Diplomati om Hormuz får olieprisen til at falde – men krisen er ikke ovre

Den intensiverede diplomatiske indsats har ændret oliemarkedets akutte risikovurdering: Investorer frygter nu i mindre grad, at Hormuzstrædet vil forblive lukket på ubestemt tid. Det har udløst et markant fald i råoliepriserne og øget forventningen om, at skibstrafikken kan genoptages gradvist.

Men der er endnu ikke tale om en fuld genåbning. De faktiske oliestrømme er fortsat meget lave, og den underliggende forsyningskrise er ikke løst. Derfor vurderer analytikere prisfaldet som skrøbeligt snarere end som et tegn på, at krisen er forbi.

Hvad diplomatiet har ændret

Iran og Oman har drøftet en trinvis model for styring af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet. Planerne omfatter blandt andet en midlertidig fælles sejlrende, minerydning og en mulig model for indtægtsdeling. Qatar har samtidig forsøgt at fremme forhandlinger mellem Iran, Oman, Irak og Golfstaterne. 11016

Omans udenrigsminister rejste til Teheran for at drøfte rammerne med sin iranske modpart, mens Qatars premierminister har været involveret i den bredere regionale diplomatiske indsats. Samlet har det gjort en begrænset og gradvis genoptagelse af sejladsen mere plausibel. 313

Markedet har især reageret på, at forhandlinger og økonomisk pres i øjeblikket vurderes som mindre truende for olieforsyningen end en ny militær optrapning. Brent-olien faldt den 25. august med 3,9 procent til 88,58 dollar pr. tønde – den laveste lukkepris i en uge. WTI-olie faldt samtidig 3,1 procent til 82,36 dollar. 69

Det efterfølgende fald fortsatte mere afdæmpet. Brent lukkede senere på 87,84 dollar, mens skibstrafikken for råvarer gennem strædet nåede det laveste niveau i tre måneder. 5

Et lavere paniktillæg – ikke normal handel

Prisreaktionen viser først og fremmest, at en del af oliens såkaldte risikotillæg er forsvundet. Det er den ekstra pris, markedet betaler for risikoen for yderligere angreb, en langvarig blokade eller endnu større forsyningsforstyrrelser.

Den amerikanske energimyndighed EIA forventer, at oliepriserne først begynder at falde mere varigt, når trafikken gennem Hormuzstrædet gradvist stiger, og produktionen, der midlertidigt er sat ud af drift, bliver genstartet. Myndigheden forventede samtidig en gennemsnitlig Brent-pris på omkring 85 dollar pr. tønde i tredje kvartal 2026 – 11 dollar højere end i den foregående prognose. 1

Hvorfor der stadig er grund til forsigtighed

En aftale om en midlertidig sejlrende er kun et første skridt. Iran har sagt, at en genåbning afhænger af, at USA opfylder sine forpligtelser under den midlertidige ordning. I praksis vil en varig genåbning også kræve, at den amerikanske blokade og sanktionsmæssige begrænsninger fjernes, at den maritime sikkerhed er troværdig, og at minerne er ryddet. 46

De faktiske transportmængder illustrerer, hvor langt markedet stadig er fra normalen. Før krigen passerede omkring 18 millioner tønder råolie og raffinerede olieprodukter dagligt gennem Hormuzstrædet. Mængden faldt til 4,8 millioner tønder om dagen i juli og lå på omkring 2 millioner tønder dagligt i begyndelsen af august. 4

Samtidig er raffinaderierne hårdt pressede. Den Internationale Energiorganisation, IEA, vurderer, at raffineringen i Mellemøsten lå 2,9 millioner tønder om dagen under niveauet før krigen i andet kvartal og vil være 2,2 millioner tønder lavere i tredje kvartal. Ukrainske angreb har desuden bragt den russiske raffinering tæt på det laveste niveau i omkring to årtier. 2

Diesel kan blive det største problem

Den største sårbarhed handler derfor ikke nødvendigvis om råolie alene, men om raffinerede produkter – især diesel og fyringsolie. De amerikanske lagre af destillater, som primært består af diesel og i mindre omfang fyringsolie, er faldet flere uger i træk. Samtidig er den globale dieselforsyning presset af lavere eksport fra Mellemøsten og Rusland. 105

Det betyder, at raffinaderimarginaler og priser på brændstof kan forblive høje, selv hvis Brent og WTI falder. IEA vurderer, at eksporten af diesel fra Rusland, Mellemøsten og store asiatiske leverandører i juli var 1,3 millioner tønder om dagen lavere end året før – omtrent en femtedel af den relevante søbårne handel. 2

Derfor er en betydelig geopolitisk forsyningspræmie stadig indbygget i olieprisen. I midten af august havde råolien godt nok opgivet en del af den første krigsrelaterede stigning, men lå stadig omkring 50 procent over niveauet ved årets begyndelse. 4

Hvad kan få priserne til at stige igen?

Hvis nye angreb genoptages, hvis sejlrenden ikke bliver gennemført, eller hvis trafikken vender langsommere tilbage end ventet, kan risikotillægget hurtigt vokse igen. Det samme gælder, hvis USA håndhæver Iran-relaterede sanktioner hårdere.

Oliemarkedet priser med andre ord en mulighed for afspænding – ikke en gennemført genåbning af Hormuzstrædet. Først når skibstrafikken, olieproduktionen og raffineringen reelt begynder at normalisere sig, vil prisfaldet kunne betragtes som mere robust. 13