ekstreme hændelser.

På en varmere klode kan et kraftigere El Niño blandt andet øge risikoen for:

• hedebølger og marine hedebølger,
• kraftig nedbør og oversvømmelser i nogle områder,
• større varme- og nedbørsunderskud andre steder,
• afgrødetab og stigende fødevarepriser,
• ændringer i fiskeri og havets produktivitet,
• lavere vandkraftproduktion, hvor energien afhænger af nedbør,
• og højere efterspørgsel efter elektricitet under varmeperioder.

Tidlige varsler, bedre vandforvaltning, mere varierede afgrøder og et robust energisystem kan begrænse skaderne. Det er dermed ikke kun et spørgsmål om klima, men også om eksponering, beredskab og tilpasning.

Korallerne er både offer og vidne

Ekstrem varme i havet kan udløse koralblegning og føre til koraldød. Det truer koralrev, fiskebestande og de mennesker, der er afhængige af dem. Men opvarmningen truer også selve det klimaarkiv, som forskerne bruger.

Levende koraller, der registrerer havets kemi måned for måned, kan dø, før de når at bevare fremtidens klimahistorie. Derfor er beskyttelse af koralrev, omhyggelig indsamling og opbevaring af lovligt udtagne moderne og fossile prøver samt flere måleserier fra forskellige lokaliteter vigtigt for den fremtidige forskning. 13

Samlet set styrker undersøgelsen argumentet for at betragte ENSO som en voksende forstærker af klimarisici – ikke blot som en uforanderlig, naturlig cyklus. Samtidig består der fortsat usikkerhed om, hvor stor den fremtidige ændring bliver, og hvordan den vil fordele sig regionalt.