Kina masseproducerer humanoide robotter – men kan de blive nyttige?

Kina har opnået et tidligt forspring i at fremstille og sende humanoide robotter på markedet – ikke i at skabe robotarbejdere, der bredt kan løse opgaver på egen hånd. Udviklingen ligner en statsstøttet strategi baseret på skala og læring: Byg billige maskiner, placer dem i kontrollerede miljøer, indsam­l data fra den virkelige verden, og håb på et gennembrud inden for såkaldt embodied AI – kunstig intelligens, der kan opfatte, beslutte og handle fysisk.

Det er en stærk industriplan. Men gennembruddet, den holdbare økonomi og robotternes anvendelighed på tværs af opgaver er stadig uafklaret.

Leverancer er ikke det samme som produktivt arbejde

Kinesiske producenter stod ifølge brancheestimater for over 97 procent af omkring 19.100 globale leverancer af humanoide robotter i første halvdel af 2026. Estimaterne og definitionerne varierer imidlertid mellem kilder. Tal som 95 procent af cirka 20.000 enheder bør derfor læses som indikatorer for branchens udvikling – ikke som et revideret regnskab over robotter, der rent faktisk udfører produktivt arbejde. 7

En stor del af robotterne kan være sendt til datafabrikker, universiteter, laboratorier, demonstrationer og offentligt støttede pilotprojekter frem for til kunder, der bruger dem til at erstatte menneskelig arbejdskraft. En analytiker vurderede, at mellem 50 og 70 procent af årets produktion kan ende i dataindsamling. 4

Det gør den tilsyneladende modsætning mindre overraskende: Kina er særdeles stærk inden for koordinering af forsyningskæder, billige komponenter, hurtige produktforbedringer og produktion i stor skala. Subsidier og faldende komponentpriser har styrket konkurrenceevnen, mens Beijings tidligere robotstrategi eksplicit støttede sektoren. 9

Resultatet er mange fysiske platforme til en relativt lav pris – selv om robotternes syn, manipulation, batterilevetid, fejlhåndtering og evne til at klare uventede situationer stadig er begrænsede.

Træningscentre bygger bro – men beviser ikke et marked

Et udbud fra Guangxi-regionens regering til en værdi af 18 millioner dollar gav UBTech til opgave at levere humanoide robotter og tilhørende udstyr til et træningscenter. Formålet var at skabe data til embodied AI. 2

Sådanne projekter kan levere værdifulde datasæt og få hardware og software til at udvikle sig sammen. Men forretningsmodellen bliver let cirkulær: Den bliver først levedygtig, når de trænede robotter kan skabe så meget værdi for kunderne, at det betaler for maskiner, operatører, lokaler, datamærkning, vedligeholdelse og hyppige udskiftninger af hardware.

Reuters beskrev et center i Liuzhou, som forsøger at sælge robottræningsdata til fabrikker. Medarbejdere på stedet sagde dog, at projektet ikke havde nogen klar vej til overskud og var afhængigt af subsidier på grund af høje driftsomkostninger og lave priser på det nye datamarked.

Jagten på et ”ChatGPT-øjeblik”

Unitrees grundlægger og topchef Wang Xingxing har sagt, at embodied intelligence nærmer sig et ”ChatGPT-øjeblik” – et gennembrud, hvor robotternes hjerner pludselig bliver langt mere kompetente. 3

Påstanden peger samtidig på sektorens største flaskehals: Det er ikke længere nok, at robotterne kan gå, danse eller lave saltoer. De skal kunne forstå omgivelserne, gribe forskellige genstande, lære nye opgaver hurtigt, reagere på fejl og fungere sikkert uden konstant menneskelig overvågning.

Sprogmodeller kunne trænes på enorme mængder af let tilgængelig digital tekst og evalueres i stor skala. Fysisk læring kræver derimod langsomme, dyre og sikkerhedsbegrænsede interaktioner med den virkelige verden. Flere robotter kan ganske vist skabe mere data, men mængden alene sikrer ikke, at dataene er varierede, præcise eller kan overføres til nye situationer.

Wang har også advaret om, at robotternes egentlige ”ChatGPT-øjeblik” kan ligge op til ti år ude i fremtiden. 8

Børsfesten priser håbet – ikke den nuværende økonomi

Investorerne viste stor tro på potentialet, da Unitree-aktien steg mere end fem gange på selskabets debut på Shanghais STAR Market. Det skete, selv om Reuters rapporterede, at kun få af virksomhedens robotter blev brugt i kommercielle miljøer. Unitree var rentabelt, men det beviser hverken, at hele sektoren tjener penge, eller at der allerede findes et bredt marked for generalistiske robotter. 6

Forskellen mellem høje værdiansættelser og dagens faktiske funktioner skaber en tydelig boblerisiko. Mange virksomheder kan ende med at konkurrere på pris med næsten ens produkter. Hvis ordrerne ikke udvikler sig fra subsidierede forsøg til tilbagevendende efterspørgsel fra private virksomheder, vil en konsolidering af branchen være sandsynlig.

Industripolitik løser hønen-og-ægget-problemet

Kina har ifølge Reuters afsat over 20 milliarder dollar til humanoide robotvirksomheder i løbet af det foregående år og annonceret en fond på 1 billion yuan – omkring 137 milliarder dollar – til nystartede virksomheder inden for blandt andet AI og robotteknologi. 12

Offentlige udbud, lokale træningscentre og statsligt forbundne testmiljøer kan løse et klassisk hønen-og-ægget-problem: Virksomhederne får både steder at afprøve robotterne og adgang til de data, der skal gøre dem bedre.

Men den samme model kan gøre det sværere at se, om en anvendelse fungerer uden tilskud. Offentlige indkøb kan holde produktionen og leverancerne oppe, før private kunder har vist, at robotterne giver en reel økonomisk gevinst.

USA lukker døren til nye kinesiske robotter

I juli føjede den amerikanske Federal Communications Commission, FCC, nye udenlandsk fremstillede humanoide og firbenede robotter til sin liste over teknologi, der begrænses af hensyn til national sikkerhed. Tiltaget er også begrundet med et ønske om at flytte strategisk produktion hjem til USA. 11

På kort sigt kan effekten på salget blive begrænset, fordi humanoide robotter endnu kun bruges i begrænset omfang i kommercielle miljøer i USA. På længere sigt kan udelukkelsen fra et stort marked dog koste kinesiske producenter salgsskala, kundefeedback og indflydelse på internationale standarder. 5

Den virkelige test er kedelig – og afgørende

Det afgørende bevis bliver operationelt, ikke teatralsk:

• Hvor mange timer kan robotterne køre uden nedetid?
• Hvor sikkert og stabilt løser de opgaver i ustrukturerede miljøer?
• Hvor lang tid og hvor mange penge kræver det at lære dem en ny opgave?
• Hvor meget menneskelig arbejdskraft sparer hver robot-time?
• Giver robotterne et overskud uden offentlige indkøb?

Kinas forspring inden for hardware gør det sandsynligt, at landet vil være blandt de første til at udnytte et gennembrud inden for embodied AI. Men de nuværende leverance- og investeringstal viser først og fremmest et omfattende program til at opbygge industriel kapacitet.

De beviser endnu ikke, at Kina – eller nogen anden – har løst problemet med generalistiske robotter.